Dansk Folkeparti kræver, at regeringen gør noget ved det danske forhold til EU-reglerne mod den danske udlændingepolitik øjeblikkeligt, eller også vil Dansk Folkeparti ikke stemme for finansloven.
Dermed sidder regeringen i en knibe, for uden Dansk Folkepartis støtte er regeringen i mindretal. På den ene side kan regeringen vælge at ignorere EUs regler og fortsætte den umenneskelige udlændingepolitik, velvidende at det er ulovligt. Dette vil dog kun udskyde problemet, indtil Danmark bliver stævnet ved EF-domstolen. Dette ville være så pinligt for den så EU-venlige regering, at muligheden reelt ikke er til stede.
På den anden side kan regeringen vælge den lovlige metode, som er at forhandle stramningerne ind i den kommende EU-lovgivning. Det vil imidlertid tage mange år, og vil bestemt ikke give de resultater her og nu, som Dansk Folkeparti kræver.
Men hvad skal Dansk Folkeparti gøre? Hverken regeringen eller oppositionen, der jo (bortset fra Enhedslisten) også støtter de danske udlændingeregler kan gøre en døjt ved situationen, bortset fra at rette sig efter EUs regler. Dansk Folkeparti vil ikke få deres vilje, uanset hvem de søger alliancer med.
Ralf Pittelkow mener, at Pia Kjærsgaard dermed sidder med en grim abe, fordi Dansk Folkeparti har fremsat en trussel, som de reelt ikke kan bruge som pressionsmiddel.
Det vil koste stemmer, mener Ralf Pittelkow, men her tror jeg, at han overvurderer Dansk Folkepartis vælgere. Vælgerne hører deres parti sætte sig op imod EU, og når Dansk Folkeparti ikke kan gennemtrumfe det umulige, skal man ikke tro, at vælgerne af den grund konkluderer, at Dansk Folkeparti ikke var stærke nok. De vil i stedet konkludere, at det var Venstre og de Konservative, der var for bløde, og som forrådte landets interesser, mens kun Dansk Folkeparti står som garant mod EU-kæmpen.
Det skal også ses i lyset af, at Dansk Folkeparti altid benytter stramninger af udlændingepolitikken som forhandlingsmiddel, når der skal vedtages en ny lov. Denne metode har landet efterhånden vænnet sig til, og finder det nu ganske naturligt, at selv forhandlingerne omkring finansloven, der engang havde til formål at fordele kroner og ører mellem befolkningsgrupper og instanser efter bedste evne, nu også skal forholde sig til politiske spørgsmål, der intet har med dette at gøre.
Dansk Folkeparti får ikke altid deres vilje i forhandlingerne, og må med mellemrum se deres krav om stramninger på udlændingepolitikken blive afvist. Det har aldrig kostet Dansk Folkeparti stemmer, at det er sket - tværtimod har man hurtigt kunne høre Pia Kjærsgaard m.fl. klage over den alt for bløde regering, der nu igen har ladet stå til. Dansk Folkepartis støtter får gennem disse nederlag kun bekræftet deres politik. Pia Kjærsgaard behøver blot stemme for finansloven med en påstand om, at alternativet var at "åbne sluserne for indvandring helt", og at de dog fik nogle vigtige stramninger igennem, som kun kunne lade sig gøre på grund af Dansk Folkepartis ansvarlighed, eller at det var en nødvendighed for at sikre sig fortsat indflydelse. Så skal deres vælgere nok være rigeligt tilfredse.
Leave a comment