De sidste 10 år har tilføjet udsagnsordet "vækste" til min ordbog. At "vækste" betyder at have vækst, så når et firma oplever vækst, "vækster" det.
Både Socialdemokratiet og SF mener ligesom de borgerlige partier, at Danmark har brug for vækst. Landet skal vækste, som om det var en virksomhed. En sådan tankegang er ekstremt kortsigtet, hvilket forhåbentlig vil fremgå af det følgende. En konstant vækst fungerer som renters rente, og nedenstående tabel viser udviklingen i økonomiens størrelse i forhold til nu for selv begrænset konstant vækst:
Det burde være tydeligt, at selv indenfor en kort årrække med en lav vækstrate vil samfundsøkonomien være vokset - undskyld, vækstet - til et niveau, der er svært at forestille sig. Ved en vækstrate på 5% vil samfundsøkonomien være fordoblet efter blot 15 år. Tallet 72 er "magisk", idet dette tal divideret med vækstraten giver en cirka-værdi for antallet af år, det tager for økonomien at fordobles. (Tallet kendes også som "7-reglen", som siger, at 7% angiver den vækstrate, der bidrager til en fordobling i løbet af 10 år.)
Hvis ikke det umiddelbart lyder urealistisk, at samfundsøkonomien skulle blive næsten tredoblet på et halvt århundrede år ved en vækstrate, der er lavere, end de borgerlige partier ønsker fastholdt, så skal det måske ses i lyset af, hvordan samfundsøkonomien i Europa så ud for adskillige hundrede år siden, hvor der blev bygget arkitektoniske pragtværker, komponeret mesterværker og begået banebrydende videnskabelige opdagelser. Konstante vækstrater på blot få procent forudsætter, at vi på få år vil foretage fremskridt, der hidtil har taget flere århundreder. Det er ikke realistisk!
I skolerne lærer børn at regne med periodedoblinger ved blandt andet at regne på antallet af åkander i den lokale fiskesø. Opgaven går ud på, at åkanderne fordobler deres antal hver dag, og når åkanderne dækker hele søen, vil de kvæle alt liv. Det er derfor vigtigt, at man sætter ind mod åkandernes spredning i tide. Eksperter har regnet sig frem til, at åkanderne vil dække hele søen efter fire måneder. I begyndelsen ser det dog ud til, at åkanderne spreder sig langsomt, så man beslutter sig for først at sætte ind, når åkanderne har bredt sig til halvdelen af søen. Børnene får til opgave at finde ud af, hvornår dette sker, og finder (til mange elevers vantro) ud af, at det først sker efter tre måneder og 29 dage - dagen før det er for sent. Er dette ikke i sig selv en øjenåbner for eksponentielle systemers pludseligt ukontrollerbare adfærd, burde observationerne fra 1980'ernes forskning i fraktal- og kaosteori gøre os yderligere bekymrede. Her fandt man ud af, at ethvert system, som periodedobles, vil udvikle sig kaotisk; det gælder begribeligvis også økonomien.
Hvis konstant vækst er urealistisk, så er reduktion af forurening dobbelt urealistisk. Indtil videre er der så stærk korrelation mellem forurening og økonomisk vækst, at der reelt er tale om proportionalitet mellem økonomi og forurening. De fromme ønsker om at halvere CO2-udledningen inden 2050 skal ses i lyset af, at selv en lav vækstrate vil fordoble økonomien på samme tid. Ved en vækstrate på 2% har økonomien fordoblet sig efter blot 36 år (altså inden år 2050), og det vil CO2-udledningen også, idet den følger økonomien proportionalt. For at reducere CO2-udledningen til det halve af, hvad den er i dag, skal man i år 2048 have udviklet teknologi, så udledningen ikke blot er halveret, men bragt helt ned på en fjerdedel af 2012-niveauet! Ved højere vækstrater bliver det endnu mere absurd. Er vækstraten konstant 5%, skal vi på under 40 år udvikle teknologi, der nedbringer CO2-udledningen til en syvendedel.
Spørgsmålet er ikke, hvordan samfundet kan fastholde en konstant vækst. Spørgsmålet er, om vi dør først, eller om økonomien gør det.
Både Socialdemokratiet og SF mener ligesom de borgerlige partier, at Danmark har brug for vækst. Landet skal vækste, som om det var en virksomhed. En sådan tankegang er ekstremt kortsigtet, hvilket forhåbentlig vil fremgå af det følgende. En konstant vækst fungerer som renters rente, og nedenstående tabel viser udviklingen i økonomiens størrelse i forhold til nu for selv begrænset konstant vækst:
Ved 2% vækst | Ved 5% vækst | |
---|---|---|
Efter 10 år | 1,2 x | 1,6 x |
Efter 20 år | 1,5 x | 2,7 x |
Efter 30 år | 1,8 x | 4,3 x |
Efter 40 år | 2,2 x | 7,0 x |
Efter 50 år | 2,7 x | 11,5 x |
Efter 60 år | 3,3 x | 18,7 x |
Det burde være tydeligt, at selv indenfor en kort årrække med en lav vækstrate vil samfundsøkonomien være vokset - undskyld, vækstet - til et niveau, der er svært at forestille sig. Ved en vækstrate på 5% vil samfundsøkonomien være fordoblet efter blot 15 år. Tallet 72 er "magisk", idet dette tal divideret med vækstraten giver en cirka-værdi for antallet af år, det tager for økonomien at fordobles. (Tallet kendes også som "7-reglen", som siger, at 7% angiver den vækstrate, der bidrager til en fordobling i løbet af 10 år.)
Hvis ikke det umiddelbart lyder urealistisk, at samfundsøkonomien skulle blive næsten tredoblet på et halvt århundrede år ved en vækstrate, der er lavere, end de borgerlige partier ønsker fastholdt, så skal det måske ses i lyset af, hvordan samfundsøkonomien i Europa så ud for adskillige hundrede år siden, hvor der blev bygget arkitektoniske pragtværker, komponeret mesterværker og begået banebrydende videnskabelige opdagelser. Konstante vækstrater på blot få procent forudsætter, at vi på få år vil foretage fremskridt, der hidtil har taget flere århundreder. Det er ikke realistisk!
I skolerne lærer børn at regne med periodedoblinger ved blandt andet at regne på antallet af åkander i den lokale fiskesø. Opgaven går ud på, at åkanderne fordobler deres antal hver dag, og når åkanderne dækker hele søen, vil de kvæle alt liv. Det er derfor vigtigt, at man sætter ind mod åkandernes spredning i tide. Eksperter har regnet sig frem til, at åkanderne vil dække hele søen efter fire måneder. I begyndelsen ser det dog ud til, at åkanderne spreder sig langsomt, så man beslutter sig for først at sætte ind, når åkanderne har bredt sig til halvdelen af søen. Børnene får til opgave at finde ud af, hvornår dette sker, og finder (til mange elevers vantro) ud af, at det først sker efter tre måneder og 29 dage - dagen før det er for sent. Er dette ikke i sig selv en øjenåbner for eksponentielle systemers pludseligt ukontrollerbare adfærd, burde observationerne fra 1980'ernes forskning i fraktal- og kaosteori gøre os yderligere bekymrede. Her fandt man ud af, at ethvert system, som periodedobles, vil udvikle sig kaotisk; det gælder begribeligvis også økonomien.
Hvis konstant vækst er urealistisk, så er reduktion af forurening dobbelt urealistisk. Indtil videre er der så stærk korrelation mellem forurening og økonomisk vækst, at der reelt er tale om proportionalitet mellem økonomi og forurening. De fromme ønsker om at halvere CO2-udledningen inden 2050 skal ses i lyset af, at selv en lav vækstrate vil fordoble økonomien på samme tid. Ved en vækstrate på 2% har økonomien fordoblet sig efter blot 36 år (altså inden år 2050), og det vil CO2-udledningen også, idet den følger økonomien proportionalt. For at reducere CO2-udledningen til det halve af, hvad den er i dag, skal man i år 2048 have udviklet teknologi, så udledningen ikke blot er halveret, men bragt helt ned på en fjerdedel af 2012-niveauet! Ved højere vækstrater bliver det endnu mere absurd. Er vækstraten konstant 5%, skal vi på under 40 år udvikle teknologi, der nedbringer CO2-udledningen til en syvendedel.
Spørgsmålet er ikke, hvordan samfundet kan fastholde en konstant vækst. Spørgsmålet er, om vi dør først, eller om økonomien gør det.
Leave a comment