Filmen "The Secret" har opnået en utrolig høj popularitet. Skønt bogen bag filmen først udkom i maj 2007, er bogen allerede udgivet i 4. oplag, og blev en af årets mest omtalte og omdiskuterede blandt selvudviklingsgenren. Bogen bliver stadig i dag flået væk fra både boghandlere og biblioteker.
I analysen "Tankernes grænseløse potentiale" belyser Pia Tobberup og Amina Lap følgende spørgsmål med relation til filmen "The Secret":
1. Hvorfor har "The Secret" opnået så enorm en interesse hos så bred en modtagergruppe?
2. Hvordan forholder filmens udsagn, grundideer og grundholdninger sig til relevante begreber indenfor positiv psykologi, kognitionsterapi, sundhedspsykologi og narrative teorier?
3. Hvilke eventuelle implicitte konsekvenser ligger der for individet og samfundet i filmens menneske- og verdenssyn og kravet om udvikling?
Pia Tobberup og Amina Lap konkluderer, at filmens store popularitet kan findes i en dygtig brug af pathos- og ethos-appel, og at dens manglende logos-appel næppe har været problematisk for den typiske modtager af filmen. Indholdet er gammel vin, men flaskerne er særdeles nye og veludførte, kombineret med en solid markedsføring og branding af filmen.
Filmens lighedspunkter med positiv psykologi kan forklares som en inspiration fra humanistisk psykologi eller New Age, idet der er visse lighedspunkter mellem disse og positiv psykologi. Imidlertid adskiller den positive psykologis grundlag i evidensbaseret videnskab den fra både humanistisk psykologi og New Age. Endvidere fokuserer filmen på individets ønsker, hvor den positive psykologi har som erklæret målsætning at hjælpe med at udvikle gode samfund.
Som kognitiv terapi er der så store forskelle i metoder, målsætninger og teoretisk baggrund, at lighederne mellem filmen og kognitiv terapi må anses for meget overfladiske. I bedste fald bekræfter filmen personens eksisterende positive skemaer, og i værste fald bidrager den til selvbebrejdelser og virkelighedsflugt, hvis forsøget på "at tænke problemerne væk" mislykkes.
Både i filmen og i sundhedspsykologiske teorier antages der, at psyko og soma spiller sammen. Indenfor sundhedspsykologien forholder man sig dog i modsætning til filmen stadig undersøgende overfor denne sammenhæng og med en bevidsthed om, at man stadig mangler megen viden. Der er evidens for virkningen af en række psykiske teknikker i forbindelse med behandling af sygdom og bevarelse af sundhed indenfor sundhedspsykologisk forskning, men teknikkerne har langt mindre effekt, end der gives udtryk for i "The Secret". Det er interessant, at filmens påståede helhedssyn i praksis er langt mere reduktionistisk end det, vi møder i den traditionelle biologisk orienterede medicin.
Filmen følger i nogen udstrækning psykologiens brug af selvnarrativer, hvor der er bred enighed om, at vores selvfortælling og dermed vores identitet skabes og omdefineres i lyset af vores fortid, nutid og fremtidsforestillinger. Imidlertid overser "The Secret" behovet for at opleve sig selv som uforandret over tid og skabe en meningsfuld sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid. Ligeledes overser filmen den sociale sammenhæng, som individet indgår i, og som sætter begrænsninger for individets mulighed for at omdefinere sig selv.
Ligheden mellem den etablerede psykologi viser sig at være overfladisk og bærer præg af, at filmen behandler psykologien, som den behandler de øvrige videnskaber. Psykologiske teorier inddrages kun, hvis de synes at understøtte "The Secrets" teser, og oftest benytter filmen de videnskabelige teorier og resultater udenfor deres oprindelige kontekst eller gyldighedsområder.
Filmen påstår, at vore tanker skaber virkeligheden, og er i slægtskab med det, der i attributionsteori kaldes "illusion of control". Filmens måde at tænke på kan føre til egoisme og fravær af socialt ansvar hos den enkelte modtager, mens den på det samfundsmæssige plan kan føre til en maskering af sociale problemer som personlige problemer. Endvidere kan filmens budskab om personlig, fuld kontrol føre til selvbebrejdelser hos mennesker, som møder modgang. Der er også risiko for, at filmens overdrevne vægtning af positiv tænkning kan foranlede til, at sygdom bliver fortrængt og ubehandlet. Sådanne konsekvenser skal dog ses i en større sammenhæng, idet filmen kun er én påvirkning blandt mange, som møder modtageren. Det er oplagt, at filmens budskaber og teknikker vil blive brugt indenfor den livsverden, modtageren allerede befinder sig indenfor. Det er også uvist, om filmen med sine implicitte amerikanske værdier vil gøre et blivende indtryk på det danske publikum. "The Secrets" popularitet kan dog ses som udtryk for den selvudviklingsbølge, der tillige har vundet indpas herhjemme både indenfor erhvervslivet og privatsfæren.
Leave a comment