I et lille land på en lille planet i et solsystem i en fjern galakse...
Pia Kjærsgaard var mindre alvorlig, da hun kaldte officererne sammen, end hendes budskab i første omgang gav anledning til.
"Kejser Foghs minimalimperium kan ikke opretholdes under storkalif Løkke".
"Det er en trussel mod os. Vi kan ikke gennemføre vores politik, hvis vores marionetter er for svage. Jeg er bange for, at vi kan blive tvunget til at finde nye støttepartier. En slags nye muldyr til vores kærre".
Flere af partiets officerer så nervøst på hinanden. Med undtagelse af ordet "danskhed", som alle godt vidste, hvad dækkede over, brugte man sjældent symbolsprog i partiet. Det kunne betyde, at hun havde diskuteret sagen med folk, som officererne ikke kendte til.
De tog ikke fejl. Pia Kjærsgaard havde haft held til at lokke en Ny alliance til den mørke side, men til officerernes held så det ikke ud til, at Pia Kjærsgaard havde gjort dem overflødige.
"Alliancen fra planeten Saxon vil støtte os. Det var kun fordi de skulle bruge en troværdig undskyldning for at oprette deres alliance, at de var imod os", forklarede Pia Kjærsgaard.
"Ja, vi kunne jo ikke sådan sige, at vi bare var lobbyister for Saxon. Men så tænkte vi, at alle jo kan godtage en forklaring om, at man vil bekæmpe den mørke side af sammenhængskraften", undskyldte Emil Rammitzball, der netop var ankommet fra Saxon, og som stadig var iført sin stramtsiddende, glatte pilotdragt med et stort "S" på brystet. Længere nede i salen gled en af de lavere rangerende officerer i en slags plasma, der var dryppet på gulvet fra Rammitzballs hår, og postyret stjal opmærksomheden hos de få officerer, der et øjeblik overvejede at protestere mod Emil Rammitzballs beklagelse.
"Jaja", svarede Kommandør Scaarup utålmodigt til Emil Rammitzball. "Pak jeres lort og få jeres alliance på plads, hvor den hører hjemme".
"Mit lort er allerede pakket sammen", svarede Emil Rammitzball.
Der opstod en kort pause, før Pia Kjærsgaard tog ordet igen, mens Emil Rammitzball kiggede med så store øjne på Kaptajn Daggersmith, at Daggersmith fik en mærkelig fornemmelse af, at han på en eller anden måde ville blive involveret i prisen for alliancen.
"Men Alliancen fra Saxon er ikke nok. Vi skal finde flere allierede. I ved, hvad I skal gøre", sluttede Pia Kjærsgaard, før hun trak sig tilbage til sin kahyt.
Officererne talte i munden på hinanden, da hun var gået.
"Vi må lure dem kunsten af. Vi må finde ud af, hvad det er, de vil have. Når vi ved det, kan vi give dem det til den sædvanlige pris".
"Men hvordan gør vi det? Det er så længe siden, at Major Camre var blandt Socialdemokraterne, at vi ikke kan støtte os til hans hukommelse".
"Hvad med Karen Jespersen? Hun er da..."
"Nej, hun er jo hos Venstre".
"Stadig? Det er da snart en personlig rekord?"
Allerede samme aften var Kristian Maul fra Thule-selskabet i gang med opgaven, der involverede flere af de unge krigere i officerstaben.
"Mal'ene Harpe. Du skal gå ind i rebellernes hjerner. Nu vil jeg bede dig slappe helt af i kroppen. Når du slapper af, skal du lukke øjnene og tømme hovedet helt for tanker. Når du har gjort det ...".
Mal'ene Harpe lukkede øjnene. "Tømme tank... okay, færdig". Hun åbnede øjnene igen.
"... Og når du har gjort det, skal du finde ind i rebelleder Thornings hjerne og læse hendes tanker. Det skal du gøre nu!"
Mal'ene Harpe kneb øjnene samen, og hun anstrengte sig. Kristian Maul fra Thule-selskabet iagttog hende, mens Mal'ene Harpe skar ansigt i det uvante forsøg på at rejse i tankeriget. Endelig åbnede hun munden:
"Mærkeligt. Jeg ... modtager ... ingenting".
"Jeg vidste, du kunne!", udbrød Kristian Maul fra Thule-selskabet triumferende. "Vi har dem lige, hvor vi ønsker det. De vil tigge om vores hjælp så snart, det går op for dem, at de ikke kan støtte sig til Alliancen fra Saxon".
Langt væk fra Dansk Folkepartis moderskib skændtes Keldbaccha og Hans Ole om identiteten af en lille prik på fartøjets radar.
"Hrmnnfgrr?"
"Jo, det er Pia Kjærsgaards skib. Jeg er stensikker".
"Vuf-grr-wrrrnf. Hrrroof-nngr".
"Nej, jeg ved sgu ikke, hvorfor hun er ude og flyve alene en helt almindelig juniaften, eller hvor hun skal hen. Men det er altså hende, nå".
(Fortsættes...)
Pia Kjærsgaard var mindre alvorlig, da hun kaldte officererne sammen, end hendes budskab i første omgang gav anledning til.
"Kejser Foghs minimalimperium kan ikke opretholdes under storkalif Løkke".
"Det er en trussel mod os. Vi kan ikke gennemføre vores politik, hvis vores marionetter er for svage. Jeg er bange for, at vi kan blive tvunget til at finde nye støttepartier. En slags nye muldyr til vores kærre".
Flere af partiets officerer så nervøst på hinanden. Med undtagelse af ordet "danskhed", som alle godt vidste, hvad dækkede over, brugte man sjældent symbolsprog i partiet. Det kunne betyde, at hun havde diskuteret sagen med folk, som officererne ikke kendte til.
De tog ikke fejl. Pia Kjærsgaard havde haft held til at lokke en Ny alliance til den mørke side, men til officerernes held så det ikke ud til, at Pia Kjærsgaard havde gjort dem overflødige.
"Alliancen fra planeten Saxon vil støtte os. Det var kun fordi de skulle bruge en troværdig undskyldning for at oprette deres alliance, at de var imod os", forklarede Pia Kjærsgaard.
"Ja, vi kunne jo ikke sådan sige, at vi bare var lobbyister for Saxon. Men så tænkte vi, at alle jo kan godtage en forklaring om, at man vil bekæmpe den mørke side af sammenhængskraften", undskyldte Emil Rammitzball, der netop var ankommet fra Saxon, og som stadig var iført sin stramtsiddende, glatte pilotdragt med et stort "S" på brystet. Længere nede i salen gled en af de lavere rangerende officerer i en slags plasma, der var dryppet på gulvet fra Rammitzballs hår, og postyret stjal opmærksomheden hos de få officerer, der et øjeblik overvejede at protestere mod Emil Rammitzballs beklagelse.
"Jaja", svarede Kommandør Scaarup utålmodigt til Emil Rammitzball. "Pak jeres lort og få jeres alliance på plads, hvor den hører hjemme".
"Mit lort er allerede pakket sammen", svarede Emil Rammitzball.
Der opstod en kort pause, før Pia Kjærsgaard tog ordet igen, mens Emil Rammitzball kiggede med så store øjne på Kaptajn Daggersmith, at Daggersmith fik en mærkelig fornemmelse af, at han på en eller anden måde ville blive involveret i prisen for alliancen.
"Men Alliancen fra Saxon er ikke nok. Vi skal finde flere allierede. I ved, hvad I skal gøre", sluttede Pia Kjærsgaard, før hun trak sig tilbage til sin kahyt.
Officererne talte i munden på hinanden, da hun var gået.
"Vi må lure dem kunsten af. Vi må finde ud af, hvad det er, de vil have. Når vi ved det, kan vi give dem det til den sædvanlige pris".
"Men hvordan gør vi det? Det er så længe siden, at Major Camre var blandt Socialdemokraterne, at vi ikke kan støtte os til hans hukommelse".
"Hvad med Karen Jespersen? Hun er da..."
"Nej, hun er jo hos Venstre".
"Stadig? Det er da snart en personlig rekord?"
Allerede samme aften var Kristian Maul fra Thule-selskabet i gang med opgaven, der involverede flere af de unge krigere i officerstaben.
"Mal'ene Harpe. Du skal gå ind i rebellernes hjerner. Nu vil jeg bede dig slappe helt af i kroppen. Når du slapper af, skal du lukke øjnene og tømme hovedet helt for tanker. Når du har gjort det ...".
Mal'ene Harpe lukkede øjnene. "Tømme tank... okay, færdig". Hun åbnede øjnene igen.
"... Og når du har gjort det, skal du finde ind i rebelleder Thornings hjerne og læse hendes tanker. Det skal du gøre nu!"
Mal'ene Harpe kneb øjnene samen, og hun anstrengte sig. Kristian Maul fra Thule-selskabet iagttog hende, mens Mal'ene Harpe skar ansigt i det uvante forsøg på at rejse i tankeriget. Endelig åbnede hun munden:
"Mærkeligt. Jeg ... modtager ... ingenting".
"Jeg vidste, du kunne!", udbrød Kristian Maul fra Thule-selskabet triumferende. "Vi har dem lige, hvor vi ønsker det. De vil tigge om vores hjælp så snart, det går op for dem, at de ikke kan støtte sig til Alliancen fra Saxon".
Langt væk fra Dansk Folkepartis moderskib skændtes Keldbaccha og Hans Ole om identiteten af en lille prik på fartøjets radar.
"Hrmnnfgrr?"
"Jo, det er Pia Kjærsgaards skib. Jeg er stensikker".
"Vuf-grr-wrrrnf. Hrrroof-nngr".
"Nej, jeg ved sgu ikke, hvorfor hun er ude og flyve alene en helt almindelig juniaften, eller hvor hun skal hen. Men det er altså hende, nå".
(Fortsættes...)
Leave a comment