maj 2006 Archives

Med mellemrum bør man revurdere sine opfattelser. Derfor valgte jeg at genopfriske muligheden for at overveje samarbejde med Dansk Folkeparti.

I erkendelse af, at jeg selv måtte vise initiativet, tilbød jeg en udstrakt hånd til Dansk Folkeparti, idet jeg helt vederlagsfrit tilbød et design af deres partilogo, som på en gang fastholdt det oprindelige "look and feel", og alligevel tilkendegav partipolitikken lidt mere præcist.

Imidlertid valgte Dansk Folkeparti at sige nej tak, og endda på den mest uhøflige måde ved overhovedet ikke at svare. De kunne da i det mindste have opført sig lidt imødekommende, når nu jeg sådan tilbød at samarbejde, og pænt have takket nej.

Men nu hvor Dansk Folkeparti åbenbart ikke vil bruge det, og hvor jeg heller ikke selv har noget at bruge det til, så er det naturligvis herefter frigivet til offentlig brug. Du kan også få billedet i en stor udgave, som du kan gemme vha. højre-klik med musen.

Jeg er ikke mindst sikker på, at det vil glæde de mange medlemmer af Dansk Folkeparti, der har fået at vide af domstolene og Dansk Folkepartis spinkontrol, at de ikke skal formulere partiets reelle politik offentligt, at de nu har et logo, som i langt højere grad end hidtil afspejler Dansk Folkepartis reelle holdninger.

Jeg er træt af at høre, at demokratiet er en del af den kristne arv. Man skal være usædvanlig uvidende eller religiøs (hvilket i parentes bemærket korrelerer ret godt) for at påstå sådan noget.

Ingen kristne lande er blevet demokratiske før for få århundreder siden. Indtil da var de fleste af dem kongedømmer, hvor konge og kirke var meget gode til at arbejde sammen. Kongen var jo indsat af Guds nåde, husker vi jo nok.

Forsøg på semi-demokratiske kongedømmer blev hurtigt nedkæmpet med henvisning til, at de var kætterske. Den danske kristendoms Martin Luther havde en klar holdning til den slags: Under bondeoprøret mod enevælden skulle bønderne slås ned som gale hunde, fordi de forbrød sig mod den gudsgivne magt.

Kirken har først for meget nyligt talt folkets sag, og vi skal ikke langt tilbage, før kirkens ord forbød folkets magt. Under den franske revolution var det konge og kirke, der mistede knoppen - folket vidste godt, hvem deres modstandere var.

Og hvis nogen skulle hævde, at disse eksempler måske ikke er samtidige, så lad os da se på den oprindelige samtids demokrati. Det fandtes i et ikke-kristent, polyteistisk samfund længe før nogen havde tænkt på Jesus.

Bevares, det er længe siden omend for demokratiets vedkommende samtidigt, så lad os tage et par hurtige eksempler på nyere kristne stater, hvor demokratiet jo således må være garanteret.

I Afrika findes der interessante forsøg, hvor en hærleder har insisteret på indførelsen af de 10 bud som lovgivning, og hvis børnesoldater maltrakteres under et frygteligt diktatur. I Chile var Pinochet overbevist kristen, og tættere på vore grænser var også Slobodan Milosevich såvel præstesøn som kristen. Nuvel, måske var de ikke helt stuerene, men tag så en fredelig stat såsom Vatikanstaten. Nej, her hersker der heller ikke demokrati.

Men der hvor demokratiet findes, det er da i så fald kristne stater? Tyrkiet er et demokrati, men er et muslimsk land. Thailand, Taiwan og Japan er demokratiske men buddhistiske. Israel er et demokrati, men er jødisk.

Når folk sætter kristendom lig med demokrati, eller hævder, at demokrati er betinget af kristendom, så blander de religion og politik sammen. Og vi ved godt, hvordan de selvsamme folk normalt ser på muslimske lande, hvor man laver den slags sammenblandinger.

Jeg ville have svoret på, at jeg kun ville have skrevet om den følgende reaktion som ren fiktion i bloggens satire-sektion. Men som sædvanligt er der nogle paranoide personnager, der overgår selv den mest latterlige opførsel.

Som nu DRs nyhed om, at terrorgift kan udvindes af almindelig stueplante. Enhver med en smule kendskab til kemi ved, at den lokale købmand bugner med varer, der kan omsættes til våben, lige fra gift til IED, og det bør ikke komme bag på hverken en kemiker eller en biolog, at der også er rige muligheder hos gartneren. Og så har vi da slet ikke nævnt Matas eller apoteket.

Men når nogen får sagt "Al Qaeda" eller "terror", går automatreaktionen i gang hos de paranoide. I dette tilfælde som citeret fra DR:

Nej, det er ikke 1. april eller satire. De er faktisk så vanvittige i DF.

Regeringen har selv bestilt en rapport fra forskere, der skulle analysere sagen om Jyllandspostens 12 tegninger af Muhammed. Som alle andre end dem med skyklapper på allerede godt vidste, så konkluderer rapporten, at regeringen er ansvarlig for krisen.

Fornuftige mennesker ville på baggrund af en sådan analyse se indad og justere deres adfærd fremover. Men jeg kan vist roligt gætte på, at regeringen (og selvfølgelig også dens støtter i skrigosfæren, fordi disse har en tendens til at betragte alt til venstre for støvletrampende fascisme som rigelig rødt efter deres smag) reagerer helt anderledes: Hvis eksperterne siger noget, som de er uenige i, så er det fordi eksperterne er røde smagsdommere, der bør afskaffes til fordel for autoriteter af den slags, som Krarup og co. sætter højere end os primitive mennesker.

Der er igen et medlem af Dansk Folkeparti, der har måttet trække racistiske og menneskefjendske udtalelser fra sin hjemmeside. Denne gang har Dansk Folkepartis uddannelsesordfører trukket udtalelser tilbage. Måske er Martin Henriksen uddannelsesordfører, men det er åbenbart ikke lige hans studenterhue, der trykker, hvis ikke han kan regne ud, hvad det er for signaler, han sender med sådan en udtalelse, men det vil jeg lade ligge til en anden gang, idet jeg her blot vil påpege, at han må være et fjols - hvilket nogen nok ville mene både er en forudsætning for, og et resultat af, at være uddannelsesordfører i sådan et parti.

Man kan måske sige, at det var et uheld, at Louise Frevert havde den slags udtalelser på sin hjemmeside. Eller at Mogens Camres racistiske og menneskefjendske udtalelser bare er hans egne synspunkter. Eller at Søren Krarups fundamentalistiske religiøse prædikener, hvor han fordømmer alle andre end hans form for kristendom til en evighed i et Helvede, som han gerne ser påbegyndt her og nu, ikke skal tages som Dansk Folkepartis politiske dagsorden. Sådan har Dansk Folkeparti i hvert fald helst forsøgt at tegne billedet af sig selv.

Men når et parti begår for mange "uheld" af samme slags, så hedder det ikke længere et "uheld", men et mønster. Det er lige netop Dansk Folkeparti, der altid kommer med racistiske og menneskefjendske udtalelser i et udslag af nationalisme, der gør enhver Hitlerjugend til skamme.

Dansk Folkeparti består af racister og menneskehadere. Så kort kan det siges. Hvis man støtter Dansk Folkeparti, støtter man racisme og religiøs ekstremisme. Og vel at mærke af den slags, som Dansk Folkepartis retorik selv fordømmer, nemlig den slags, der i krysterens tradition dølger åsyn og navn, når han ikke tør stå ved det, men "trækker det tilbage".

Dansk Folkeparti: Jeg anklager jer for at være racister, religiøse nationalistiske fundamentalister, og tilmed de værste blandt krystere, der ikke engang tør stå ved det. I har ikke fortjent at blive pisset på af arabiske hunde.

Tyske filosoffer har haft en mærkelig tradition for at opfinde ord for at beskrive, hvad de mente, eller også har de valgt at bruge et alment kendt ord, som de efterfølgende har omdefineret, så dets brug har haft en unik betydning i deres filosofi, hvor den gængse betydning ville give anledning til alvorlige misforståelser.

Sådan gør universitetsstuderende ofte, har jeg erfaret. Når de har arbejdet sammen i længere tid, udvikler de en indforståethed, hvor de benytter bestemte begreber på en måde, hvor begreberne har en bestemt betydning for netop disse studerende, eller de studerende kan se et form for mønster i talstørrelser, og føler dermed ikke grund til at sætte enheder eller grænser på størrelserne, selv om som ingen anden kan se, om tallene er "store" eller "små", "gode" eller "dårlige".

Gennem min tid som vejleder for studerende har jeg derfor opfundet begrebet "German Philosophers Syndrome", som dækker over, at de studerende har skabt en indforståethed, som giver stor mening for de studerende selv, men som forvirrer enhver anden. Og vel at mærke uden at de studerende gør noget for at definere deres begreber.

Jeg tror, at "Zombie" efterhånden er ved at udvikle sig til min favorit-drink. Den findes i mange varianter, men min foretrukne udgave er denne:

• 30 ml lys rom
• 30 ml mørk rom
• 30 ml stærk rom (f.eks. Stroh rom)
• 10 ml kirsebærlikør
• 15 ml abrikoslikør
• 15 ml friskpresset lime-juice
• 60 ml appelsinsaft

Shakes kraftigt med is, og servers i et glas med masser af isterninger. Den er fantastisk på en varm dag, men smager på en gang blød og frisk, så den kan bruges en hvilken som helst eftermiddag.

Denne drink er baseret på rom, og det er min erfaring, at en god rom gør underværker. Det betyder, at det helst skal være en god slags rom, der bliver brugt. Den almindelige Bacardi, som man køber som slaverom til at hælde i colaen, er en omgang ubrugeligt sprøjt, men f.eks. den 8-års Bacardi, som man efterhånden kan købe i mange supermarkeder, og som egentlig ikke koster alt for meget mere, er rigtig god til det. (I det hele taget plejer jeg at bruge en god kvalitet spiritus i mine drinks (også dem, der er meget blandede), for de kommer til at smage mange gange bedre.)

Det er en drink, der slår rigtig hårdt - der er ca. seks genstande i den - men som kun smager så lidt af spiritus, at man ville tro, at der var højst en enkelt genstand i den. Den er derfor rigtig lumsk. Men man bliver slet ikke så beruset af den, som seks genstande normalt påvirker en. I stedet får man en behagelig snurren i hovedet, og føler sig afslappet uden at være "spiritus-træt". Det er den slags drink, der får en til at læne sig tilbage i sofaen og sige "aahhhh", og som giver lyst til at holde en naturlig pause, får man kigger efter den næste drink. Man bliver småsnaldret og opløftet af den, uden at blive dum.

Der er uenighed om det præcise antal mennesker, der demonstrerede mod regeringens "velfærdsreformer", som de kalder nedskæringerne rettet mod de af landets borgere, der har mest brug for støtte. Politiet har således anslået omkring 65.000 demonstrerende, og arrangørerne mener, at op mod 140.000 har været på gaden for at demonstrere.

Det præcise tal er ikke så vigtigt, for uanset tallets præcise størrelse, så er der tale om den største demonstration i landet i over 20 år.

Hvis regeringen vælger at sidde en så stor demonstration overhørig, er der tale om en arrogance overfor de økonomisk dårligt stillede af historisk karakter. Hvis regeringen skulle vælge at opføre sig sådan, er det efter min mening på tide at acceptere, at de svagest stillede grupper griber til metoder mod regeringens repræsentanter, der er lige så destruktive og udemokratiske som regeringens.

En regering, der ønsker at skabe tabere, bør forvente de selvsamme taberes modstand. Tabere har ikke noget at tabe - og den slags mennesker er farlige. Pas på med, hvad du ønsker dig, Anders Rasmussen: Du risikerer at få det.

Der forlyder jævnligt fra visse af de selverklærede borgerlige bloggere, at de opfatter medierne som generelt udpræget venstreorienterede. Men nu er der da heldigvis tal på bordet for mediernes tendens til venstreorientering. Ikke overraskende for nogle af os på den modsatte fløj viser medierne sig naturligvis at ligge langt til højre for midten.

Når Venstre får mere end ti gange så megen omtale som deres politiske modpol, så er der altså en udpræget dækning af højrefløjen i medierne. Hvis man synes, at medierne er "socialistiske", når de giver 40% af dækningen til et parti som Venstre, så må man altså være udpræget højreekstremist. Hvilket undertegnede så også konsekvent har kaldt de førnævnte bloggere.

Midt i alle spekulationerne om, hvordan den kommende Internet Explorer 7 vil klare sig mod Opera og Firefox, så tror jeg ikke, Microsoft overhovedet er interesseret i Internet Explorer.

Microsoft har enorme summer på spil i Windows-arkitekturen i form af licenser, kurser, udvikler-abonnementer, osv. Alt dette er truet på livet af Internettet. Microsoft ønskede oprindeligt deres eget private netværk (MSN), som bruger deres egne, lukkede standarder og formater. Det gik galt, så nu benytter MSN almindelige UNIX standarder, protokoller og formater.

Microsoft vandt ikke Browser-krigen mod Netscape i sin tid. Internet Explorer var damage-kontrol, og da Netscape døde, sad Microsoft med et produkt, som de egentlig slet ikke havde lyst til at have. Godt nok var Internet Explorer udbredt over hele verden, men den kørte med åbne protokoller og formater. Jo bedre, Internet Explorer er, desto mere attraktivt bliver Internettet sammenlignet med Windows-platformen, så hvis Microsoft ønsker, at Windows-arkitekturen skal dominere, er den logiske opførsel, at de lader Internet Explorer forblive så dårlig som overhovedet muligt. Hvis Internet Explorer bliver god nok, vil det true Microsofts Windows-arkitektur.

Nu hvor Firefox og Opera ånder Microsoft faretruende i nakken, kan Microsoft ikke længere ignorere dem, og de er dermed gået i gang med en ny damage-kontrol i form af Internet Explorer 7.