Bertel Haarder (V) og andre kristne medløbere har flere gange indskærpet, at de ønsker at styrke kristendomsundervisningen i den danske Folkeskole. Men Europarådets menneskeretskommisær Alvaro Gil-Robles retter skarp kritik mod den danske regerings kristendoms-favorisering, skriver Kristeligt Dagblad.
Han mener, det er på kant med de europæiske værdier, at en bestemt religiøs retning (i dette tilfælde den evangelisk-lutherske kristendom) skal favoriseres. Han er heller ikke blind for, at regeringen ønsker at benytte faget til at bære dansk identitet, hvor man helt i tråd med Dansk Folkepartis præsters udtalelser skal være lutheraner for at være dansker. Vi ateister samt andre danskere, der ikke er kristne, skal ikke opfattes som rigtige danskere, er regeringens budskab i praksis.
Selv om Alvaro Gil-Robles har forståelse for, at en enkelt religion får særstatus, når størstedelen af landets befolkning følger den, så mener han ikke, at den offentlige skole ligefrem skal føre propaganda for den. Folkeskolens opgave er derimod at sikre, at alle elever kan finde deres plads.
Alvaro Gil-Robles sammenligner den danske regerings brug af kristendommen med de fundamentalistiske religiøse styrer, vi selv går og kritiserer, idet han siger til Kristeligt Dagblad:
Vi kritiserer igen og igen de muslimske lande for at blande politik og religion. Så bør vi ikke gøre det samme i Europa. Hvis det er denne vej, Danmark går med sin religionsundervisning, så er vi ved at være ude i noget, der er i strid med de europæiske værdier.
Religionsfrihed burde også betyde ateisters ret til at være fri for religion i det hele taget. Bortset fra det, så kan det efter min mening være fornuftigt at skelne mellem "politik" og "statsmagt". Det der er galt med Iran er sammenblandingen af religiøse institutioner og statsmagt. Derimod kan jeg ikke se, hvorfor ateister skulle have noget imod, at en folkekirkepræst holder en prædiken i kirken, der er kritisk overfor regeringens flygtningepolitik? Jeg mener: ateister går jo ikke i kirke!