Flyt eller knyt, hvis du er fyret

| 1 Comment |
Lixtal: 39Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook
Kø af arbejdsløse

Flyt eller find en anden slags job. Så kontant er udmeldingen fra Claus Hjort Frederiksen (V), hvis du er blevet fyret her under den stigende arbejdsløshed. Hvis folk ikke kan finde et job, hvor de bor, må de enten flytte eller skifte til et andet fag.

Når Claus Hjort Frederiksen siger, at man bare skal flytte eller skifte kompetencer, så er det en direkte hån mod de fyrede. For hvis man har en familie, hvor børnene går i skole, eller hvor partneren har et job, så kan man ikke bare videre flytte. Det er heller ikke sikkert, man bare lige kan få solgt sit hus, og da slet ikke, hvis banken ikke vil låne penge til flytningen, når nu man er arbejdsløs.

Hvis man skal finde et job, der ligger udenfor ens kompetenceområde, så er det ikke lige i tider med konkurrence om jobbene, at det er nemmest at finde noget, man ikke har kompetencer til. Og som fyret har man ikke ligefrem økonomisk mulighed for at få sig en ny uddannelse - den mulighed er jo lukket for længst, vist nok af den borgerlige Schlüter-regering. Det er heller ikke noget, der hjælper en, når man senere vil tilbage til sit normale kompetenceområde, at man ikke har beskæftiget sig med det i en årrække. Endelig er det også spørgsmålet, hvor heldigt det er for landet, at stillinger bliver besat af folk, der ikke har de nødvendige kompetencer.

Det siges, at man ikke skal tilskrive noget til ondskabsfuldhed, hvis det kan forklares med inkompetence, men selv om jeg har set en del eksempler på idioti fra Claus Hjort Frederiksens side, så er det alligevel svært at tro, at han kan være dum. Det må simpelthen være fordi han er komplet ligeglad med alt andet end de erhvervsdrivende.

De eneste, der får hjælp under finanskrisen, er bankerne og virksomhederne. Dem, som krisen for alvor går ud over - de, der mister deres jobs - får ingen hjælp. Så hvis du er blevet fyret og har stemt på Venstre, så har jeg kun én ting at sige til dig: Det har du pissegodt af, og jeg håber, at du har lært noget af det. Vi andre har også lært, hvor vi har Venstre og den øvrige borgerlige regering, og derfor stemmer vi ikke på dem.

1 Comment

Jeg tror ikke Claus Hjorth er dum eller ondskabsfuld. Jeg tror den ondskabsfulde politik kan forklares med at Claus Hjorth har andre prioriteter end de fleste af os. Hans opgave som beskæftigelsesminister er ikke at hjælpe arbejdsløse, og sikre gode jobs til alle. Hans opgave er at være arbejdsgivernes og systemets mand, og det gør han til gengæld uhyggeligt godt.

Ved at gøre arbejdsløshed så ubehageligt som muligt, skaber man en ganske nyttig frygt blandt lønmodtagere. En mand der er bange for at miste sit job kan man få til meget: han vil lade være med at brokke sig, og vil acceptere mere overarbejde, mere "fleksibilitet", højere arbejdsbyrde og måske endda lønnedgang.

Claus Hjorth er uforbedrelig liberalist, og er som sådan en utrættelig klassekæmper på arbejdsgivernes side. Den blotte og bare eksistens af arbejdsløshedsunderstøttelse svækker arbejdsløshed som pressionsmiddel for arbejdsgiverne, og derfor så klassekæmpere som Claus Hjorth den allerhelst afskaffet. Det kan man desværre ikke tillade sig, da befolkningen vil være imod. Derfor gør man det næstbedste, og gør systemet gradvist mere hårdt og umenneskeligt.

Arbejdsløse er desuden en taknemmelig gruppe at chikanere, og derfor er liberalisternes kamp mod velfærdssamfundet mest udtalt på dette område. Der er ingen der har lyst til at være i denne gruppe, og de fleste af os er bange for selv at blive arbejdsløse (og komme i kløerne på Claus Hjorth). Denne frygt for arbejdsløshed lader sig let omforme til en frygt, og dermed had, for de arbejdsløse ved brug af lidt begavet spin. Det er derfor den borgerlige populær-teori om arbejdsløshed, dvs. at arbejdsløshed skyldes dovenskab, og bedst afhjælpes ved at de arbejdsløse tager sig sammen, kan vinde så stor opbakning som den gør, på trods af dens åbenlyse tåbelighed.

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 22.02.2009 10:02.

Forrige indlæg: Alternativet til hykleri

Næste indlæg:Idealistpris til en påstået ikke-idealist

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.