“
”
Racer er stadig noget fra biologiens verden og har ikke det fjerneste med religion at gøre. At tale om racisme i forbindelse med muslimer virker derfor fordummende. Hvad med folk, der konverterer til islam, skifter de deres gener ud og bliver en anden race overnight ?
Sådan lyder Janette Lunds kommentar til et indlæg af Shansen.
Denne kommentar har to primære problemer, som er værd at fremhæve:
1. Race er ikke et biologisk fænomen, men alene en menneskelig definition: Nogle mennesker har set, at folk har forskellige træk, og har valgt et ord for det. "Race" er en "paraplybetegnelse" for en længere række af træk, der biologisk set ikke har en indbyrdes afhængighed, hvis specifikke sammensætning har betydning for individet: Hårvækst, hudfarve, fordeling af muskelmasse, størrelsen af læberne, øjnenes form osv. Man kunne ud fra samme princip have udvalgt f.eks. negleform, næsehårsvækst, højde, tendens til overvægt samt stemmeleje, og kaldt denne konstellation af træk for race i stedet.
Hvis race skulle være et biologisk fænomen i sig selv, måtte man som mindstemål forlange, at der var en afhængighed mellem de mange træk, der tilsammen benyttes som identifikation af race. Det er der ikke - i stedet har mennesker (af årsager, der er denne diskussion uvedkommende) valgt at kategorisere en samling af uafhængige træk som "race" til at opdele folk i grupper. Rent biologisk er begrebet "race" en ubeskrivende kategori - det svarer nærmest til, hvis en entreprenør valgte at kategorisere sine huse ud fra farven på ledningerne i el-installationerne, hårlængden på gulvtæppet i stuen, antallet af lameller i persiennerne i værelserne, osv. Det ville ikke blot være meningsløst, men direkte meningsforstyrrende.
Men alle de enkelte træk er vel biologiske fænomener, så selv om vi må acceptere, at "race" er et kunstigt og biologisk set meningsløst begreb, så er det vel i sidste ende stadig et biologisk fænomen, at negerforældre får negerbørn?
Svaret er nej. Eller rettere: Svaret er, at når det ikke giver biologisk mening at kalde forældrene for negre, så giver det begribeligvis heller ikke mening at kalde deres børn for negre. Det biologiske fænomen, der får negerforældre til at få negerbørn, hedder ikke "race", men arvelighed. Arvelighed betyder, at ethvert individ får træk, som arves fra individets forældre. Hvis forældrene har mørk hud, store læber, sort og krøllet hår, osv., så får barnet det også. Hvad mennesket efterfølgende vælger at kalde en håndfuld af de arvede egenskaber, ligger ikke indenfor biologiens arbejdsområde.
2. Det er helt korrekt, at racebegrebet ikke kan overføres til religion, om ikke andet så fordi racebegrebet som forklaret ovenfor slet ikke giver mening.
Imidlertid overser kommentatoren et meget væsentligt element: Selv om race er et kunstigt begreb, vil bestemte træk overleve i et stykke tid indenfor et geografisk område, fordi mennesket formerer sig hurtigere, end det flytter sig geografisk. Den "eneste ene" bor som oftest tæt på, også i vore dage.
Det betyder, at uanset hvor biologisk ubeskrivende og ligegyldigt racebegrebet end er, så er det ikke svært at gætte, om man befinder sig i Afrika, Kina eller Skandinavien. Som så mange andre træk udviser også de træk, vi benytter i racebegrebet, en vis "træghed" på grund af den menneskelige geografiske ubevægelighed: Indenfor et begrænset geografisk område ligner folk hinanden. En del af lighederne beskriver vi med racebegrebet, men set med biologiske øjne dækker racebegrebet over en helt tilfældig række hug og stik i den kage, der skal deles for at beskrive ligheder og forskelle.
Indenfor begrænsede geografiske områder med begrænset mobilitet af indbyggerne vil der også optræde sociale enigheder omkring adfærd og holdninger. En vis enighed om, hvordan man gebærder sig, er simpelt hen nødvendig for et socialt væsen som mennesker. Nogle enigheder er "universelle" i den forstand, at visse afvigelser ville være fatale for en gruppe (f.eks. ville en accept af, at børn er jaget vildt, hurtigt betyde, at gruppen ville uddø!). Andre enigheder er måske mere specifikke for det geografiske område - i områder med sparsom føde vil der f.eks. opstå sociale regler omkring mad, som ikke gør sig gældende i områder, der er rige på føde.
Nogle sociale enigheder vil udbrede sig i den nære geografi af den simple årsag, at man kommunikerer med de folk, der er nærmest, og indenfor lokale områder over årtier "forhandler" sig frem til en fælles forståelse for social adfærd.
De geografisk formede regler for socialt samspil kan sammenlignes med udbredelsen af sprog og dialekter: De er et udtryk for, at mennesker i overvejende grad er fastboende, og indenfor større eller mindre geografiske områder bliver "indforståede".
Det betyder imidlertid også, at der er rig mulighed for, at et bestemt lokalområde udviser både en særegen religion (som er en afstikker af sociale regler) og særegne karaktertræk. I Iran vil man derfor i dag udvise blandt andre de træk, som vi sædvanligvis betegner som "arabiske" - og man vil sandsynligvis også være muslim.
Der er ingen biologisk sammenhæng mellem de fysiske træk og religionen, men der er til gengæld en indirekte sammenhæng, der er skabt af den geografiske mobilitet, der er foregået langsomt i forhold til den seksuelle og den sociale udvikling.
Lad os nu se nærmere på den indledende, citerede kommentar:
"Racer er stadig noget fra biologiens verden": Dette er forkert. Race er biologisk set ubeskrivende, og er en arbitrær opdeling, som hører til i den menneskelige begrebsverden.
"og har ikke det fjerneste med religion at gøre": Hverken racisme eller religion er et biologisk begreb, og i den forstand kan de naturligvis ikke have en binding til hinanden gennem biologien. Men i den udstrækning, at racebegrebet benyttes til at identificere mennesker fra et bestemt geografisk område, og i den udstrækning, at religioner også får lokale karakteristika, er der en geografisk sammenhæng.
"At tale om racisme i forbindelse med muslimer virker derfor fordummende": Det kommer an på, hvordan man benytter begrebet "racisme". Hvis man insisterer på en biologisk forklaring, er det ganske rigtigt fordummende. Men hvis man benytter ordet "muslim" om mennesker fra et bestemt geografisk område, hvis "race" man ønsker at diskriminere, så benyttes ordet "muslim" som racistisk begreb via den indirekte geografiske kobling mellem de to begreber.
"Hvad med folk, der konverterer til islam, skifter de deres gener ud og bliver en anden race overnight?": Her er svaret naturligvis nej. Men set i relation til, at der reelt er en sammenhæng mellem vores racebegreb og folks religion, bliver kommentatorens lettere hånlige spørgsmål til en stråmand: Idet den manglende biologiske kobling mellem religion og det (biologisk ugyldige) racebegreb benyttes som en stråmand, der kan angribes, giver kommentatoren en illusion af, at der af dén grund ikke er en kobling mellem religion og race overhovedet. Kan denne illusion fastholdes, skabes der mulighed for at benytte ordet "muslim" som racistisk begreb i de situationer, hvor man i virkeligheden taler om en bestemt race, idet man overser, at der er tale om ét og samme folkeslag uanset valget af udtryk.
Der er ikke sammenhæng mellem racebegrebet og religion, men der er korrelation, og det betyder, at hvis man siger det ene, så implicerer man det andet. Når racister ønsker at diskriminere mod den forhadte race, kan de således gøre det ved at henvise til religion, uden på noget tidspunkt at nævne hudfarven og andre af de træk, der udgør det kunstige begreb "race".
Hvem gavner det at skrive hipp-happy artikler om det her emne. Der er genetisk bestemt forkel på hvordan menneskers kroppe er opbygget. So what?
Der har været en verdenskrig og adskillige krige siden den, der har haft race som centralt tema. Der er politiske tiltag her i landet, der har race som centralt tema, og som i øvrigt også rammer temmelig meger bredere. Nogle af os vil gerne være fri for den slags ideer, der burde have været uddøde for hundrede år siden.
Hvis du havde læst artiklen, ville du have opdaget, at jeg flere gange har diskuteret arvelighed af en række træk. Jeg foretrækker at sige, at du ikke har læst den, for alternativet er, at du ikke forstår, at arvelighed og genetik er synonyme.
Hvad du åbenbart heller ikke har læst, er at racebegrebet trækker nogle arvelige træk frem, som biologisk set ikke har nogen indbyrdes sammenhæng, og hvis specifikke sammensætning ikke har nogen betydning for individet - eller kort sagt, det er ene og alene en menneskelig kategorisering, som ikke giver nogen biologisk mening.
Jeg holder stadig fast i, at race er noget med biologi f.eks. raceheste, racehunde og racekatte. Og det er ikke bare fordi, de kan løbe stærkt :-)
http://en.wikipedia.org/wiki/Race_(classification_of_human_beings)
Og muslimer ligner heller ikke en gang hinanden. Der er stor forskel på udseendet og farverne hos f.eks. bosniske muslimer og amerikanere med afrikanske rødder. F.eks. ham her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Muhammad_Ali
Nok den eneste muslim i verden, der er tredobbelt verdensmester i sværdvægtsboksning.
Og derfor giver det ingen mening at kalde muslimer for en race.
Jeg har mine tvivl om, hvorvidt du overhovedet har læst mit indlæg, Janette.
Arvelighed, der giver anledning til karakteristika såsom hudfarve osv. er et biologisk fænomen. "Race" er en betegnelse for en række arvelige karakteristika, der er valgt ud til at opdele mennesker i forskellige racer. På den måde benytter racebegrebet på biologiske karakteristika, men der er ingen biologisk grund til at benytte disse karakteristika som kategoriseringskriterier. Bare fordi race er en mulig kategorisering af visse biologisk bestemte karakteristika, så bliver det ikke til et meningsfyldt biologisk begreb af den grund.
Du kan forvisse dig om dette ved at læse det Wiki-link, du selv bidrog med: "Many [scientists] contend that while racial categorizations may be marked by phenotypic or genotypic traits, the idea of race itself, and actual divisions of persons into races or racial groups, are social constructs".
Hvad angår sammenhæng mellem race og religion, så står der eksplicit i indlægget: "Der er ikke sammenhæng mellem racebegrebet og religion, men der er korrelation, og det betyder, at hvis man siger det ene, så implicerer man det andet".
Det forstod du åbenbart ikke, så her er en anden udgave af de samme ord:
Selvfølgelig giver det ingen mening at kalde muslimer for en race. MEN: Hvis der er stort sammenfald mellem befolkningsgruppers race og befolkningsgruppers religion (og så er det ligegyldigt, om enkelte personer såsom Muhammed Ali falder udenfor), så er det pr. definition muligt at ramme de samme grupper af mennesker, når man siger "muslim", som når man siger "perker".
Muslimer er overvejende mørkere i huden end den vestlige verdens kristne befolkning. Det er de ikke på grund af religionen. De er bare mørkere i huden og muslimer.
Det benytter danske racister sig af, for ved at henvisning til en religion, der korrelerer med bestemte hudfarver, er det muligt for racisterne at påstå, at de ikke er racister, samtidig med at de lægger den samme gruppe mennesker for had.
Konsekvensen af den opfattelse, at racisme-begrebet ikke kan have nogen som helst forbindelse til religiøs eller kulturel chauvinisme, er jo den absurde, at nazismen så heller ikke var racistisk. Nazismen er racistisk - det kan de fleste forhåbenligt blive enige om - og dermed er racisme et ord der kan bruges i forbindelse med religion/kultur, når man tillægger bærerne af disse essentielle egenskaber, sådan som Hitler og andre racister før ham gjorde overfor jøder. Jøder er som bekendt ikke nogen biologisk "race", men en gruppe der deler kulturelle fællestræk (og enkelte arvelige træk i og med at de typisk har formeret sig indenfor den egne kulturkreds). Hvis man ikke anerkender Hitler som racist, så er man ude i en ekstrem omfortolkning af ordet, og hvis man gør, så anerkender man at racisme kan have noget at gøre med religion/kultur.
Derudover behøver man for så vidt ikke engang at ty til ærke-racisten Hitler. I 150 år har ordet "race" altså været brugt meget lemfældigt. Således skrev tidlige darwinister og andre om den "irske race", der har været tale om "den kvindelige race" osv osv. Det har altså oprindeligt været brugt meget bredt som et ord, der slet og ret dækker over en "gruppe af mennesker med enkelte fælles træk", og det har ikke fra starten nødvendigvis været biologisk men netop også kulturelt.
Hej vhs (og Wolf)
Det er vel sådan at kulturer, som wolf også skriver, ikke gøres op i racer, så rent pedantisk kan man ikke kalde en person der hader mormoner, mooner, rastafarianere, muslimer, hinduer, sikher osv. for en 'racist'. Det giver semantisk ingen mening. Man kan gøre det at man vælger at tilføje ordet 'racist' et begreb, der således det således kan tilknyttes en anden kontekst; som fx kulturracist. Efter min mening. Hitler var jo sådan set racistisk hvad enten han havde haft aversioner mod jøderne, selvom han ikke selv levede op til sit eget ideal ;) .
"Det benytter danske racister sig af, for ved at henvisning til en religion, der korrelerer med bestemte hudfarver, er det muligt for racisterne at påstå, at de ikke er racister, samtidig med at de lægger den samme gruppe mennesker for had."
- og fordi danske racister benytter sig af begrebet på en bestemt måde, så skal vi således acceptere det? Skal vi acceptere at 'perle' skal blive det nye slang for 'perker'. Umiddelbart virker det ikke til at have været det, nødvendigvis, indenfor politiet, men både fx hodja-bloggen og Amila's facebook-gruppe er stærke konstrutører af at 'perle' skal være det nye slang for 'perker'. Og det selvom at de har vidt forskellige synspunkter af folk med mørklødet hud.
Angående korrelationsfaktoren, så synes jeg ikke den holder. Det skyldes både hvordan fremtiden kommer til at udvikle sig på og den globale situation. Der vil i fremtiden formentlig ske en større udviskning af de geografiske forskellige af pigmentering. I den nuværende globale situation har du mange arabere, indonesere, indere, afrikanere, der nærer mindst lige så meget modvilje til én bestemt religion, som der er nogle danskere der gør det. en religion der i øvrigt har tilhængere af mange forskellige hudfarver, deriblandt mange hvide.
"ent pedantisk kan man ikke kalde en person der hader mormoner, mooner, rastafarianere, muslimer, hinduer, sikher osv. for en 'racist' ...
Jo, det kan man lige præcis. Det skrev Wolf et fremragende indlæg om for et halvt års tid siden:
http://blog.blazingangles.net/soapbox/2008/08/muslimsk-hudfarve.html
Nemlig, lige præcis det her indlæg.
Hvis man rejser tvivl om, hvorvidt had mod jøder eller muslimer kan kaldes for racisme, begår man vel netop en "blame the victim"-fejl: Hvis man skal klassificere en forbrydelses karakteristika, skal man så lægge vægt på
1) Ofrets egenskaber
eller
2) Gerningsmandens handlinger?
Vælger man 1), har man sådan set også allerede givet ofret skylden (de kan også bare lade være med at se sådan ud i hovedet eller have en så overtroisk religion eller ...).
Vælger man 2), som er det logiske valg, springer det ret hurtigt i øjnene: Der *er* ingen forskel. Og eftersom "race" blandt mennesker er en rent social konstruktion, der ikke har noget med biologi at gøre, er der overhovedet ikke nogen forskel på, om det er sorte, jøder, muslimer eller rødhårede, den irrationelle modvilje retter sig mod.
Søren: Det her indlæg handler om, at race er et socialt begreb, og at det ligesom andre sociale begreber bliver brugt til at dække over bestemte befolkningsgrupper. Endvidere er der på grund af folkeslagenes hidtil relativt lave mobilitetsgrad opstået en korrelation mellem en række af disse sociale begreber. F.eks. tilhører muslimer (én social konstruktion) i dag overvejende ikke-hvide racer (en anden social konstruktion).
Hvis man bruger ordet "muslim" her i Vesten, så dækker det ikke blot over det religiøse tilhørsforhold, men også i langt overvejende grad over folk, som er mørke i huden, og som er "tæt på" (Mellemøsten, indvandrere, osv.). Det kan vi vel godt være enige om. Hvis man gerne vil lægge disse mørklødede folk for had, men ikke kan henvise til hudfarven, fordi dette vil være åbenlyst racistisk, så kan man henvise til en anden social konstruktion, som de har til fælles, og som er forskellig fra "os": Religionen.
Jeg kan virkelig ikke se, hvordan spekulationer om fremtidige forhold rykker ved, hvordan situationen er i dag.
Hej Carsten og Ole
Ja race og racisme er sociale konstrueret begreber. Det er der ingen tvivl om. Men eftersom at 'race' netop kommer af biologien og at begrebet 'racisme' netop kommer af af denne skelnen, så er det rent semantisk dét det hentyder til og ikke til kulturelle forskelle.
Hvis man bruger ordet muslim i "vesten" betyder det så mørklødet mennesker? Ikke i min bog, så jeg kan vel ikke være vestlig. I så fald det er almindeligt accepteret forståelse er det virkelig en social konstruktion der er værd at reproducere ved at netop at give den et begrebsmæssigt netværk? Det synes jeg ikke. Så vidt jeg husker er en meget stor del af araberne i USA tilhørende kristne slægter; hvilket også beskrives her http://www.rzuser.uni-heidelberg.de/~el6/presentations/Arab_Americans_S2_WS2003/Population.htm
Fordi der er en korrelationsfaktor mellem at mange muslimer er mørklødet, betyder det ikke at der er en korrelationsfaktor med at folk der hader muslimer også hader mørklødede. Folk der hader muslimer kan lige så vel være sorte, arabere, indonesere mv. Og i den kontekst er der jo netop rigtig mange mennesker, der efter dit perspektiv ligner "muslimer", som ikke er muslimer.
Grundet både det at jeg ikke synes det progressivt at være med til at reproducere ideen om muslim=mørklødet og fordi forholdene i øvrigt er mere komplekse end som sådan plædere jeg netop at man addere nogle tillægsbegreber til begrebet 'racisme' for at benytte den værdi og forståelse som begrebet 'racisme' har og gøre det klart hvad der bliver ment.
En person kan i realiteten både være kulturracist og racist uden at de to følelser har nogen umiddelbar sammenhæng. Eller hver af dem alene.
Søren: Korrelation betyder ikke "uden undtagelse", hvilket allerede er diskuteret i de tidligere kommentarer, så jeg vil anbefale dig at læse dem igennem. For selvfølgelig kan man være modstander af Islam uden af samme grund at være racist (jeg tør godt udpege mig selv som et eksempel), MEN: Jeg tror altså ikke, at du kan have overset, hvordan især Dansk Folkeparti og dens støtter benytter racistisk retorik og anti-muslimsk retorik i flæng, idet de henviser til præcis de samme befolkningsgrupper, samt at de i øvrigt sidestiller kultur og race sammen. Det ses f.eks. når de udtrykker, at man kun er dansker, hvis man er det af blod og religion.
Det ligger dybt i racismen, at kulturelle og personlige træk er uadskillelige fra race. Dette udgangspunkt gør det ligefrem nødvendigt for f.eks. hvide, vestlige racister at se mørk hudfarve og ikke-kristen religion (eller i det mindste ikke-kristen indflydelse) som to sider af samme sag.
Ord er ikke så magiske, at ét ord kun kan henvise til ét fænomen. Derfor kan man godt ramme den samme gruppe mennesker med forskellige ord. I USA vil kan f.eks. kunne ramme mexicanere og sorte ved at gå efter de socialt udsatte grupper.