Terrorgeniets tilståelser

Som andre bloggere allerede har bemærket, så er tilståelserne fra Khalid Sheikh Mohammed fremkommet under tortur.

Khalid Sheikh Mohammed erklærede sig skyldig i 31 planlagte og udførte angreb over hele kloden, herunder attentat på Carter, Clinton og Paven, samt sprængning af Panamakanalen. Et sandt terrorgeni.

Godt, de nåede at få fat i ham. Her gik vi alle og troede, at det var Osama Bin Laden, der personligt stod bag det hele, men takket være USAs effektive forhørsteknik fandt vi ud af, at det i virkeligheden var Khalid Sheikh Mohammed. Vi kan helt klare os uden alle de andre terrorister, for det var ham, der stod bag det hele.

Eller vent lidt. Er der ikke noget galt i det billede?

Tilståelserne er allerede blevet sammenlignet med dem, som dukkede op under Stalins spil for galleriet i 1930'erne, hvor fanger under tortur angav afdøde personer som medskyldige. Enkelte fanger, som var i stand til at holde hovedet nogenlunde koldt under torturen, erklærede sig skyldige i en komplet urealistisk bred vifte af anklager i et forsøg på at advare omverdenen om, at hele retsprocessen var et skuespil.

Vi ved, at tilståelserne er fremkommet under tortur. For det første er Khalid Sheikh Mohammeds beretning fra fængselsopholdet redigeret, og for det andet har USA jo netop besluttet at bruge "effektiviserede forhørsmetoder" til at tvinge terrortilståelser ud af terrormistænkte.

Forhørslederne er formentlig blevet grebet af deres egen succes med brugen af tortur, og fik den ene tilståelse ud af ham efter den anden. Dermed gravede de deres egen grav.

Resultatet er, at resten af verden nu ryster på hovedet af USA. Både fordi USA var dumme nok til at tro på tilståelserne, og fordi USA benytter metoder til at trække tilståelser ud af mistænkte med, som leder tankerne hen på KGB og Gestapo.

Men på trods af tortur af hundreder eller tusinder af fanger, så har USA kun kunnet diske op med godt og vel ti "væsentlige" fanger. Stort set alle fanger, der åbenbart er så farlige, at de skal holdes indespærrede uden rettergang, har USA intet på. Årsagen er indlysende nok, for størstedelen af disse fanger er ikke terrorister, men personer, der var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, eller som måske bare hed noget forkert.

USA er imidlertid nødt til at bevise, at der er store grupper af terrorister, og at de er i stand til at fange dem. USA er også nødt til at fastholde illusionen om farlige mistænkte, som kan bruges til at fastholde vælgerne i frygt for terror. Og derfor er de også nødt til at holde uskyldige mennesker indespærret.

Og så kom tilståelserne, der hos nogle gjorde USA til grin, og som hos andre lagde USA endnu mere for had.

Spørgsmålet er nu, om Khalid Sheikh Mohammed vil blive myrdet, eller om USA vil ødelægge ham med bevidsthedsændrende stoffer, så han ikke kan fortælle, hvad der skete.