Når man iagttager Liberal Alliances følgere på Facebook, placerer deres retoriske konstruktioner og antagelser dem et helt bestemt sted i den vestlige historie.
Helt præcist ser de ud til at være strandet mentalt i midten af 1980'erne, hvorfra de ikke er kommet videre. De er en slags Ronald Reagan-fanklub. De holder fast i den tids forestillinger om trickle down-effekten, selv om den forlængst er blevet afvist af både Verdensbanken og IMF som en myte. De fører koldkrigsretorik, hvor enhver, der kalder sig for socialist, gøres til en kommunist med alle de planer om overtagelse, som Vesten var i panik over - dengang. De snakker om liberalisme, sådan som Venstre præsenterede liberalismen i 1980'erne. Kvindesynet er det samme som i årtiet efter den lilla ble, hvor man fnyste af '68 men anerkendte, at kvinder har samme rettigheder som mænd - forudsat at de gør sig fortjent til det.
Liberal Alliances følgere gentager, hvad Liberal Alliances politikere prædiker. Disse politikere var unge i 1980'erne. Det var på det tidspunkt, at deres holdninger krystalliseredes omkring det, de fandt tiltrækkende - politisk som æstetisk og seksuelt. Efter denne krystallisering af deres eros har deres værdier ligget fast. Det sker for os alle, men for nogle er krystalliseringen grinagtig. Liberal Alliance er i den forstand 1980'ernes udgave af hippien fra 1960'erne; begge er fortidslevn af en ideologi, der selv dengang var umulig.
Så når du fremover pludselig fornemmer pustet fra koldkrigsfortiden, når du debatterer på Facebook, så kan du gætte på, at du taler med en af Liberal Alliances følgere.
Leave a comment