Tabelopslag på strafafmåling

SFs Anne Baastrup ramte hovedet på sømmet, da hun torsdag aften var i debat med den konservative Lene Espersen. Lene Espersen argumenterede for hårdere straffe for kriminelle. Og selv om det måske umiddelbart lyder fornuftigt, at en straf skal udmåles ud fra alvorligheden af kriminaliteten, så er der en svaghed, som Anne Baastrup hurtigt fik øje på.

Et opfølgende problem er, at formålet med straf ikke alene kan være at tilfredsstille folks (forståelige og sunde!) hævnfølelse. Det større formål med straf må være at sørge for, at den kriminelle forstår, at han/hun ikke skal gentage sin kriminalitet. Dette har ikke noget med den kriminelle handlings natur at gøre, men med det kriminelle individ. Det betyder, at straffens størrelse må afvejes efter, hvor meget der skal til, for at den kriminelle ikke gentager sin kriminalitet. Det betyder så også, at man ikke bare kan fastslå, at forbrydelse X giver Y års fængsel, samt Z måneder ekstra pr. knytnæveslag, og W måneder færre, hvis modstanderen begyndte.

Endvidere må vi ønske at undgå kriminaliteten, før den sker. Uanset hvad straffen er, så er der et (eller flere) ofre for den kriminelle handling. Disse ofre står i præcis den samme situation, uanset straffens omfang. Lene Espersen argumenterede for, at en tidligere straf skulle stå som skærpende omstændighed, hvis man gentog sin kriminalitet - men som Anne Baastrup påpegede, så har Lene Espersen dermed bare tilføjet endnu et offer.

En hård straf kan måske have en præventiv virkning, men dette var slet ikke Lene Espersens fokus. Hun ønskede i stedet at afmåle straffens størrelse med forbrydelsens omfang. Hendes argument var, at hendes parti ønsker at fastholde et ideal om frihed, og at folk, der forbryder sig mod andres frihed, skal straffes hårdt. Men dette gennemskuede Anne Baastrup også: Min frihed øges ikke ved at folk, der forbryder sig mod den, straffes hårdere. Folk tænker nemlig sjældent på omfanget af straf, når de begår en forbrydelse. Min frihedsfølelse og sikkerhedsfølelse ville have det meget bedre, hvis jeg vidste, at samfundet gjorde en indsats for at undgå, at folk blev motiverede til forbrydelser til at begynde med.