juni 2005 Archives

et virker efter min mening troværdigt, at ikke-etniske danske muslimer i stor stil dumper ved det danske militærs intelligenstest sammenlignet med etniske danskere. Det skulle nemlig forholde sig sådan, at det er de logiske tests, der er særligt udfordrende for muslimerne.

Islam og kristendommen har begge arvet den lineære tankegang (dvs. at årsag leder til virkning) fra jødedommen, men den logiske tankegang er unik for kristendommen. Det er ganske vist ikke kristendommen selv, der er synderlig logisk, men da kristendommen i de første flere hundrede år blev udbredt, skete det primært via græske medier. Og den logiske tænkning kom som bekendt fra Grækenland. Når de kristne derfor forsøgte at "finde Gud", brugte de logiske værktøjer. At det så samtidig fik de kristne til at skyde sig selv i foden, idet de selvsamme værktøjer kunne bruges til at sandsynliggøre, at der faktisk ikke findes nogen gud, var de næppe klar over.

Den muslimske tro har ikke dette redskab, og den muslimske kultur har derfor ikke fået logisk tænkning presset ind på livet i samme grad som den kristne kultur. Den jødiske kultur har godt nok heller ikke arvet den logiske tænkning, men jøder har derimod været tvunget til at leve klods op af kristne i så lang tid, at de i lige så stor stil som de kristne er blevet trænet i logisk tænkning.

Med et sådant kulturelt udgangspunkt må man som udgangspunkt forvente, at mennesker fra en muslimsk kultur vil klare sig dårligere på logiske tests end mennesker fra en jødisk eller kristen kultur. Men det ville da være interessant at se, hvordan mennesker fra hinduistiske eller buddhistiske kulturer ville klare sig.

Kristeligt Dagblad beretter, at der er stor ventetid på behandling af ludomani. Og så er det jo, at man tænker for sig selv, om ikke det ville være en god idé at trække lod mellem folk i stedet for at have dem på en venteliste. Det ville da kunne glæde de spilleglade ludomaner.

Anders Fogh Rasmussen har trods hidsig insisteren på det modsatte endelig besluttet, at eftersom der jo ikke er noget at stemme om, er der ingen grund til at stemme.

Men nu er der vist også noget med, at den danske stemning i forhold til EU-traktaten er ved at vende. Anders kunne risikere et nej til EU-traktaten. Og med det prestige-tab, et nej ville indbringe, kunne han jo forventes at skulle forlade sin post i utide.

Jeg hører ofte argumentet, at piratsoftware skulle være tyveri. Men der er altså forskelle mellem tyveri af software og tyveri af andre varer.

Hvis jeg f.eks. stjæler en liter mælk i supermarkedet, så findes denne liter mælk ikke længere i køledisken. Jeg kan jo ikke klone en liter mælk, så den stjålne mælk stadig befinder sig i køledisken, når jeg har taget den.

Det kan jeg til gengæld med software. Hvis jeg downloader en piratkopi af et stykke software, så har jeg ikke fjernet en eneste bit fra firmaets produkt.

Man kan måske så sige, at softwarefirmaet så ikke tjener på den software, jeg i modsat fald ville have købt. Det er et gyldigt argument, bortset fra at i størstedelen af tilfældene ville jeg næppe have købt produktet. Jeg ville ikke være en potentiel køber. Softwarefirmaet ville under ingen omstændigheder tjene penge på mig, piratkopiering eller ej.

Der er altså på ingen måde tale om, at jeg ville snyde et softwarefirma for en indtægt eller fjerne noget fra deres varelager, hvis jeg brugte en piratkopi af et af deres stykker software. Det skulle da lige være, hvis jeg mente, at produktet var så nødvendigt eller brugbart, at jeg ville være en potentiel køber.

Til gengæld sidder jeg måske med et stykke software, som jeg får erfaring med, og som jeg måske ville fortælle andre om. Det er "viral marketing", som udbreder gratis omtale, som firmaet ellers ikke ville have fået - og firmaet har ikke mistet noget som helst på det.

Det kan være en underlig fornemmelse at deltage i et IRC chatrum, hvor "op"'ens (rum-operatorens) ego og op-status er meget nært knyttede. Op'en bruger sin status til at hævde sig selv, uden at der er brug for det af hensyn til rummets samtale.

Det kan være lidt anstrengende at skulle deltage i sådan et rum, men min primære motivation for at holde mig væk fra den slags rum er egentlig en helt anden. Når op'en bruger sin status i rummet til at styrke sin potens, så ved jeg oprigtigt ikke, om jeg i virkeligheden snakker, eller om jeg dyrker en form for cybersex med ham/hende. Det er dét, jeg ikke kan lide ved den slags personer. Med al respekt for seksuel diversitet, så foretrækker jeg selv the good old "in-out, in-out", og med det modsatte køn.

Ville du ønske at være integrationsminister i en indvandrerfjendtlig og racistisk regering? Nej vel? Og hvorfor ikke? Svaret er simpelt: Fordi du kan forvente at blive meget upopulær hos de grupper, resten af regeringen angriber og truer med bål og brand.

Det er fair nok at formode, at det var bevidst hærværk mod integrationsministerens ejendom. Den slags er uacceptabelt i et demokrati, som også visse ministre har givet udtryk for.

Men nogle personer bliver altså skubbet så langt ud i samfundets periferi, at deres demokratiske fællesskabsfølelse nok kan ligge på et meget lille sted. Så nok hører den slags metoder måske ikke hjemme i et demokrati, men der er folk i vores demokrati, der effektivt er sat udenfor demokratiet. De har desværre ikke mange andre metoder at gøre godt med end de udemokratiske metoder.

Så når man sidder i regeringen som den person, der løber gennem det hårde miljø og råber "er der nogen, der skal have bank?", så skal personen altså forvente at få nogen på et tidspunkt.

Min nyerhvervede "Fingerprint Reader" fra Microsoft har en advarselslabel, som jeg desværre valgte at ignorere, da jeg købte produktet: Der står "Microsoft" på pakken.

Selv om produktet lovede, at jeg ville kunne bruge det som Windows logon, så stod der først noget om, at det naturligvis kun var tilfældet, når man i modsætning til mig ikke logger på et domæne. Det er selvfølgelig også til at leve med. Værre er det, at den kun virker sammen med Microsoft Internet Explorer. Den store gruppe folk, der som jeg af mange andre årsager end de rent ideologiske har valgt at benytte Firefox, er derfor fucked.

En upgrade af driver-softwaren hjalp heller ikke. Jeg må tilbage til forhandleren og se, om ikke jeg kan returnere en vare, som jeg vil argumentere stærkt for er defekt pr. design, og derfor ubrugeligt.

Dermed er min karantæne af Microsoft-hardware endnu engang nulstillet, så der igen vil gå mindst to år, før jeg igen vil købe sådan noget lort.

I min studietid for 15 år siden havde jeg gennem syv-otte år et afløserjob som postbud i ferierne. Kollegerne var fantastiske, og selv om det kunne være lidt hårdt ind imellem, var alle altid i godt humør.

Nogle gange havde jeg en landrute, og i de små landsbyer og husmandssteder var der en anden holdning til postbudet end i byen. Ikke mindst var min opgave ofte langt bredere end at aflevere posten. Mange af landsbyboerne holdt slet ikke avis for at læse den, men derimod fordi det betød, at postbudet kom forbi og kunne tage en lille snak. På nogle af landruterne har mængden af kaffe nok skullet måles i liter, og antallet af rundstykker dækkede så rigeligt både morgenmad og frokost. De gamle mennesker jublede af glæde, når jeg drillede dem og svarede igen. Jo værre, desto bedre.

Jeg ved ikke, hvor mange pærer, jeg har skiftet i loftslamperne i de små hjem. Jeg ved ikke, hvor mange tunge møbler, jeg har flyttet, eller hvor mange gange, jeg har snakket med ældre, ensomme mennesker. Jeg har låst døre og hængt nøglerne de rigtige steder, når beboerne selv havde glemt det, har taget en hund med i bilen, fordi den var kommet for langt væk hjemmefra, har langt penge ud, når en pensionist havde talt pengene forkert op til en regning, og hvad ved jeg. En enkelt gang hjalp jeg til hos en landmand, da en af køerne kælvede og dyrlægen var optaget andetsteds, men den slags hjælp falder dog nok i en lidt anden kategori end de førnævnte. Det skete ofte, at jeg kom noget senere hjem end arbejdstidens egentlige ophør, men pyt med det. Jeg opfyldte en rolle i de små samfund, som ikke kun havde at gøre med omdeling af post. Selv om det aldrig havde været tilladt at sidde og slubre kaffe hos et ældre ægtepar, så blev der set gennem fingrene med det.

Det sidste år af min afløsertid ved postvæsenet blev der dog strammet betydeligt op. Postbudene kunne godt arbejde mere effektivt. Der kunne bestemt ikke afsættes tid til udenomssysler af den slags, som jeg og flere andre postbude tog os af. Stemningen på posthuset begyndte at blive trykket.

De gamle mennesker fik hjemmehjælp i stedet. De første mange år af min tid som postafløser følte jeg, at jeg udførte en social rolle. Det var noget særligt værd at være postbud. Men denne rolle blev afløst af kold effektivitet. Jeg skulle fokusere på udbringning af post, ikke andet. Jeg føler for det første, at min værdi som postbud var blevet mindre værd, og samtidig blev jeg mere stresset. Ikke fordi der var mere post at bringe ud, men fordi jeg skulle opretholde en bestemt tidsplan. Naturligvis er en vis standard ønskelig; en ISO 9000-agtig begrænsning af kvalitetsudsvinget er da alt andet lige nemmere at planlægge efter, ikke mindst for kunden. Det har sikkert været ønskeligt for mange kunder, at postbudet altid var der med avisen på samme klokkeslet.

Som postbud fik jeg løn for at bringe posten ud. Men jeg udførte også den meget væsentlige sociale rolle, som hjemmehjælperne engang udførte, inden også de blev sat under hårdt pres. Postvæsenet er sikkert blevet langt mere effektivt med de regler og stramninger, der er blevet indført gennem de sidste 10 år. Men jeg er ikke sikker på, at nettoresultatet for kunderne - hverken det økonomiske eller det menneskelige - er blevet bedre, set fra et samfundsøkonomisk synspunkt. Gamle kunder har i hvert fald sagt til mig, at selv om der ikke er noget galt med det nye postbud, så kunne de meget bedre lidt det, dengang jeg var post.

Et postbud kan som så mange andre mennesker være effektivt, uden at denne effektivitet direkte kan måles i kroner og ører. Postvæsenet har sikkert gennem sine rationaliseringer sparet en del penge, men det kan nogle gange være dyrt at spare penge.