Der er ingen, der kan påstå, at regeringen er uvidende om, at enhver hastevedtaget lovgivning såsom knivloven eller loven om "præventive anholdelser" rammer mange andre end de, regeringen oprindeligt hævdede, den skulle ramme. Vedtager man derfor en lov, der nødvendigvis vil ramme fredelige og lovligt agerende aktivister, har man ikke handlet i god tro. Især ikke, når man tydeligt er blevet gjort opmærksom på problemet af både oppositionen, den samlede dommerstand samt EU og FN.
Det er muligt, at det ikke er for at ramme forsamlingsfriheden og retten til at demonstrere, at der er blevet indført mulighed for præventive anholdelser. Måske har de borgerlige politikerne en oprigtig tro på, at Danmark er et land, hvor alle er enige i den borgerlige regerings klimaskeptiske politik, og derfor allerhøjst vil demonstrere i begrænset og lavmælt omfang under COP-15. Måske tror den borgerlige regering oprigtigt, at hvis man er uenig med dem, kan det kun være fordi, man er ekstremist.
Spørgsmålene må derfor stå åbne: Kan regeringens handlinger forklares ved, at Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti i deres arrogante magtfuldkommenhed udøver en spektakulær form for inkompetence? Opfatter regeringen virkelig al form for modstand mod borgerlig politik som kriminalitet, hvor civil ulydighed sidestilles med vold, og hvor bannerophængning sidestilles med terror? Er det en bevidst strategi, når den borgerlige regering skaber et samfund med flere og flere af de velkendte tegn på fascisme? Ønsker de at bekæmpe menneskerettighederne i Danmark, eller forstår de blot ikke, at det er det, de er i færd med?
Jeg er ikke konspirationsteoretiker, både fordi den slags tankemønstre ikke ligger til mig, og fordi regeringens medlemmer hverken er kompetente eller loyale nok til at holde en større konspiration hemmelig. Skulle der endelig peges på en "konspiration", ville det f.eks. være i form af en håndfuld af de indflydelsesrige medlemmer af Dansk Folkeparti, der ganske åbent forkaster menneskerettighederne, eller går ind for etnisk udrensning. Det kunne også være en mindre klike i regeringspartierne, der har indgået aftaler med store, privatejede firmaer i landet, så selskaberne slipper for at betale skat eller modtager andre særlige fordele. Jeg kan dog ikke finde tegn på, at tilfældige eller endog semi-kendte mennesker skulle frygte at være personligt undertrykte, overvågede eller på anden vis forfulgte. Det er "nothing personal", som mafia-gorillaerne siger på film, når enkeltpersoner i ny og nær bliver ramt.
Men små grupperinger kan gøre skade nok. Når Venstre og de Konservative er dybt afhængige af Dansk Folkeparti, og i øvrigt føler et større værdisammenfald med Dansk Folkeparti end med selv det nærmeste parti til venstre for regeringen, er der ikke behov for store konspirationer og hemmelige håndtryk. Et ufravigeligt fokus på nogle få kerneværdier kombineret med en forståelse for, at Venstre og de Konservative er nødt til at kunne tælle til 90, er tilstrækkeligt: Hvis en lille gruppe, der ønsker at indføre fascisme for enhver pris, er blot én person stor nok til at sikre regeringen de nødvendige mandater, får den indført fascisme et skridt ad gangen.
Det er ligemeget, om regeringen virkelig arbejder målrettet imod befolkningens bedste ud fra en pervers (og af Verdensbanken afvist) forestilling om, at kapitalismen kommer os alle til gode, eller om de simpelt hen ikke ved, hvad de foretager sig. Det er ikke vigtigt, om regeringen som sådan arbejder målrettet for at indføre fascisme, eller om regeringen ikke ser det ske eller forstår, hvordan det kan lade sig gøre. Pointen er, at resultatet er en stigende og lovfæstet fascisme, der knuser vores frihed og mulighed for at leve som de mennesker, vi er.
Når PET mener, at ekstremister vil misbruge fredelige aktivister, så er resultatet, at når politiets modtræk skal føres ud i livet, så vil samfundet i praksis opleve, at PETs forklaring lige så godt kunne have lydt: "Vi er sat til at forhindre demonstrationerne. Vores opgave er ikke at vurdere, om folk er voldelige eller fredelige. Derfor opfinder vi en sammenhæng mellem voldelige og fredelige demonstranter, så vi kan anholde enhver, der er med i demonstrationen". Det er ligemeget, om det inderligt og ærligt er sådan, PET og politikerne ønsker det, for det er sådan, det bliver. Det viser erfaringerne med terrorlovgivningen og våbenlovgivningen os, og "lømmelpakken" er om muligt endnu mere åben for fri fortolkning og dermed brug.
Måske har regeringen blot gode intentioner (om ikke andet synes vel selv de medlemmer af V, K, og især O, der velvidende og målrettet forsøger at indføre fascisme, at de gør det rigtige), men realiteterne er, at der langsomt og sikkert indføres fascistiske tilstande, og det kommer ikke landet til gode. Det er forståeligt, at de personer, der ønsker personlig frihed og diversitet frem for undertrykkelse og ensretning, ønsker at smide brolægningen af gode intentioner tilbage, hvor den kom fra. Og om man gør det fysisk eller symbolsk kan snart komme ud på et, for straffen for modstand mod den undertrykkende magt er på vej til at blive den samme, uanset om man demonstrerer fredeligt eller voldeligt.
Det er muligt, at det ikke er for at ramme forsamlingsfriheden og retten til at demonstrere, at der er blevet indført mulighed for præventive anholdelser. Måske har de borgerlige politikerne en oprigtig tro på, at Danmark er et land, hvor alle er enige i den borgerlige regerings klimaskeptiske politik, og derfor allerhøjst vil demonstrere i begrænset og lavmælt omfang under COP-15. Måske tror den borgerlige regering oprigtigt, at hvis man er uenig med dem, kan det kun være fordi, man er ekstremist.
Spørgsmålene må derfor stå åbne: Kan regeringens handlinger forklares ved, at Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti i deres arrogante magtfuldkommenhed udøver en spektakulær form for inkompetence? Opfatter regeringen virkelig al form for modstand mod borgerlig politik som kriminalitet, hvor civil ulydighed sidestilles med vold, og hvor bannerophængning sidestilles med terror? Er det en bevidst strategi, når den borgerlige regering skaber et samfund med flere og flere af de velkendte tegn på fascisme? Ønsker de at bekæmpe menneskerettighederne i Danmark, eller forstår de blot ikke, at det er det, de er i færd med?
Jeg er ikke konspirationsteoretiker, både fordi den slags tankemønstre ikke ligger til mig, og fordi regeringens medlemmer hverken er kompetente eller loyale nok til at holde en større konspiration hemmelig. Skulle der endelig peges på en "konspiration", ville det f.eks. være i form af en håndfuld af de indflydelsesrige medlemmer af Dansk Folkeparti, der ganske åbent forkaster menneskerettighederne, eller går ind for etnisk udrensning. Det kunne også være en mindre klike i regeringspartierne, der har indgået aftaler med store, privatejede firmaer i landet, så selskaberne slipper for at betale skat eller modtager andre særlige fordele. Jeg kan dog ikke finde tegn på, at tilfældige eller endog semi-kendte mennesker skulle frygte at være personligt undertrykte, overvågede eller på anden vis forfulgte. Det er "nothing personal", som mafia-gorillaerne siger på film, når enkeltpersoner i ny og nær bliver ramt.
Men små grupperinger kan gøre skade nok. Når Venstre og de Konservative er dybt afhængige af Dansk Folkeparti, og i øvrigt føler et større værdisammenfald med Dansk Folkeparti end med selv det nærmeste parti til venstre for regeringen, er der ikke behov for store konspirationer og hemmelige håndtryk. Et ufravigeligt fokus på nogle få kerneværdier kombineret med en forståelse for, at Venstre og de Konservative er nødt til at kunne tælle til 90, er tilstrækkeligt: Hvis en lille gruppe, der ønsker at indføre fascisme for enhver pris, er blot én person stor nok til at sikre regeringen de nødvendige mandater, får den indført fascisme et skridt ad gangen.
Det er ligemeget, om regeringen virkelig arbejder målrettet imod befolkningens bedste ud fra en pervers (og af Verdensbanken afvist) forestilling om, at kapitalismen kommer os alle til gode, eller om de simpelt hen ikke ved, hvad de foretager sig. Det er ikke vigtigt, om regeringen som sådan arbejder målrettet for at indføre fascisme, eller om regeringen ikke ser det ske eller forstår, hvordan det kan lade sig gøre. Pointen er, at resultatet er en stigende og lovfæstet fascisme, der knuser vores frihed og mulighed for at leve som de mennesker, vi er.
Når PET mener, at ekstremister vil misbruge fredelige aktivister, så er resultatet, at når politiets modtræk skal føres ud i livet, så vil samfundet i praksis opleve, at PETs forklaring lige så godt kunne have lydt: "Vi er sat til at forhindre demonstrationerne. Vores opgave er ikke at vurdere, om folk er voldelige eller fredelige. Derfor opfinder vi en sammenhæng mellem voldelige og fredelige demonstranter, så vi kan anholde enhver, der er med i demonstrationen". Det er ligemeget, om det inderligt og ærligt er sådan, PET og politikerne ønsker det, for det er sådan, det bliver. Det viser erfaringerne med terrorlovgivningen og våbenlovgivningen os, og "lømmelpakken" er om muligt endnu mere åben for fri fortolkning og dermed brug.
Måske har regeringen blot gode intentioner (om ikke andet synes vel selv de medlemmer af V, K, og især O, der velvidende og målrettet forsøger at indføre fascisme, at de gør det rigtige), men realiteterne er, at der langsomt og sikkert indføres fascistiske tilstande, og det kommer ikke landet til gode. Det er forståeligt, at de personer, der ønsker personlig frihed og diversitet frem for undertrykkelse og ensretning, ønsker at smide brolægningen af gode intentioner tilbage, hvor den kom fra. Og om man gør det fysisk eller symbolsk kan snart komme ud på et, for straffen for modstand mod den undertrykkende magt er på vej til at blive den samme, uanset om man demonstrerer fredeligt eller voldeligt.
Leave a comment