Som projektleder har man ikke interesse i at bemande sit team med de dygtigste projektdeltagere.
Det kan måske lyde ulogisk, for som udgangspunkt
burde man vel antage, at en projektleder ønsker at færdiggøre projektet såvel hurtigt som omkostningsbegrænset. Hvis man bemander projektet med middel-performere, kan man ikke regne med at indfri disse mål.
Men tænk over, hvad projektlederens interesse i produktet egentlig er. Hvad får projektlederen ud af, at virksomheden har fremstillet produktet? Ja, du gættede rigtigt: Sin månedsløn, ikke andet. Produktet selv er ikke nogen gave til projektlederen, som projektlederen kan tage med sig hjem bagefter. Virksomheden fremstiller ikke produktet for projektlederens skyld, men for at tjene penge til virksomhedens ejere, som sjældent tæller projektlederen. Projektlederens motivation for at færdiggøre produktet er alene at kunne demonstrere projektledelsesevner; selve produktet kunne ikke være mere ligegyldigt. Hvis du har et hold af middelmådige projektdeltagere, så kan du ikke gøre andet end at fortælle din chef hvor lang tid, projektet forventes at tage. Det er jo ikke din skyld, at det tager længere tid, end hvis de havde været dygtige projektdeltagere, og der er i øvrigt næppe den store risiko for, at din chef spørger ind til, hvorfor de enkelte projektdeltagere dog tager så lang tid.
(Her kan du dog blive fanget i den leg, der hedder "gæt mit tal". Den går ud på, at chefen har et ønske til projektets varighed, som du ikke er blevet delagtiggjort i. Når du kommer med dit første estimat, vil chefen spørge, om ikke der kan klippes en tå og skæres en hæl hist og her. Du går tilbage til dit team og forsøger at trimme projektet, og får nogle best-case bud for visse af estimaterne. Når du præsenterer chefen for dette nye tal, er det straks bedre, men stadig ikke helt perfekt. Dette spil gentager sig nogle gange, indtil du har gættet chefens tal. Her skal du blot sikre dig, at det ikke er
din ende, der kommer på komedie, når det uundgåelige sker, og projektet ikke kan færddiggøres på den aftalte tid. Det er projektdeltagerne, der tager længere tid, end de havde lovet, hvilket til den tid også bliver essensen af din historie til chefen. Men det var et sidespring.)
Som projektleder ønsker man primært at have et job som projektleder. Når projektet er afsluttet, kommer der et nyt, som indebærer de samme opgaver. Det kan ret beset være ligemeget hvor lang tid, projektet tager. Faktisk er det en fordel at være projektleder på et evighedsprojekt, for så har man jobsikkerhed. Og skulle ens chef være ærgerlig over, at ens projekt ikke skrider tilpas hurtigt frem, er det nemt at pege fingre af de middelmådige performere, som man ikke kan gøre noget ved.
Det er straks værre, hvis man har en stærk performer: Projektet, og dermed ens job, er i fare for at være overstået hurtigere, og man kan ikke skyde skylden for den manglende fremdrift på den stærke performer.
Endnu værre er det, hvis den stærke performer kan mistænkes for at ville være projektleder. Ens chef vil sikkert bemærke den stærke performer, og man risikerer nemt at blive den projektleder, der skal erstattes. Der er kun ét at gøre i denne situation: Den stærke performer skal have en kniv i ryggen. Din loyalitet ligger på intet tidspunkt hos din projektdeltager, men hos dig selv og din chef. Giv indtryk af, at projektdeltageren ikke formår at producere noget brugbart, eller fortæl chefen om eventuelle problemer, som projektdeltageren kan give anledning til. Hvis projektdeltageren f.eks. føler, at chefen er efter ham (fordi du har givet chefen indtryk af, at projektdeltageren ikke formår at producere det ønskede), og nævner for dig, at han måske er nødt til at inddrage fagforeningen, kan det kun gå for langsomt at stikke ham til chefen.
Dermed ikke sagt, at man skal undgå de dygtigste folk. Hvis man har dygtige projektdeltagere, er de ufarlige, hvis blot de ikke har lederambitioner eller tillader sig at have en holdning, som de giver udtryk for. Det er derfor ikke sådan, at du skal til at lede efter middelmådige projektdeltagere. Du skal blot ikke ærgre dig det mindste over dem, hvis du får dem.
For god ordens skyld vil jeg påpege, at efter at have været udsat for min første projektleder, der til dato stadig nyder anerkendelsen af at være et af de største svin, jeg nogensinde har mødt, har jeg svoret, at jeg ikke vil være sådan en projektleder. Som projektleder er jeg der for mit team, og de skal kunne stole på mig.
Men nu skriver vi 2011. Apotekerne skal være en forretning, ikke et serviceorgan. Derfor kan man ikke længere træde ind på et apotek, uden at enhver form for medicin i følge ekspedienten har den bivirkning, at man bliver tør i munden i løbet af natten, og derfor står op for at drikke sodavand. Det giver huller i tænderne, og det vil man jo ikke risikere, vel? Om det så er rektalcreme, skal det nok give tørre læber, og løsningen er nogle særlige bolcher med lakridssmag, som både får mundvandet til at løbe (hvilket i parentes bemærket enhver form for fremmedlegeme i munden jo gør), og som indeholder tandbeskyttende fluor.
Deres medlemmer opfører sig som hele bander af Jehovas Vidner. På Facebook introducerede Liberal Alliance en spil i form af en applikation, hvor man kunne score points på at spamme andre partiers hjemmesider med missionering. Ved 1. maj-festen i år oplevede værterne i de politiske boder, at unge mennesker fra Liberal Alliance mødte op for at lægge beslag på værternes tid og presse de øvrige informationssøgende gæster væk.
