Hvad får mig til at skifte læge?

Jeg er bestemt ikke typen, der går til lægen i tide og utide. En forvredet skulder, brækkede tæer, diverse forstuvninger, osv. har ikke lokket mig i konsultation. Sygdomme af forskellig art er bestemt ikke noget, der kræver indblanding fra en læge, men højst tålmodighed og eventuelt en smertestillende pille, hvis det går hårdt til. Forrige gang, jeg var til lægen, og måtte lede efter deres nye lokaler, var det fordi de var flyttet tre år tidligere. En eventuel diagnose som hypokonder kan nok udelukkes. Tilsvarende er jeg komplet ligeglad med, om jeg har et "godt, personligt forhold" til min læge. Jeg er faktisk ikke engang sikker på, hvad han hedder.

Så hvad får mig til at skifte læge? Måske følgende:

• Både "second opinion" og "third opinion" er enslydende, og modsiger min læges vurdering, der efter deres mening både er for optimistisk i diagnose og manglende indstilling til screening.
• De førnævnte andre vurderinger blev givet, efter at begge lægerne havde lavet tests på mig for at finde ud af, hvad der eventuelt kunne være galt. Min læge lyttede derimod blot til min uprofessionelle og utrænede beskrivelse af symptomerne, og stillede derefter med stor selvtillid en diagnose uden overhovedet at lave nogen form for tests.
• Behandlingen af problemet var, at jeg fik udstukket en folder uden vejledning. I parentes bør det måske bemærkes, at hvis førnævnte andre to læger har ret, kan den pågældende behandling være direkte skadelig.
• Jeg har ved de få konsultationer, jeg har været til, fået et klart indtryk af, at min læges primære fokus er muligheden for hurtigst muligt at kunne sige "næste!"
• Jeg har en vis tilbøjelighed til at betvivle folks dæmmekraft, hvis de har en næse med en svampethed, der tyder på et uforholdsvist stort og regelmæssigt alkoholforbrug.

Det kan godt være, at min læge har stillet den korrekte diagnose, hvilket jeg bestemt vil håbe. Men jeg er alt for bekymret for, at det i så fald er rent held.

En af mine bekendte, der er uddannet sygeplejerske, nævnte forresten for mig, at hun havde hørt læger fortælle, at de på grund af tidspres (læs: På grund af maksimering af økonomisk gevinst) gav patienter en sludder for en sladder, fordi de dermed hurtigt kunne sende patienterne hjem igen, og først behøvede bekymre sig om dem, hvis patienterne vendte tilbage.