Recently in Borgerlige Category

Hvorfor er forholdene i de danske asyllejre egentlig så ringe?

Ja, det er der to simple årsager til. For det første ønsker politikerne, at asylansøgerne får et så dårligt indtryk af Danmark, at de helst forlader landet, hvis de får mulighed for det.

For det andet er driften af asyllejrene såsom den ved Haderslev, som Inger Støjberg ikke vil indrømme er en regulær KZ-lejr, ren og skær forretning, hvor målet er at tjene penge (det er også Jammerbugt Kommune, der driver lejren ved Haderslev). Hvis man vil tjene penge, så kan man stille sig selv spørgsmålet:

Hvad tjener jeg mest på, når jeg har fået en pose penge fra staten til at drive min asyllejr:

A: At give asylansøgerne bedst mulige forhold i lejrene.
B. At give asylansøgerne de billigst mulige forhold i lejrene.

Svaret er naturligvis B. Det er kold og kynisk forretning, hvordan man vælger at behandle asylansøgerne.

Når man iagttager Liberal Alliances følgere på Facebook, placerer deres retoriske konstruktioner og antagelser dem et helt bestemt sted i den vestlige historie.

Helt præcist ser de ud til at være strandet mentalt i midten af 1980'erne, hvorfra de ikke er kommet videre. De er en slags Ronald Reagan-fanklub. De holder fast i den tids forestillinger om trickle down-effekten, selv om den forlængst er blevet afvist af både Verdensbanken og IMF som en myte. De fører koldkrigsretorik, hvor enhver, der kalder sig for socialist, gøres til en kommunist med alle de planer om overtagelse, som Vesten var i panik over - dengang. De snakker om liberalisme, sådan som Venstre præsenterede liberalismen i 1980'erne. Kvindesynet er det samme som i årtiet efter den lilla ble, hvor man fnyste af '68 men anerkendte, at kvinder har samme rettigheder som mænd - forudsat at de gør sig fortjent til det.

Liberal Alliances følgere gentager, hvad Liberal Alliances politikere prædiker. Disse politikere var unge i 1980'erne. Det var på det tidspunkt, at deres holdninger krystalliseredes omkring det, de fandt tiltrækkende - politisk som æstetisk og seksuelt. Efter denne krystallisering af deres eros har deres værdier ligget fast. Det sker for os alle, men for nogle er krystalliseringen grinagtig. Liberal Alliance er i den forstand 1980'ernes udgave af hippien fra 1960'erne; begge er fortidslevn af en ideologi, der selv dengang var umulig.

Så når du fremover pludselig fornemmer pustet fra koldkrigsfortiden, når du debatterer på Facebook, så kan du gætte på, at du taler med en af Liberal Alliances følgere.

Såvel Verdensbanken som endda Saxo Bank har undsagt hypotesen om trickle down-økonomi: Forestillingen om, at man bliver rigere af at give flere af sine penge til de rigeste, er en myte.

Ikke at det får de borgerlige partier til at trække deres politiske vildfarelser tilbage, slet ikke. Deres sponsorer står til at tjene fedt på, at man kan narre folk til at give dem penge i troen på, at de på mystisk vis bliver til mange flere penge, som de rige på tilsvarende mystisk vis skulle få lyst til at forære tilbage.

De borgerlige politikeres uendelige opfordringer til trickle down-økonomi findes kort sagt i en anden form, som de fleste af os allerede kender:

Kære alle I, som mener, at Enhedslistens tilstedeværelse som SRSF-regeringens parlamentariske grundlag vil gøre det for nemt at være arbejdsløs. Jeg har hverken tid eller lyst til at svare jer alle enkeltvis, når I fremfører dette argument mod, at Enhedslisten skal udnytte sin demokratiske ret. Eller det vil sige, jeg formoder i hvert fald, at dette er årsagen til, at I fremfører det, for ellers lyder det ærlig talt ikke som et argument for noget som helst, men blot som en genopførelse af McCarthyistisk dommedagsfrygt.

For det første har jeg svært ved at gennemskue, hvad der er galt i, at det bliver lettere at være arbejdsløs. Vi befinder os lige nu i en global krise, og fyringer rammer bredt og ofte for tiden. I burde vel være intelligente nok til at gennemskue, at I selv vil kunne blive ramt, og at det af samme årsag ikke er i jeres interesse, at det bliver sværere at være arbejdsløs. Og selv om I skulle være blandt de heldige, kan jeg ikke rigtig forstå, hvorfor I ønsker, at andre skal have det svært. Jeg vil nødigt anklage jer for at bare være sådan nogen, der finder jeres glæde i andres ulykke.

Et lille stykke hen ad vejen kan jeg godt følge jer: Der vil være folk, der virkelig ikke gider bidrage til fællesskabet, og som er tilfredse med at overleve på en minimal bistand. Men det er jo ikke alle, der er sådan. Hvis alle var sådan, at man automatisk blev doven af at få det nemt eller godt, så må det også gælde jer selv, og i så tilfælde kan det ikke gå for hurtigt at sætte jeres løn ned, så I kan komme i gang med at arbejde i stedet for at gå og dandere den. Det ville klæde jer, om I i så fald tog jeres egen medicin, med mindre I altså kan give mig ret i, at langt de fleste mennesker i virkeligheden gerne vil arbejde, når det kommer til stykket.

Bevares, det vil sikkert blive dyrere at støtte gruppen af arbejdsløse, når Enhedslisten har indflydelse på finanslov og andre regeringsbeslutninger. Det er jeg egentlig ikke i tvivl om. Forskellige politiske systemer fordeler goderne forskelligt, og der vil gå en lidt større sum penge til samfundets svageste individer, når regeringen er rød. Omvendt vil der gå penge til andre grupper, når regeringen er blå. Den seneste blå regering ødslede et kæmpe opsving op. Den tvang skatteyderne til at betale milliarder i bankpakker, så krakkede banker alligevel kunne give millionbonusser til deres chefer samt forsætte deres spekulationer. Den praktisk talt forærede A. P. Møller-koncernen den danske olie i Nordsøen, hvorved vi er gået glip af (foreløbig!) 76 milliarder kroner. Det vil næppe være svært at finde en lang række flere eksempler på, hvordan nogle få er blevet meget rigere på manges bekostning i løbet af Venstres og de Konservatives regeringsperiode.

Jeg tør godt vove et øje på, at sammenlignet med den mængde penge, VKO har klattet op, er det i småtingsafdelingen, hvad SRSF kommer til at "spilde" på, at arbejdsløse får det en lille smule nemmere. Og så er vi ikke engang blevet enige om, hvorvidt den sidstnævnte sum penge er spildt.

Landsforræderi henviser til den forbrydelse, det er at begå handlinger, der er til fare for ens eget lands sikkerhed, eller som er i åbenlys modstrid med landets interesser. Under den borgerlige regering, der fratrådte i 2011, blev anklagen regelmæssigt rettet mod borgere, som støttede ikke-etniske danske mindretals interesser, eller som erklærede sig uenige i såvel regeringens økonomiske politik som dens udlændingepolitik. Dette øjensynligt ud fra en betragtning om, at de ville landets bedste, og at man enten var med dem eller mod dem. Var man imod dem, var man også imod landet.

Man var således landsforræder, hvis man fremførte en anden økonomisk politik, eller hvis man havde andre værdier end de, regeringspartierne opfattede som danske.

Historien vil vise, om den økonomiske politik fra S/SF/R vil blive værre end det enorme underskud på 85 milliarder kroner, som den borgerlige VKO-regering efterlod til sin efterfølger efter at have ødslet et årtis fremgang væk på skattelettelser til de allerrigeste. Historien vil også vise, om landet vil tage skade af, at der findes interessegrupper i samfundet, der ikke mener, at landet kun er for kristne, etniske danskere. Det er i bedste fald spekulation, om disse grupperinger kan kaldes landsforræderiske.

Det er langt mindre spekulativt at vurdere handlingerne fra folk, der gennem deres handlinger direkte skader landet. Her tænker jeg på de private virksomheder, der flytter produktionen til udlandet for at tjene lidt mere til sig selv og deres aktionærer. Jeg tænker på virksomheder, der ikke betaler skat.

Selv den borgerlige opposition mener (og mente, mens den var regering), at det er et problem, at arbejdspladser bliver flyttet ud af landet. Men i stedet for at gøre virksomhederne ansvarlige for problemet, når de fyrer danske ansatte og outsourcer eller flytter helt til udlandet, havde VKO den frækhed at gøre de ansatte til problemet: Det var arbejdernes skyld, at når de ville have en høj løn, så tvang de ansatte de stakkels firmaer ud af landet. Virksomhederne betalte også for meget i skat på trods af, at Danmark på det punkt ligger i mellemklassen.

Det er ikke samtlige arbejdere i Danmark, og de faglige organisationer, de indgår i, der er forræderisk anlagte. Landsforræderne er de firmaer, der svigtet landet ved at fyre danske arbejdere og flytte produktionen til udlandet. Landsforræderne er de bestyrelser og kapitalfonde, der opkøber firmaer med henblik på at sælge splitte dem til atomer og sælge dem til udlandet. Landsforræderne er de aktionærer, der har aktier i disse firmaer. Og landsforræderne er dem, der fører politik til støtte for den slags firmaer.

Indenfor de sidste 10 år har den almindelige dansker fået op til flere hundrede kroner i skattelettelser af den borgerlig regering, og hvad er takken? En stor del af befolkningen vil have yderligere skattelettelser. Nuvel, det er måske forståeligt, fordi uligheden er steget: Skattelettelserne faldt jo især ud til de allerrigeste menneskers fordel, mens de af skatten hidtil dækkede udgifter langsomt er overgået til brugerbetaling, og nettoresultatet blev, at det blev dyrere at være dansker - med mindre man i forvejen var en af de allerrigeste.

Men den slags er naturligvis lidt sværere at regne på. Venstres og de Konservatives faste vælgerskare, samt de af de Radikales vælgere, der er klar over, hvad de Radikales økonomiske politik går ud på (den er nemlig i store træk identisk med Liberal Alliances, blot mindre målrettet mod specifikke partistøtter), vil have yderligere skattelettelser, fordi de ikke kan gennemskue, hvorfor de trods de hidtidige skattelettelser ikke har set deres penge endnu. De har ikke fattet, at de ikke blot betaler for deres egne skattelettelser, men også er med til at betale for de allerrigestes skattelettelser.

Samtidig sidder det private erhvervsliv og piver over manglende kvalifikationer i den danske arbejdsstyrke på trods af, at det sjældent har været lettere at ansætte kvalificeret arbejdskraft i den stadigt presserende finanskrise. Det er længe siden, de har haft så let ved at finde arbejdskraft. Men vil de være med til at financiere opkvalificering eller uddannelse på de danske erhvervsskoler og universiteter? Nej, sandelig nej: Det skal såmænd også gøres brugerbetalt, så man ikke skal bruge af skatten til SU m.m. Og ikke nok med det; erhvervslivet ønsker ligefrem endnu lavere skatter på trods af, at økonomer kan påpege, at selskabsskatten ikke er nogen væsentlig parameter for konkurrenceevnen, og på trods af, at Danmark har langt lavere selskabsskat end de lande i Europa, der klarer sig langt bedre end vi. Sidst jeg så på min selvangivelse, stod der en væsentligt højere trækprocent på den, end erhvervslivet føler sig plaget af.

De vil både blæse og have mel i munden. De klager over manglende kompetencer, men de vil ikke være med til at betale for at få dem. Tværtimod ser de helst, at lønningerne kan falde, så de kan fastholde deres prissætninger men betale mindre til de ansatte, og således høste et endnu større overskud end før. Det er næppe nogen, der ved sine fulde fem vil forestille sig, at virksomhederne ville sætte priserne på deres produkter ned i fuld proportion med en eventuelt faldende udgift til lønninger.

Velfærdssamfundets goder - tilskud til børnehaver, gratis lægebesøg, tilskud til tandlægebesøg, gratis skolegang og længerevarende uddannelse, SU, dagpengesystem, osv. osv. - er alt sammen med til at sikre, at begge forældre kan arbejde, bliver hurtigt raske, bliver kompetente og ikke falder bort fra arbejdsmarkedet. De er ikke alene det enkelte individs gode, men i mindst lige så høj grad muligheder, der kommer erhvervslivet til gode. Ikke desto mindre er virksomhederne frække, nej arrogante, nok til at kræve, at alle disse goder, som erhvervslivet nyder godt af, skal betales af borgerne selv, så erhvervslivet kan få i både pose og sæk.

Det er ironisk, at det netop er erhvervslivets lakajer i Folketinget i form af de borgerlige partier, som strør om sig med floskler om, at vi skal gøre op med den danske krævementalitet, og at alle skal være med til at løfte os ud af finanskrisen, når den værste krævementalitet og mindste villighed til at bidrage i virkeligheden kommer fra erhvervslivet.

Følgende er d.d. sendt til partiet Venstre:

Kære Venstre,

I forbindelse med jeres brug af en fotografs billede af Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt udtaler jeres partisekretær til Politiken, at der bør være plads til et vist albuerum.

Vil I bekræfte, at dette også gælder den almindelige danskers brug af billeder, som vedkommende har fundet på nettet, samt evt. musik og andre værker, der er omfattet af copyright?

Med venlig hilsen,

Ole Wolf
(Adresse m.v.)