Muslimsk hudfarve

Hvis race skulle være et biologisk fænomen i sig selv, måtte man som mindstemål forlange, at der var en afhængighed mellem de mange træk, der tilsammen benyttes som identifikation af race. Det er der ikke - i stedet har mennesker (af årsager, der er denne diskussion uvedkommende) valgt at kategorisere en samling af uafhængige træk som "race" til at opdele folk i grupper. Rent biologisk er begrebet "race" en ubeskrivende kategori - det svarer nærmest til, hvis en entreprenør valgte at kategorisere sine huse ud fra farven på ledningerne i el-installationerne, hårlængden på gulvtæppet i stuen, antallet af lameller i persiennerne i værelserne, osv. Det ville ikke blot være meningsløst, men direkte meningsforstyrrende.

Men alle de enkelte træk er vel biologiske fænomener, så selv om vi må acceptere, at "race" er et kunstigt og biologisk set meningsløst begreb, så er det vel i sidste ende stadig et biologisk fænomen, at negerforældre får negerbørn?

Svaret er nej. Eller rettere: Svaret er, at når det ikke giver biologisk mening at kalde forældrene for negre, så giver det begribeligvis heller ikke mening at kalde deres børn for negre. Det biologiske fænomen, der får negerforældre til at få negerbørn, hedder ikke "race", men arvelighed. Arvelighed betyder, at ethvert individ får træk, som arves fra individets forældre. Hvis forældrene har mørk hud, store læber, sort og krøllet hår, osv., så får barnet det også. Hvad mennesket efterfølgende vælger at kalde en håndfuld af de arvede egenskaber, ligger ikke indenfor biologiens arbejdsområde.

2. Det er helt korrekt, at racebegrebet ikke kan overføres til religion, om ikke andet så fordi racebegrebet som forklaret ovenfor slet ikke giver mening.

Imidlertid overser kommentatoren et meget væsentligt element: Selv om race er et kunstigt begreb, vil bestemte træk overleve i et stykke tid indenfor et geografisk område, fordi mennesket formerer sig hurtigere, end det flytter sig geografisk. Den "eneste ene" bor som oftest tæt på, også i vore dage.

Det betyder, at uanset hvor biologisk ubeskrivende og ligegyldigt racebegrebet end er, så er det ikke svært at gætte, om man befinder sig i Afrika, Kina eller Skandinavien. Som så mange andre træk udviser også de træk, vi benytter i racebegrebet, en vis "træghed" på grund af den menneskelige geografiske ubevægelighed: Indenfor et begrænset geografisk område ligner folk hinanden. En del af lighederne beskriver vi med racebegrebet, men set med biologiske øjne dækker racebegrebet over en helt tilfældig række hug og stik i den kage, der skal deles for at beskrive ligheder og forskelle.

Indenfor begrænsede geografiske områder med begrænset mobilitet af indbyggerne vil der også optræde sociale enigheder omkring adfærd og holdninger. En vis enighed om, hvordan man gebærder sig, er simpelt hen nødvendig for et socialt væsen som mennesker. Nogle enigheder er "universelle" i den forstand, at visse afvigelser ville være fatale for en gruppe (f.eks. ville en accept af, at børn er jaget vildt, hurtigt betyde, at gruppen ville uddø!). Andre enigheder er måske mere specifikke for det geografiske område - i områder med sparsom føde vil der f.eks. opstå sociale regler omkring mad, som ikke gør sig gældende i områder, der er rige på føde.

Nogle sociale enigheder vil udbrede sig i den nære geografi af den simple årsag, at man kommunikerer med de folk, der er nærmest, og indenfor lokale områder over årtier "forhandler" sig frem til en fælles forståelse for social adfærd.

De geografisk formede regler for socialt samspil kan sammenlignes med udbredelsen af sprog og dialekter: De er et udtryk for, at mennesker i overvejende grad er fastboende, og indenfor større eller mindre geografiske områder bliver "indforståede".

Det betyder imidlertid også, at der er rig mulighed for, at et bestemt lokalområde udviser både en særegen religion (som er en afstikker af sociale regler) og særegne karaktertræk. I Iran vil man derfor i dag udvise blandt andre de træk, som vi sædvanligvis betegner som "arabiske" - og man vil sandsynligvis også være muslim.

Der er ingen biologisk sammenhæng mellem de fysiske træk og religionen, men der er til gengæld en indirekte sammenhæng, der er skabt af den geografiske mobilitet, der er foregået langsomt i forhold til den seksuelle og den sociale udvikling.


Lad os nu se nærmere på den indledende, citerede kommentar:

"Racer er stadig noget fra biologiens verden": Dette er forkert. Race er biologisk set ubeskrivende, og er en arbitrær opdeling, som hører til i den menneskelige begrebsverden.

"og har ikke det fjerneste med religion at gøre": Hverken racisme eller religion er et biologisk begreb, og i den forstand kan de naturligvis ikke have en binding til hinanden gennem biologien. Men i den udstrækning, at racebegrebet benyttes til at identificere mennesker fra et bestemt geografisk område, og i den udstrækning, at religioner også får lokale karakteristika, er der en geografisk sammenhæng.

"At tale om racisme i forbindelse med muslimer virker derfor fordummende": Det kommer an på, hvordan man benytter begrebet "racisme". Hvis man insisterer på en biologisk forklaring, er det ganske rigtigt fordummende. Men hvis man benytter ordet "muslim" om mennesker fra et bestemt geografisk område, hvis "race" man ønsker at diskriminere, så benyttes ordet "muslim" som racistisk begreb via den indirekte geografiske kobling mellem de to begreber.

"Hvad med folk, der konverterer til islam, skifter de deres gener ud og bliver en anden race overnight?": Her er svaret naturligvis nej. Men set i relation til, at der reelt er en sammenhæng mellem vores racebegreb og folks religion, bliver kommentatorens lettere hånlige spørgsmål til en stråmand: Idet den manglende biologiske kobling mellem religion og det (biologisk ugyldige) racebegreb benyttes som en stråmand, der kan angribes, giver kommentatoren en illusion af, at der af dén grund ikke er en kobling mellem religion og race overhovedet. Kan denne illusion fastholdes, skabes der mulighed for at benytte ordet "muslim" som racistisk begreb i de situationer, hvor man i virkeligheden taler om en bestemt race, idet man overser, at der er tale om ét og samme folkeslag uanset valget af udtryk.

Der er ikke sammenhæng mellem racebegrebet og religion, men der er korrelation, og det betyder, at hvis man siger det ene, så implicerer man det andet. Når racister ønsker at diskriminere mod den forhadte race, kan de således gøre det ved at henvise til religion, uden på noget tidspunkt at nævne hudfarven og andre af de træk, der udgør den kunstige begreb "race".