Kære Telia

| 3 Comments |
Lixtal: 55Meget svær: Faglitteratur, afhandlinger, lærebøger, lovtekster
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook
Når man har en enkeltmandsvirksomhed, er man ikke beskyttet mod sælgere, der ønsker at pådutte en alle mulige ting, som man ikke har brug for. Blandt de mere pågående sælgere skiller Telia sig markant ud, og i dag skældte jeg en sælger huden fuld, fordi vedkommende stod for det tredje opkald på under to uger - på trods af, at jeg for flere måneder siden registrerede min enkeltmandsvirksomhed om at blive reklamebeskyttet på den såkaldte "Robinsonliste". Den slags afstedkommer i første omgang henvendelser fra mig i stil med følgende email med emnelinjen "Jeg er reklamebeskyttet - STOP så jeres gentagne opkald!":


Til rette vedkommende:

Jeg er i løbet af de seneste to uger blevet ringet op tre gange af Telia med henblik på at blive påduttet en telefonforbindelse, som jeg ikke er interesseret i. Første gang gjorde jeg opmærksom på, at jeg er reklamebeskyttet. Anden gang bad jeg Telia notere, at jeg ikke ønsker flere opringninger, fordi dette åbenbart ikke var Telia bekendt.

For et kvarters tid siden blev jeg ringet op tredje gang, hvor en absolut ikke angrende sælger gjorde opmærksom på, at hun ikke vidste, at jeg var reklamebeskyttet, fordi hendes virksomhed benyttede sig af Kraks systemer, og at Krak ikke havde opdateret sin liste over reklamebeskyttede virksomheder.

Til dette vil jeg oplyse overfor Telia, at jeg det er mig fuldstændig uvedkommende hvilke systemer, jeres chikanerende valg af pågående sælgere benytter sig af, og at det ikke er Kraks opgave at opdatere sine systemer med henblik på jeres sælgeres markedsføring af jeres produkter, men derimod den markedsførendes parts opgave. Jeg vil bede jer sørge for, at jeg ikke får yderligere opkald med henblik på salg af Telias produkter til min enkeltmandsvirksomhed.

Hilsen

Ole Wolf
(adresse m.v.)

3 Comments

Hej Ole

Jeg er ansat i Telia, og jeg er meget ked af at læse, at du er blevet generet på den måde af vores sælgere.

Kan jeg evt. få dig til at sende mig en mail med dit CVR nummer? For så vil jeg meget gerne gå videre med dette og sørge for at du ikke bliver kontaktet igen.

Min mail er: kristine.curting@teliasonera.com

Håber du får en god søndag.

Venlig hilsen

Kristine Curting, Telia

Hej Ole

Jeg føler med dig. Mig har de ringet til 18 gange indenfor en uge og jeg føler mig i høj grad chikaneret. Jeg har prøvet at skælde ud, være høflig, stå på hovedet, men lige meget hjælper det.

En sælger sagde til mig at den eneste måde jeg kunne få dem til at stoppe på var ved at blive abonnent.

En anden sælger sagde at de agter at blive ved med at ringe til mig uanset hvad jeg siger.

Om jeg begriber hvad Telia får ud af at genere folk så groft. De respekterer ganske enkelt ikke et nej.

Nu er jeg helt holdt op med at tage telefonen medmindre der står et navn eller et nummer.

Mvh. Erik Back

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 11.02.2011 15:47.

Forrige indlæg: Programmable Millisecond Delay Flash Trigger

Næste indlæg:Tripwire Flash Trigger Unit

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.