Husk at kryptere mail

| No Comments | 1 TrackBack |
Lixtal: 43Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Jeg har allerede for et par år siden henvist til, at det er en god idé at kryptere sine mails. Med regeringens netop indtrådte paranoide overvågningslovgivning, hvor al information til andre netværk skal logges, er det mere end nogensinde før her i landet blevet nødvendigt at kryptere de mails, man sender til hinanden.

Der er gode grunde til, at helt uskyldige mennesker bør kryptere deres mails. Måske har du helt private behov, som ikke rager nogen andre. Måske planlægger du en politisk kampagne. Måske diskuterer du dine løn- eller skatteforhold. Eller måske har du en affære udenom. Måske gør du noget, som du ikke mener er ulovligt, men som af en eller anden grund er det (og husk, at selv om du måske er meget enig med den siddende regering, så er du måske lige så uenig med den næste regering!). Uanset hvad det er, så det dokumenter, som du ikke vil have, at andre skal læse. Der er ikke noget galt i at understrege, at du ønsker at diskutere privat.

Som lovlydig borger har du ikke noget at skjule, så derfor vil du vel gerne tillade, at politiet til enhver tid kan tillade sig at invadere dit hus og eftersøge det. Du er heller ikke på stoffer, så derfor kan du også roligt tillade vilkårlige undersøgelser for stoffer. Eller måske prøver du alligevel at skjule noget? Det er jo nok fordi du handler med stoffer eller begår undergravende virksomhed, siden du skjuler dine breve i lukkede konvolutter eller modsætter dig en test for stoffer på åben gade, ikke? Eller måske er du bare paranoid?

Kan du forestille dig, at du fremover vil sende dine breve på åbne postkort? Du har jo ikke noget at skjule, vel? Eller kan der måske være en grund til, at du bør holde din kommunikation privat såsom gennem kryptering af email?

Lad os forestille os, at alle lovlydige borgere brugte åbne postkort for deres brevveksling. Hvis nu en person valgte at holde fast i sin ret til at være privat ved at bruge en lukket konvolut, så ville det virke mistænkeligt. Heldigvis foregår det ikke sådan i dag, fordi alle bruger lukkede konvlutter. Ingen virker mistænkelig ved at holde på privatlivets fred gennem brugen af konvolutter.

På samme måde vil mennesker, der bruger krypteret email, uanset årsag, ikke pådrage sig mistænkelige blikke, fordi de bruger email-kryptering, hvis blot et tilstrækkeligt stort antal mennesker bruger krypteret email.

Hvis regeringen eller andre ønsker at forbryde sig mod privatlivets fred, så koster det ressourcer at opsnappe og åbne et papirbrev, eller for at aflytte en telefonsamtale. Det er ikke praktisk muligt i stort omfang. Det kan kun gøres i vigtige sager, hvor det ser ud til at kunne betale sig.

Internetkommunikation er imidlertid anderledes. Det er forholdsvis nemt at opsnappe, og mange af de forslag til omgåelse af lognings-lovgivningen, der er fremsat, vil ikke virke i praksis. Emails og øvrig kommunikation kan foretages nemt, automatiseret og - i modsætning til breve - næsten uden risiko for afsløring i stort omfang.

Email er noget, stort set alle bruger. I Danmark er der tale om, at staten ønsker at beskytte kommunikationen med borgerne gennem digital signatur. De fleste mennesker vil føle, at det er tilstrækkeligt, men nogle mennesker vil foretrække deres egne metoder til beskyttelse.

Regeringen har nu indført krav om logning af al internet-kommunikation. Med en lettere omskrivning af et amerikansk mundheld, så kan vi fremover sige, at hvis privatlivets fred bliver gjort kriminelt, så er det kun kriminelle, der har et privatliv. Græsrodsbevægelser, der ikke begår noget ulovligt, men som alligevel kan blive overvåget af den siddende magt - uanset om magten er borgerlig eller socialistisk - kan aflyttes af den siddende magt.

Jeg vil opfordre alle, der har behov for at maile med mig, til at benytte min offentlige PGP/GPG-nøgle. Hvis ikke du selv har installeret PGP/GPG, er der gode muligheder for at integrere det med dit mailprogram.

1 TrackBack

Undgå logning af email from Aminas og Oles sæbekasse on 19.11.2007 12:35

På Modspil gennemgår Carsten Agger logningsbekendtgørelsens vanvid, men nogle gange bliver jeg lidt usikker på, om vi mennesker, der ikke bryder os om at andre åbner vores post, måske er en smule for selvsikre i vores tro på, at vi... Read More

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 21.09.2007 19:19.

Forrige indlæg: Du kan blive syg af kedsomhed

Næste indlæg:Over stregen

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.