Når "Islamkritikerne" nu har så travlt med at sige, at det er Islam, der får folk til at reagere med sindssyge mord, og jævnligt strør om sig med eksempler, så er det vel kun fair at nævne, at "Islamkritikernes" egen religion, som de ofte værner meget intenst om, bestemt ikke er bedre. Vi tager lige et par eksempler på, at det ikke kun er Islam, der opfører sig vanvittigt:
- 8-årig datter mishandlet og dræbt, fordi forældrene troede, hun var besat af dæmoner.
- Religiøs voldsbølge i Nordirland.
- Børn døde efter omskæring - jøderne fastholder den barbariske skik.
- AIDS spredes på grund af religiøs indgriben.
- Indre Mission truer unge til at gifte sig tidligt. (Link til artikel i BT desværre dødt.)
- Nonne død under djævleuddrivelse.
- Kamal Qureshi modtager dødstrusler.
- Nonner voldtog skolebørn.
- Abort og homo-vielser skal forbydes.
- Anna Lindh dræbes efter ordre fra Jesus.
- Madonna skal straffes.
- Minister forbyder undervisnings-CD på grund af pres fra religiøs gruppering.
- Læge tror, at patienter er besatte - han blev dog heldigvis sat fra bestillingen, men det vides ikke, hvor stor skade, han nåede at gøre.
- Seriemord i Guds navn.
- Dansk præster uddriver dæmoner.
- Forældre ville ofre deres børn til Jesus.
- Kristen mand ville kastes for løverne.
- Stenede sine børn til døde.
Der kan selvfølgelig findes mange flere eksempler, men det er ikke så vigtigt her. Og jeg har heller ikke kommenteret, at kriminalitet straks bliver udråbt som muslimsk, hvis man finder en Koran i den kriminelles hjem eller den kriminelle er muslim, mens man næsten aldrig hører, at kriminalitet bliver udråbt som kristent, hvis man finder en Bibel i den kriminelles hjem eller den kriminelle er kristen.
Hovedsagen er, at hvis man virkelig ønsker at finde skrækeksempler, så kan man finde dem i en hvilken som helst religion. Det giver to mulige konklusioner:
1. Enten er alle religioner sådan på bunden.
2. Eller også er det ikke religionen, der er årsagen.
Den sidste af disse to anskuelser er den, religionsvidenskaben - dvs. studiet af religiøse mennesker og effekten af religion - efterhånden støtter sig til. Et vanvittigt eller presset menneske er som regel vanvittigt eller presset, uanset religionen. Religionen bliver i denne kontekst bare til en god undskyldning, eller måske mere præcist, en måde at se en form for mening med ens egen vanvittige eller pressede situation. De færreste er i dag så dumme, at de hævder, at den årelange krise i Nordirland skyldes religiøse uenigheder, men man hævder stadig gladeligt, at så snart den ene part er muslimer eller af arabisk afstamning, så er det en religionskrig.
Men den slags videnskabelige og saglige konklusioner er man jo som "Islamkritiker" nødt til at se bort fra, når de fratager en ens mulighed for at føre religionskrig. Jeg her ikke noget imod kritik af Islam, for det velkommer jeg på samme måde som kritik af kristendom. Men jeg forlanger, at kritikken er saglig, og ikke en del af en politisk eller racistisk dagsorden.
Leave a comment