Søren Pind (V) fremsætter bevidst injurierende anklager mod en BT-journalist, der har gravet i Søren Pinds magtmisbrug. Det gør han, fordi:
Det kan imidlertid være en helt anden grund til, at jounalisten eller BT ikke ønsker at anlægge en injuriesag. Retspraksis omkring injuriesager er nemlig sådan, at selv hvis man vinder sagen, vil man blive pålagt at betale sagsomkostningerne, der nemt kan løbe op i størrelsesordenen kr. 50.000.
Hvis ikke BT påtager sig at anlægge en injuriesag på vegne af sin ansatte, vil journalisten skulle trække dette beløb ud af husholdningen, såfremt han vælger at anlægge sag mod Søren Pind. Sidstnævnte vil omvendt næppe kunne modtage en straf af nogen størrelsesorden, der vil gøre Søren Pinds økonomi nogen væsentlig skade.
Derfor kan Søren Pind ikke uden videre konkludere, at han har ret, såfremt sagen udebliver. Han kan blot konkludere, at journalisten modtager journalistløn.
“
”
Hvis man siger sådan, som jeg gør, og B.T. og Lars Fogt ikke kan vinde et injuriesøgsmål i retten, er det fordi, jeg har ret.
Hvis ikke BT påtager sig at anlægge en injuriesag på vegne af sin ansatte, vil journalisten skulle trække dette beløb ud af husholdningen, såfremt han vælger at anlægge sag mod Søren Pind. Sidstnævnte vil omvendt næppe kunne modtage en straf af nogen størrelsesorden, der vil gøre Søren Pinds økonomi nogen væsentlig skade.
Derfor kan Søren Pind ikke uden videre konkludere, at han har ret, såfremt sagen udebliver. Han kan blot konkludere, at journalisten modtager journalistløn.
Det kunne være mere relevant at undskylde, fordi udtalelsen var bevidst løgnagtig...
Her er Pind fint i tråd med tidens venstreledere: Brixtofte, Fogh, Britta, og selv ligegyldigheder som Løkke står jo last og brast om princippet at løgnagtighed betaler sig, og at selv en klar tilståelse ("Det var en politisk udtalelse") ikke skal følges op med nogen undskyldning.