Dansk Industri truer med at flytte produktionen til udlandet. Det er der ikke noget nyt i. Faktisk er de største virksomheder forlængst flyttet i den udstrækning, at virksomhedernes øverste ledelse samt de borgerlige partiers partikasser er de eneste, der ser noget til virksomhedernes penge. Stort set alle de andre virksomheder er forhindret i at flytte til udlandet af forholdsvis simple årsager: Hvis de flytter til udlandet sammen med en række andre firmaer, bliver der større efterspørgsel efter arbejdskraft i de pågældende lande, hvilket vil gøre arbejdskraften dyrere, og så kan det ikke betale sig. Og det forudsætter, at deres kunder i forvejen er globale, at distributionsomkostningerne for produkterne ikke bliver en hindring. Det sidste forhold overser lommeøkonomerne ofte, når de betragter kapitalens bevægelighed: Det koster penge at transportere en vare, og i langt de fleste tilfælde er det en fordel, eller reelt den eneste mulighed, at producere lokalt.
Borgere, der har brug for service, kan ikke få den af et firma på den anden side af kloden. Rengøring kan ikke udføres på afstand. Man kan ikke bo i et hus, der er opført af håndværkere et andet sted, end man bor. Man henter ikke morgenbrød i Tokyo, og man bliver ikke klippet i Palermo.
Det er en myte, at økonomien kræver produktionsvirksomheder. Vi lever, og har altid levet af at klippe hinandens hår, for økonomi er et udtryk for tjenester, man skylder hinanden, og de kan være mere eller mindre håndgribelige. Det er kun profit, der kræver produktion, og denne profit er der så få, der får gavn af, at tabet er til at overse.
Da Danmark i 1990'erne så ud til at være vært for det "europæiske Silicon Valley" i mobilindustrien i Nordjylland, var der ingen grænser for, hvor dygtige, vi selv syntes, at vi var. Set i bakspejlet var det tydeligt, at vores førende position skyldtes, at mobiltelefoner dengang var en primitiv teknologi, og årsagen til, at vi stod så stærkt, var ikke at vi var dygtige, men at det var muligt for praktisk taget enhver middelmådig virksomhed at fremstille en mobiltelefon. Vi stod stærkt, fordi vi lige netop vidste en lille smule mere, godt hjulpet på vej af Aalborg Universitet. Det er muligvis en lidt trist selvreflektion, at vi i virkeligheden ikke var specielt dygtige, men det er også en optimistisk indstilling, fordi det betyder, at vi vil kunne genvinde førertrøjen på praktisk taget ethvert område, hvor vi tør lade universiteterne føre grundforskning, og hvor virksomhederne ikke har større behov for profit, end at de tør eksperimentere.
"Det er kun profit, der kræver produktion, og denne profit er der så få, der får gavn af, at tabet er til at overse."
Æhh, vores løbende forbrug kræver da også produktion? Altså, det vi spiser og drikker og den benzin, vi bruger for at komme fra A til B. Når det er dækket, er det kun profit, der kræver større produktion, det er rigtigt.
Ikke desto mindre må det første økonomiske spørgsmål vel være: Hvordan får vi gjort det, der *skal* gøres. Altså primært produktion af fødevarer, klæder og huse.
Det er rigtigt. Jeg overvejede lidt, om jeg skulle nuancere sætningen med en kort diskussion om forarbejdning af materialer, men valgte at lade det gå ud i et eventuelt kommentarspor. :)