februar 2004 Archives

Danske besættelsesstyrker er nu vendt hjem fra krigen i Irak, og danskerne har fået øjnene op for, at krig er noget, der efterlader dybe psykologiske ar. Derfor tilbydes de danske besættelsesstyrker krisehjælp m.v.

Nu håber jeg bare, at danskerne vil lære at forstå, at de danske soldaters psykiske mén er for intet at regne mod det, flygtninge ofte har med sig i baggagen. De har ofte levet mange år i krig, og er ofte blevet underkastet tortur. Hvis disse flygtninge har svært ved at klare sig i dagligdagen, så har de brug for al den støtte, vi kan give dem. Hvis vi har overskud til at give de danske soldater hjælp efter en belastning, der er småting mod det, flygtningene er udsat for, så må vi vel også kunne forstå flygtningene.

Ingen penge til dem, der ikke vil/kan arbejde. Hvis ikke de bidrager til samfundet, skal de ikke have indflydelse i samfundet. Sådan er liberal politik åbenbart for tiden: Hvis bare vi lukker øjnene for, at disse mennesker eksisterer, så skal de nok forsvinde helt af sig selv.

Jeg er helt enig med en eventuel argumentation om, at de ikke kan have krav på hjælp. Problemet er bare, at selv om vi drømmer os til, at de således udstødte ikke findes, så forsvinder de jo ikke af den grund. De er der stadig, og de skal nok finde en måde at overleve på. Uanset om vi vil eller ej, så er de en del af samfundet. Hvis de skubbes ud i kulden af samfundet, udvides samfundet til også at indeholde kulden.

TV2s program om Danmarks dårlige bilister opfatter jeg som "sjovt" på samme måde som et program om personer, der skyder vildt omkring sig med et haglgevær i et område, hvor der er børn til stede.

Ifølge BT har det fået politiet op af stolen, og politiet overvejer nu at forfølge sagen. Jeg kan helhjertet støtte op om, at TV2s program benyttes som en meget veldokumenterende fotofælde for de pågældende bilister, så vi kan få den slags folk væk fra den farlige del af trafikken.

Og så kan jeg i øvrigt endnu engang konstatere, at TV2 sender programmer, som jeg helst ville have været fri for.

En af mine bekendte sagde på et tidspunkt, at grunden til, at kvindelige modemodeller har en tendens til at ligne unge mænd, er at alle modedesignerne er bøsser.

Med den argumentation i mente kunne man godt tro, at der endvidere er en kraftig repræsentation af pædofile i mode- og markedsføringsbrancherne. Jeg har i hvert fald undret mig over den seksualisering, børn er begyndt at blive udsat for de seneste få år. Det er således ikke bare et spørgsmål om at kunne synge godt i en sangkonkurrence; de skal pyntes op og se "sexede" ud. Børnetøjsmoden har også dikteret et udseende, der hidtil var forbeholdt de noget ældre. For mig virker det på et eller andet plan forkert at se en pige, som ikke har udviklet former, men som alligevel går rundt i en top, hvor der står "porn star". (Der er sikkert ikke noget galt i det, hvis ungerne virkelig gerne vil have denne udstråling, og iøvrigt drives af deres egne lyster. Men det må være en helt anden diskussion, som jeg sikkert får med min datter, når hun engang kommer i den alder.)

Når såvel almindelige børn som børnestjerner i dag bliver seksualiserede, så bår man ikke blive hverken overrasket eller fortørnet over, at pædofiliforeningen linker til hjemmesider med børnestjerner. Der er jo lagt direkte op til det fra markedsføringens side; at de pædofile springer med på den bølge, der seksualiserer børn, er såmænd bare en bekræftelse af, at markedsføringen virker.

Anders Fogh Rasmussen står fast: Ingen skal sætte spørgsmålstegn ved motiverne for Danmarks invasion af Irak. Og det kan han måske have en ganske god grund til, som slet ikke har noget at gøre med ideologiske spørgsmål.

Regeringen fulgte jo blindt med USAs og Storbritanniens propaganda, som gik ud på, at der selvfølgelig var masseødelæggelsesvåben. Disse to lande har iværksat undersøgelser, så der er vel grund til at tro, at hvis de finder frem til noget, så gælder deres konklusioner også for den danske regering. Det ville være spild af ressourcer at iværksætte en selvstændig dansk undersøgelse, med mindre der er god grund til at tro, at USAs og Storbritanniens undersøgelser blot er spil for galleriet.

På den anden side kunne man jo godt mistænke Anders Fogh Rasmussen for at være lidt nervøs for, at eventuelle aftaler med A. P. Møller og andre firmaer, der profiterer på krigen, kunne komme frem i lyset.

Efter at have lært rigeligt om den hidtil forskningsfjendtlige politik fra Venstre, fik Venstre mig til at spærre øjnene noget op, da de flot meldte ud, at de vil oprette en "fremtidsfond" på 16 milliarder, der skal styrke den danske højteknologiske forskning. Måske kunne jeg have håbet lidt på, at de ikke blot ville satse på højteknologisk forskning men forskning og uddannelse i al almindelighed, men det var bestemt et flot træk alligevel. Jeg blev igen glædeligere overrasket, da jeg hørte, at fondsmidlerne skal komme fra indtægter fra nordsøolieudvindingen.

Men så gik der - egentlig forventeligt - skår i glæden. Det var jo de statslige indtægter fra nordsøolien, der blev henvist til, og nordsøolien vil regeringen som bekendt forære væk til private foretagender. Og da Enhedslisten spurgte finansministeren, hvor mange penge, vi egentlig kan forvente, at staten vil tjene på salg af DONG, Post Danmark og DSB, fik Enhedslisten at vide, at staten ikke vil tjene noget.

Hidtil har staten tjent på de pågældende virksomheder, men ved salget mister staten indtægten. Renteindtægterne ved salget går i bedste fald lige op med de indtægter, staten hidtil har haft.

Exit forskningsfonden. Der er i praksis ingen penge til den. Som sædvanligt er det ikke samfundets interesser, regeringen varetager. I stedet fører den et ideologisk korstog, som det vil komme til at koste mange penge at rette op på (hvis det overhovedet kan lade sig gøre), når regeringen en dag træder af.

Anders Fogh Rasmussen har netop været på lynvisit i Irak. Besøget var kun kortvarigt, og skete under massiv beskyttelse og hemmeligholdelse.

Denne beskyttelse burde ellers ikke være nødvendig, hvis ellers Anders Fogh Rasmussens påstande holdt stik. Der har jo ikke manglet propaganda om, hvordan Danmark og især Anders Fogh Rasmussens parti (hjulpet af USA og England) har befriet det irakiske folk, som er meget glade for at være befriede.