Også jeg har kigget undrende, når en burka-klædt kvinde har været ved stranden. Nok kan folk selv vælge, hvad de vil gå i, men på nogle områder må man spørge sig selv, om ikke forfængelighed og anvendelighed i nogle tilfælde bør være lidt balancerede.
Det er der også andre, der har tænkt, og Politiken kan således skrive om en burkini, som er badedragtsudgaven af en burka. Den minder til forveksling om en lidt mindre usexet udgave af de badedragter, som man her i landet benyttede sig af for 100 år siden, men det er dog et fremskridt i mine øjne.
Personligt ville jeg ikke have gættet på, at pigen på billedet var klædt i en burka, og dermed er døren åbnet for "almindeligt" tøj, som ikke giver anledning til samme kropsforskrækkethed, som kravene om tildækning af kroppen giver udtryk for.
I den nære fremtid vil der sikkert også komme tilbud til de mere kinky anlagte muslimske kvinder i form af latex-burkaer eller gennemsigtige burkaer. Det kan kun blive et hit.
Tildækning af kroppen som det ses bl.a. (men ikke udelukkende) i islam behøver nu ikke være udtryk for kropsforskrækkelse.
I en novelle af Leyla Tamer (tror, det er fra samlingen "Bloksbjerg", kan ikke huske titlen) ifører den kvindelige hovedperson sig en burka og forundres over, hvordan hun nu kan gå rundt med sin egen private kropslighed og sensualitet her midt i byen, hvordan rummet under burkaen ligesom bliver hendes eget private rum, selvom hun er ude blandt folk.
Tilsvarende så jeg på et tidspunkt en kommentar på en blog fra en pige i Qatar, som bekendte, at en morgen hun skulle til eksamen kom hun så sent op, at hun slet ikke rigtig havde tid til at tage tøj på, så hun tog bare burkaen ovenpå natkjolen og så afsted ... så det er muligt, at der er en kultur med ikke at "vise sig frem" offentligt, men underneden sløret kan man i stedet finde særdeles smukke og kønsbevidste kvinder.
Samtidig har man naturligvis også kønsforskrækkede teologer på Al-Azhar-universitetet, der diskuterer, om det overhovedet er sømmeligt at ægtefolk tager alt tøjet af, når de går i seng med hinanden - men at denne kønsforskrækkelse eksisterer, er hverken ensbetydende med, at den er enerådende, eller med at den er den eneste mulige forklaring på anvendelse af burkaer og andre slør.
Der findes kvinder, der får et seksuelt kick ud af at blive dominerede, idet de føler sig mere frie i deres seksualitet på den måde, så jeg intet til hinder for, at nogle kvinder skulle have den slags fantasier, som Leyla Tamers novelle beskriver. Jeg har også kendt en pige, der som regel gik i vestligt tøj, men som nogle gange gik rundt i burka i stedet, fordi hun havde lyst til at lukke lidt af fra omverdenen. Så jeg kan såmænd sagtens finde undtagelser.
Det er imidlertid svært at ignorere, at burkaen traditionelt er påkrævet af religiøse årsager, som helt eksplicit henviser til, at kvinden skal dække sin krop af sømmelighedsårsager. Det er samme religion, der betragter kvinden som særligt uren og underlagt manden, og burka og slør står blandt muslimer som symbol på dette menneskesyn.
Også her i vesten benytter vi os af dette symbol i forbindelse med f.eks. vielse, hvor bruden forventes at bære slør som tegn på uskyld, og hvor kun brudgommen får lov at løfte det. Der er sikkert mange brude, der synes, det er vældig romantisk, men symbolets besked er ikke til at tage fejl af: Hun er brudgommens ejendom, ikke sin egen.