Nogle lektioner har vi i hvert fald lært af politiets "pearly gate"-sag, hvor en betjent øjensynligt råbte "perker" efter en demonstrant:
1. "Perlemor" Hanne Bech Hansen dummede sig måske, fordi hun burde have reageret, som enhver leder plejer at reagere. Hun burde simpelt hen have sagt, at politiet skal tale ordentligt, og at de vil undersøge sagen. Men måske var hun klar over, at denne forklaring ikke ville blive accepteret. Offentligheden har efterhånden gennemskuet, at en sådan forklaring i praksis altid betyder, at politiet klarer frisag, fordi de dækker over hinanden. Det er rimeligt at tro, at hun ønskede at afvise, at betjenten havde sagt "perker", og at hun ikke var bevidst om, at hun skød sig selv i foden med den alternative forklaring.
2. Den almindelige dansker var ikke bekendt med, at politiet skulle benytte udtrykket "perle" som skældsord, og dette gjorde Hanne Bech Hansens forklaring særdeles utroværdig og dermed latterlig.
3. Det er uklart ud fra lydoptagelserne, om betjenten råbte "perker" eller "perle". Det viser sig dog, at politiet faktisk benytter ordet "perle" under træningen, idet betjentene skal lære at råbe noget mere uskyldigt, hvis de mister besindelsen under træningen. Ordet "perle" henviser i denne sammenhæng til en person med ikke-dansk etnicitet. Skulle en betjent råbe "perle" i den virkelige verden udenfor træningsmiljøet, vil det således være et racistisk ladet skældsord. Det er derfor underordnet, om betjenten råbte "perker" eller "perle".
4. Når Hanne Bech Hansen forsøger at gyde olie på vandene ved at forklare, at betjenten blot råbte "perle", sender hun det signal til den danske politistyrke, at det er acceptabel adfærd, at politiet benytter dette (for politiet) velkendte, racistiske skældsord.
5. Eftersom den almindelige dansker ikke ved, at politiet benytter "perle" som skældsord, er det yderst rimeligt at formode, at enhver omkringstående vitterligt og uden forudindtagethed har hørt betjenten råbe "perker", selv om betjenten muligvis råbte "perle" - især, når stødet på første stavelse blev lagt, som det gjorde.
6. Betjenten bliver undskyldt med, at han blot er et menneske, der mistede besindelsen i den ophedede stemning. Såfremt dette er tilfældet og kan benyttes som undskyldning, opstår der en meget ubehagelig situation. For det første er politiet ikke på stedet som uafhængige mennesker med disses menneskeligheder; politiet indtager derimod en klart defineret rolle, som ikke må afhænge af betjentenes personlige følelser. Politiet er trænet til at kunne håndtere den slags situationer. For det andet er det meget betænkeligt, at der udleveres våben til en betjent, som ikke engang kan styre sin mund.
De personer i den danske politistyrke, der sendes på gaden i forbindelse med gadeuorden, ligger for en stor dels vedkommende i samme aldersklasse som de unge mænd, som forsikringsselskaberne helst ikke vil sælge bilforsikringer til. Forsikringsselskaberne har nemlig lært, at denne gruppe mennesker har svært ved at styre deres temperament. Denne erkendelse kan kombineres med opfattelsen af den "betjentagtige betjent". Dette er en mand med tydelige fysiske karakteristika for mænd med forhøjede testosteronmængder, som af samme årsag føler sig tiltrukket af muligheden for at udøve magt, og som er mere aggressiv end gennemsnittet. Netop politiet kan derfor opfattes som en gruppe, der i særlig grad vil tendere mod at miste besindelsen.
7. Betjenten bliver af nogle personer undskyldt med, at de øvrige demonstrerende formodentlig ikke har været specielt samarbejdsvillige, og måske også har råbt ukvemsord mod politiet. Dette kan dog ikke forsvare politiets brug af samme midler, idet der på grund af politiets voldsmonopol eksisterer et ulige magtforhold. Dette ulige magtforhold sætter højere krav til politiets adfærd, for mens man kan anholdes for at fornærme en betjent, kan politiet ikke anholde sig selv.
8. Hvis man ser bort fra enkelte racistiske reaktioner om, at politiet bare skal kalde en indvandrer for en perker, så var reaktionen fra det danske samfund en hånlatter over det, man formodede var Hanne Bech Hansens bortforklaring. Denne hånlatter kan vise sig at være delvist malplaceret, fordi politiet faktisk benytter ordet "perle" i sin jargon. Havde befolkningen været opmærksom på dette forhold, må man imidlertid formode, at politiet ville være blevet mødt med væsentlig fjendtlighed over denne implicitte godkendelse fra Hanne Bech Hansens side af, at politiet benytter racistiske skældsord.
1. "Perlemor" Hanne Bech Hansen dummede sig måske, fordi hun burde have reageret, som enhver leder plejer at reagere. Hun burde simpelt hen have sagt, at politiet skal tale ordentligt, og at de vil undersøge sagen. Men måske var hun klar over, at denne forklaring ikke ville blive accepteret. Offentligheden har efterhånden gennemskuet, at en sådan forklaring i praksis altid betyder, at politiet klarer frisag, fordi de dækker over hinanden. Det er rimeligt at tro, at hun ønskede at afvise, at betjenten havde sagt "perker", og at hun ikke var bevidst om, at hun skød sig selv i foden med den alternative forklaring.
2. Den almindelige dansker var ikke bekendt med, at politiet skulle benytte udtrykket "perle" som skældsord, og dette gjorde Hanne Bech Hansens forklaring særdeles utroværdig og dermed latterlig.
3. Det er uklart ud fra lydoptagelserne, om betjenten råbte "perker" eller "perle". Det viser sig dog, at politiet faktisk benytter ordet "perle" under træningen, idet betjentene skal lære at råbe noget mere uskyldigt, hvis de mister besindelsen under træningen. Ordet "perle" henviser i denne sammenhæng til en person med ikke-dansk etnicitet. Skulle en betjent råbe "perle" i den virkelige verden udenfor træningsmiljøet, vil det således være et racistisk ladet skældsord. Det er derfor underordnet, om betjenten råbte "perker" eller "perle".
4. Når Hanne Bech Hansen forsøger at gyde olie på vandene ved at forklare, at betjenten blot råbte "perle", sender hun det signal til den danske politistyrke, at det er acceptabel adfærd, at politiet benytter dette (for politiet) velkendte, racistiske skældsord.
5. Eftersom den almindelige dansker ikke ved, at politiet benytter "perle" som skældsord, er det yderst rimeligt at formode, at enhver omkringstående vitterligt og uden forudindtagethed har hørt betjenten råbe "perker", selv om betjenten muligvis råbte "perle" - især, når stødet på første stavelse blev lagt, som det gjorde.
6. Betjenten bliver undskyldt med, at han blot er et menneske, der mistede besindelsen i den ophedede stemning. Såfremt dette er tilfældet og kan benyttes som undskyldning, opstår der en meget ubehagelig situation. For det første er politiet ikke på stedet som uafhængige mennesker med disses menneskeligheder; politiet indtager derimod en klart defineret rolle, som ikke må afhænge af betjentenes personlige følelser. Politiet er trænet til at kunne håndtere den slags situationer. For det andet er det meget betænkeligt, at der udleveres våben til en betjent, som ikke engang kan styre sin mund.
De personer i den danske politistyrke, der sendes på gaden i forbindelse med gadeuorden, ligger for en stor dels vedkommende i samme aldersklasse som de unge mænd, som forsikringsselskaberne helst ikke vil sælge bilforsikringer til. Forsikringsselskaberne har nemlig lært, at denne gruppe mennesker har svært ved at styre deres temperament. Denne erkendelse kan kombineres med opfattelsen af den "betjentagtige betjent". Dette er en mand med tydelige fysiske karakteristika for mænd med forhøjede testosteronmængder, som af samme årsag føler sig tiltrukket af muligheden for at udøve magt, og som er mere aggressiv end gennemsnittet. Netop politiet kan derfor opfattes som en gruppe, der i særlig grad vil tendere mod at miste besindelsen.
7. Betjenten bliver af nogle personer undskyldt med, at de øvrige demonstrerende formodentlig ikke har været specielt samarbejdsvillige, og måske også har råbt ukvemsord mod politiet. Dette kan dog ikke forsvare politiets brug af samme midler, idet der på grund af politiets voldsmonopol eksisterer et ulige magtforhold. Dette ulige magtforhold sætter højere krav til politiets adfærd, for mens man kan anholdes for at fornærme en betjent, kan politiet ikke anholde sig selv.
8. Hvis man ser bort fra enkelte racistiske reaktioner om, at politiet bare skal kalde en indvandrer for en perker, så var reaktionen fra det danske samfund en hånlatter over det, man formodede var Hanne Bech Hansens bortforklaring. Denne hånlatter kan vise sig at være delvist malplaceret, fordi politiet faktisk benytter ordet "perle" i sin jargon. Havde befolkningen været opmærksom på dette forhold, må man imidlertid formode, at politiet ville være blevet mødt med væsentlig fjendtlighed over denne implicitte godkendelse fra Hanne Bech Hansens side af, at politiet benytter racistiske skældsord.
Leave a comment