Enhedslisten ville i følge de seneste undersøgelser falde under spærregrænsen, hvis der var valg i dag. Det pludselige styrkdyk i tilslutningen til Enhedslisten er opstået, efter at Enhedslisten lod Asmaa Abdul-Hamid opstille for partiet.
Selv om jeg har tænkt mig at stemme på Enhedslisten næste gang, så fryder jeg mig over den lussing, Enhedslistens vælgere giver partiet.
Hvis man som Asmaa Abdul-Hamid gør det til en central del af sin identitet at tro på, at der findes (metafysiske) væsner, der har mere at skulle have sagt end mennesket, og at menneskets regler ikke er til forhandling, men derimod noget, som en teokratisk elite fastsætter ved at bilde folket ind, at de har særlig autoritet, så afviser man de demokratiske principper om, at det er folket, der bestemmer.
Den slags er i stik modstrid med de holdninger, som et socialistisk parti kan stå for, og det ved vælgerne godt. Det er på trods af religiøse narhoveder som Asmaa Abdul-Hamid, at jeg stemmer på Enhedslisten, som i misforstået tolerance overfor sociale grupper tillader at nære slanger ved sin barm.