november 2009 Archives

I 2003 skrev professor i statskundskab Dr. Lawrence Britt en artikel, hvor han opsummerede 14 punkter, som karakteriserede de fascistiske regimer under Hitler i Tyskland, Mussolini i Italien, Franco i Spanien, Suharto i Indonesien, samt flere latinamerikanske regimer. Læs de 14 punkter nedenfor og spørg undervejs dig selv: Virker stort set alle disse punkter ikke lidt for bekendte i dagens Danmark?

1. Kraftfuld og vedholdende nationalisme. Fascistiske regimer gør hele tiden brug af patriotiske og nationale mottoer, sloganer, symboler, sange, m.v. Det nationale flag ses overalt, også på tøj og i det offentlige rum.

2. Modvilje mod at anerkende menneskerettigheder. På grund af frygten for fjender og behovet for sikkerhed får borgere i fascistiske regimer at vide, at menneskerettigheder kan ignoreres i visse tilfælde, fordi der er "behov" for det. Folket vender det døve øre til, eller bifralder ligefrem, tortur, likvideringer, attentater, langtidsfængslinger, osv.

3. Identifikationen af fjender/syndebukke som en forenende kraft. Folket bliver opmuntret til at gå i en form for forenende, patriotisk selvsving i dets behov for at eliminere noget, man tror er en fælles trussel eller fjende: Etniske eller religiøse minoriteter, socialister, kommunister, terrorister, osv.

4. Militærets magt. Selv i lyset af omfattende sociale problemer får militæret en uforholdsvis stor bid af kagen, når skattepengene skal fordeles, mens den sociale politik forsømmes. Soldater og militær deltagelse bliver forherliget.

5. Åbenlys kønsdiskriminering. Regeringer i fascistiske lande er stort set altid mandsdominerede. I fascistiske regimer forsøger man at fastholde traditionelle kønsroller. Skilsmisse, abort og homoseksualitet undertrykkes, og staten forsøger at beskytte familien.

6. Kontrol af massemedierne. Nogle gange er medierne direkte kontrollerede af regeringen, men i andre tilfælde er kontrollen indirekte gennem lovgivning, eller via medietalsmænd, der støtter regeringen eller er indsat af regeringen. Censur er ofte forekommende, især i krigstid.

7. Stærk optagethed af national sikkerhed. Frygt benyttes af regeringen til at motivere masserne.

8. Religion og regering blandes sammen. Regeringer i fascistiske lande har en tendens til at benytte landets oftest forekommende religion som værktøj til at manipulere den offentlige mening. Religiøs retorik og terminologi forekommer ofte, også når religionernes primære værdier ser ud til at være i stik modstrid med regeringens politik eller handlinger.

9. De store, private selskaber beskyttes. Det er ofte industriens ledere, der giver regeringen magt, idet der skabes en magtelite byggende på et gensidigt fordelagtigt forhold mellem industri og regering.

10. Fagforeninger undertrykkes, fordi den forenede arbejdskraft er den eneste reelle trussel mod en fascistisk regering.

11. Modvilje mod intellektuelle og mod kunst. Fascistiske lande plejer at opfordre til, eller tolerere, åbenlys modvilje mod højere uddannelse og akademikere. Det er ikke sjældent, at professorer eller andre akademikere bliver udsat for censur eller bliver arresteret. Kunstnere og deres værker angribes åbenlyst.

12. Stærk optagethed af kriminalitet og straf. I fascistiske regimer gives politiet stort set ubegrænsede muligheder for at sikre, at loven holdes. Folket er ofte villigt til at se gennem fingrene, og endda give afkald på personlig frihed, i patriotismens navn. Der er ofte en national politistyrke med stort set uindskrænket magt i fascistiske lande.

13. Omfattende vennetjenester og korruption. Fascistiske regimer regeres ofte af venner og forbindelser, der udnævner hinanden til ledelsespositioner, og som benytter regeringens magt og autoritet til at beskytte deres venner mod ansvar. Det er ikke usædvanligt, at fascistiske regimer benytter, eller ligefrem stjæler, nationale ressourcer til at pleje sine egne eller deres allieredes interesser.

14. Valgsvindel. Nogle gange er valg i fascistiske lande et rent skuespil. Andre gange manipuleres valgresultaterne gennem smædekampagner eller endda snigmord mod oppositionens kandidater, brugen af reglementer til at kontrollere valgmuligheder, og manipulation af medierne. Fascistiske lande benytter ofte deres egne myndigheder til at manipulere eller kontrollere valgene.

Klaus Bondam (R) har fået den borgmesterpost, der stod ham så kær. Prisen var indflydelse til Dansk Folkeparti - og så en smule politikerære, men den slags er jo billigt til salg hos det parti, der kun er overgået af Dansk Folkeparti i sin villighed til at støtte hvemsomhelst, der giver partiet indflydelse. Derfor skulle man heller ikke tage det som andet end varm luft, da Klaus Bondam f.eks. tidligere havde sagt:

Carsten Agger giver endnu et eksempel blandt næsten utallige på, hvordan Dansk Folkeparti er villig til at tage Finansloven som gidsel for hvadsomhelst, der giver dem selv mere magt. Næsten altid lader Dansk Folkeparti regeringspartierne løskøbe gidslet for yderligere racistiske regler. Ofte er gidslet en borgerlig politiker, der på den ene eller anden måde er fanget med hænderne nede i en kagedåse, hvilket i parentes bemærket sker temmelig regelmæssigt. Dansk Folkeparti holder straks hånden under denne politiker mod en passende indrømmelse til Dansk Folkepartis fascisme.

Resultatet er, at Venstre og de Konservative fører en politik, hvor de kun kan få deres ønskede lempelser til de rigeste, hvis de lader Dansk Folkeparti få mere racisme og fascisme gennemført. Dansk Folkeparti selv er komplet ligeglad med, om de rige får det bedre eller ej. Sociale overvejelser og fordelingspolitik indgår stort set ikke i det politiske program, som de reelt praktiserer. Almindelig praksis foregår kort sagt således:

1. Venstre og de Konservative ønsker et eller andet gennemført, som sætter landet yderligere tilbage, men mangler opbakning fra oppositionen.

2. Dansk Folkeparti er komplet ligeglad med forslagets indhold, men tilbyder at støtte forslaget, såfremt Dansk Folkeparti selv kan få gennemført love af racistisk eller fascistisk karakter.

3. De tre partier enes, og Venstre og de Konservative får deres eget forslag gennemført, mens Dansk Folkeparti får indført yderligere fascisme eller racisme.

En dag bliver det imidlertid nok. Befolkningen bliver træt af at få et par tusinde kroner i skattelettelser, mens alle udgifterne stiger langt mere, og landets institutioner og fremtid forfalder. Ved det næste valg kommer der en centrum-venstreorienteret regering, der vil prøve at rydde lidt op og rette op på den ulighed, den borgerlige regering har skabt i de forløbne år.

Der er bare et problem: Når den nye centrum-venstre regering skal have vedtaget deres genopretningslove, er de nødt til at have flertal. Her vil Dansk Folkeparti straks melde sig på banen, for Dansk Folkeparti er lige så ligeglade med centrum-venstres lovforslag, som de tidligere var med de borgerliges. Ligesom hidtil de vil gladeligt støtte hvadsomhelst, hvis blot prisen er nogle yderligere håndsrækninger til den racistiske og fascistiske politik. Med Socialdemokratiets indgåelse af valgforbund med Dansk Folkeparti i nogle kommuner til det forestående kommunalvalg 2009, samt med udstrakte hænder fra Socialdemokratiet i det hele taget, tilbyder Socialdemokratiet netop denne mulighed.

Den kan undgå hvis vi sørger for - både til kommunalvalg 2009 og til det næste folketingsvalg - at stemme så langt til venstre, at Socialdemokratiet kommer til at være dybt afhængig af SF og Enhedslisten. Ud over det vil Enhedslisten også være nødt til at revurdere sit princip om at stemme for enhver forbedring og imod enhver forringelse: For hvis Enhedslisten vælger at stemmer imod en forringelse, kan den måske gennemføres alligevel - med passende betaling til Dansk Folkeparti - ved at Socialdemokratiet vælger dem som forligspartner i stedet.

An Analysis of the Description and Use of Religion and Spirituality in Positive Psychology from the Perspective of the Study of Religion

Amina Olander Lap, 2009

Abstract

Positive Psychology (PP) is a relatively new field of psychology that was established in 1999. Its stated purpose is to advance research in well-being, contentment, satisfaction, happiness, positive individual traits, talents, virtues, and the institutions that move individuals towards better citizenship. In this thesis, Amina Lap analyzes the role of religion in selected works written by the PP founders: psychologists Martin E. P. Seligman (MS) and Mihaly Csikszentmihalyi (MC). In addition, Lap examines how MS's and MC's proposal of a new religion based on their own research in flow, meaning, optimism, and hope may be interpreted.

The thesis is divided into three major parts. In the first part, Lap introduces the history of PP and an array of theories and related research in sociology and psychology. Lap has chosen this approach because no significant secondary literature is yet available on PP, and sociological studies of the influence of religion on psychology is also rather limited. Lap's account of theory and related research begins with a description of Abraham Maslow's theory on religion and the criticism it subsequently received. This is followed by an introduction to the attempts of Paul C. Vitz and Svend Brinkmann to classify humanistic psychology as a religion. Lap also introduces the New Age deification of the human self through Paul Heelas' work on self-spirituality, and discusses a variety of key New Age elements of special interest to the later analysis of MS's and MC's views. Lap ends the first part with an introduction to Ninian Smart's model where religion is viewed as a phenomenon that may be described according to seven distinct dimensions.

In the second part of the thesis, Lap discusses a selection of books by MS and MC to identify how the authors view religion, and to examine how their theory of religion fits into their other theories. Lap also explains the authors' proposal of a new religion.

In the third part, Lap analyzes and discusses MS's and MC's statements on religion based on the theories and related research that were introduced earlier in the thesis. This analysis shows that MC in particular is influenced by Maslow's theory on religion, and that much of the criticism against Maslow's theory also applies to MC. By analyzing MS's and MC's use of ideas and techniques borrowed from Buddhism and Hinduism, Lap shows that both MS and MC have uncritically adopted a specific interpretation of these religions as they propose a unified scientific field of psychology and religion—that is, a key element of their proposal is either biased or rests on rather limited scientific insight. Lap finishes the analysis by examining whether PP may be classified as a religion. The analysis indicates that the two authors' thoughts may not readily be classified as a religion; however, like humanistic psychology, PP may be made to function like a religion.

Lap concludes that both MS and MC are primarily concerned with the functional element of religion. Both authors believe that in the past, religions have satisfied a number of human needs that we also need today to avoid depression and feelings of meaninglessness. Both authors also believe that their techniques may satisfy these needs and thus replace religion. Lap concludes that although the authors' proposal of a new religion may function as a religion on certain terms, it does not meet the conditions of the definitions of religion that Lap uses in this thesis. If PP intends to move towards its goal of unifying religion and psychology, Lap speculates that significant self-scrutiny is required by the PP movement.

PDF file (in Danish): An Analysis of the Description and Use of Religion and Spirituality in Positive Psychology from the Perspective of the Study of Religion.