Pointen med større ulighed er åbenbart, at de rige skal tage sig af de fattige, hvis man skal tro regeringens søforklaringer om deres målsætning om større ulighed, som Eva Kjer Hansen kom til at tale om lidt for tidligt i planlægningen.
Det lyder måske umiddelbart fair nok, at hvis bare de rige bliver rigere, så har de også flere muligheder for at passe på de fattige. Men det er jo nu engang sådan, at de rige netop bliver rige i kraft af, at de opsamler de midler, de fattige ellers ville have haft til rådighed; de er rige på de ikke-riges bekostning. Så hvis hele ideen med, at de bliver rigere er, at de bedre skal kunne tage sig af de ikke-rige, så er det altså mildt sagt at gå over åen efter vand. Så kunne de rige jo ligeså godt lade være med at tage midlerne til at begynde med.
Hvem ville tro en Robbin' da 'hood, der hævdede, at han bare stjal fra de fattige og gav pengene til de rige, for at de rige kunne give pengene tilbage til de fattige? Man får uværgerligt den mistanke, at det bare er en meget dårlig undskyldning og et forsøg på retfærdiggørelse, når regeringen påstår, at de rige skal være rige for at kunne tage sig af de fattige. Virkeligheden er naturligvis en anden: Nemlig at der ikke er den mindste intention om, at de riges penge skal kanaliseres tilbage til det sted, hvor de rige hentede pengene til at begynde med.
"Men det er jo nu engang sådan, at de rige netop bliver rige i kraft af, at de opsamler de midler, de fattige ellers ville have haft til rådighed; de er rige på de ikke-riges bekostning."
Jeg er overvejende enig i dine betragtninger, men jeg finder ovenstående citat problematisk: Et socio-økonomisk system er vel ikke en lukket enhed med et fast defineret antal af totale 'midler' til rådighed. Mere specifikt er jeg ikke så sikker på, at "[de midler] de fattige ellers ville have til rådighed" nødvendigvis eksisterer andre steder end i din analyse. Dermed selvfølgelig ikke sagt at rigdom ikke kan ske på baggrund af udbytning, i højere eller lavere grad, mere eller mindre indirekte.
Ydermere er jeg forbløffet over, at Eva Kjers 'fortalelse' har fået så meget omtale. Enhver med et minimum af politisk indsigt bør da vide, at ulighed er et fundamentalt princip i en liberalt orienteret økonomi. Jeg finder den efterfølgende mediestorm/kritik ret symptomatisk for en venstrefløj, som har svært ved at opstille/kommunikere konstruktive bud på en alternativ fremtid.
Jeg tillader mig at være sikker på, at et socio-økonomisk system faktisk er lukket. Ellers kommer der jo penge ind på magisk vis udefra.
Jeg tror ikke, at folk generelt er specielt opmærksomme på, hvad de enkelte partiers politik reelt er. Venstre har de seneste år gjort meget ud af at virke "nærmest som Socialdemokratiet", og har bildt vælgerne ind, at de faktisk ønsker at hjælpe andre end 0,1% af vælgerne. Midlet til at overbevise vælgerne har bl.a. været en nedsættelse af skatten, som jo er langt mere synlig end øgelsen af så mange andre omkostninger.
Årsagen til, at Eva Kjer Hansens udtalelse har fået så megen bevågenhed har dog næppe noget at gøre med, at nogen er blevet overraskede over, at Venstres politik går ud på at overføre midler fra de svage til nogle få rige. Det har nok snarere noget at gøre med, at venstrefløjen får demonstreret, hvad venstrefløjen hele tiden har sagt, og som alle burde have vidst.
Hvis du antager, at penge er det eneste middel i et socio-økonomisk system, så tror jeg, debatten stopper her.
Nej, penge er selvfølgelig ikke det eneste middel i et socio-økonomisk system. Profit er akkumulering af ressourcer, enten i rå eller forarbejdet form, og er dermed et udtryk for at flytte en ressource fra alles eje til enkelteje.
Hvis et socio-økonomisk system alene blev målt i form af penge, ville jeg såmænd være tilbøjelig til at opfatte det som åbent. Og hvis man alene målte det i form af ressourcer (guld, olie, osv.), som der kunne sættes kroner og ører på, ville jeg stadig være tilbøjelig til at opfatte det som åbent.
Jeg ser dog det socio-økonomiske system som noget, der også indbærer, hvor meget man tømmer ressourcerne, og hvor meget man f.eks. forurener et område. Et sådant system er lukket, og her kommer flytningen af ressourcer fra de fattige til de stærke kun de fattige til rådighed, hvis vi bl.a. accepterer kraftig forurening og lignende ødelæggelser.
Set som en "mellemsituation" er det således muligt at øge forskellen på rig og fattig i Danmark, og samtidig gøre det til en fordel for de fattige, men kun hvis vi f.eks. accepterer, at vi udnytter de fattige i andre lande.