Krarups kristne revselse

Søren Krarup (DF) har igen gjort sig uheldigt bemærket ved at insistere på den revselsesret, som Dansk Folkeparti siden 1997 har insisteret på, at de ville have genindført. Når hverken Søren Krarup eller nogen anden har hørt, at partiet skulle have skiftet standpunkt, må Pia Kjærsgaards seneste afstandtagen fra Søren Krarups udtalelse alene opfattes som damage control, som ikke vil få den mindste smule politiske følger.

I de efterfølgende debatter er der en vinkel, som for mig at se er blevet overset. Det er det forhold, at Søren Krarup er fanatisk kristen af Luthersk lære, og at revselsesretten opfattes som helt nødvendig i denne kristne tradition.

Det er i den Lutherske lære, at retten til at revse sine børn er uløseligt forbundet med retten til også at revse resten af husholdningen. Som mand havde man ikke blot retten til, man forventedes ligefrem som familiens overhovede (og kvindens hovede), at revse såvel børn som hustru, tyende og husdyr, idet denne handling ansås som en beskyttelse mod såvel galgen som Skærsilden.

Søren Krarup følger den Lutherske holdning, og derfor er det helt naturligt, at han - samt Dansk Folkeparti på grund af partiets fundamentalistiske kristne placering - har denne indstilling til revelsesretten. Når man ser på Dansk Folkepartis holdning til, hvordan børn bør opdrages, er det også tydeligt, at "en god endefuld" er vejen frem. Det var denne retorik, man hørte blandt deres støtter på internettet i forbindelse med bl.a. optøjerne omkring Ungdomshuset, og holdningen om strengere straffe leder også tankerne over på et ønske om en form for implementering af revselsesretten via den øvrige lovgivning.

Det er straks mere interessant, om Søren Krarup og resten af hans parti dermed også mener, at man bør fastholde retten til at slå sin kone, sine husdyr og sine ansatte, når nu den tradition, han ønsker at fastholde, også dækker over disse. Og hvis ikke: Hvorfor er det så netop børnene, der stadig skal have bank, mens de andre i husstanden går fri?

Det kunne også være interessant at vide, om Dansk Folkepartis ønske om, at indvandrerfamilier skal være mere disciplinære overfor deres børn, skal tages som udtryk for, at Dansk Folkeparti bevidst eller ubevidst forsøger at trække den Lutherske tradition ned over hovedet på dem.