I Berlingske d. 19. juni opfordrer Farshad Kholghi til dannelsen af en forening ved navn "humoristiske muslimer". Sæbekassen fik i forbifarten et lyninterview med den nye forenings formand, der desværre ikke har lært dansk endnu:
— Mr. Abdul Hasnofun, in the aftermath of the Mohammed drawings, do you welcome the caricatures as a parody?
— No, I'm sorry. We don't like birds.
Med mellemrum bemærker visse af den borgerlige regerings modstandere, at regeringen svigter deres liberale holdninger. Modstanderne fremsætter det ofte som problematisk, når den slags sker, men nu er det jo heller ikke nødvendigvis altid en forandring til det bedre, når regeringen gør den slags.
For nyligt kan vi finde eksempler på, at regeringsmodstandere beskylder regeringen for at svigte liberalismen hos Eigil og hos Mogens.
Jeg vil dog fastholde, at regeringsmodstanderne tager fejl, når de siger, at regeringen svigter de liberale holdninger. Jeg har følgende begrundelse:
Liberalisme er ikke nogen patenteret idé, men en ideologi, der lige som andre ideologier er i udvikling. Det er umuligt at definere, hvilken af de mange varianter af liberalisme, der er "rigtig liberalisme". Derfor kan man ikke uden videre sige, at Venstre svigter de liberale ideer. Man kan allerhøjst sige, at Venstre repræsenterer én blandt mange varianter.
Enhver gruppe kan kalde sig "de liberale", uanset om der måtte eksistere en veldefineret ideologi kaldet liberalisme eller ej. Ligesom en sportsforening kan kalde sig "løverne" uden automatisk at udvikle løvemanker og fire ben, så kan man sagtens kalde sig liberal, selv om der findes andre definitioner af begrebet, også hvis definitionerne på mange måder modstrider gruppens holdninger.
Det betyder, at hvis man skal føre en praktisk diskussion om håndgribelige og virkelige tilstande, så er man nødt til at se på, hvad eksisterende grupper (dvs. "repræsentative" grupper) mener, ikke hvad "begrebet" dækker over jfr. Mill, Smith & co. Det handler om kontekst. I Danmark kan vi således diskutere vidt og bredt, hvad der er liberalisme, men hvis vi skal bruge diskussionen håndgribeligt, er vi nødt til at forholde os til, hvordan "de liberale" selv definerer og bruger begrebet, for de er nu engang de eneste repræsentanter for liberalisme, vi har.
Hvis en repræsentativ gruppe for liberalisme har bestemte holdninger, så udgør disse holdninger liberalisme. Hvis der findes flere divergerende holdninger, der hver især kan betegnes som repræsentative indenfor hver deres kontekst, så er det liberalisme indenfor disse kontekster. I Danmark er der kun én reel repræsentant for liberalisme, og det er partiet Venstre. Så kan ikke-repræsentative folk mene om den sag, hvad de vil.
Eigil og Mogens kan måske have ret i, at Venstre er i færd med at forandre deres definition af liberalisme, og her vil jeg undlade at bevæge mig ind på forskellen på liberalisme og neoliberalisme, selv om øvelsen måske ville være sund nok, hvis man skal forstå forandringen i Venstres traditionelle form for liberalisme. Men det ville være forkert at sige, at Venstre forbryder sig mod liberalismen: Som Danmarks eneste repræsentanter for et liberalt parti definerer Venstre selv, hvad liberalisme er for noget, og de kan derfor gøre med liberalismen, hvad de vil, uden at det holder op med at være liberalisme. Man kan højst kommentere graden af originalitet eller lighed med andre kendte manifestationer af liberalisme. Liberalisme - som alle andre -ismer - er ikke et statisk begreb, men er under stadig udvikling, og holder ikke op med at være liberalisme, bare fordi det er en anden liberalisme end for ti år siden.
Hvis det eneste parti, der nyder betegnelsen "liberale parti", vælger at tolke liberalisme som kristen nationalisme krydret med totalitære midler, så er dette liberalisme i Danmark, for selv om andre definitioner af ideologien måtte sige noget andet, så er det ikke definitioner, som har praktisk anvendelighed her i landet, med mindre der er tilstrækkeligt store spillere på banen her i landet, der benytter de alternative definitioner. Hvis andre liberalister mener noget andet end Venstre, så må de bryde med Venstre og udgøre en tilstrækkelig stor mængde til, at de kan opfattes som praktisk repræsentative for en anden tolkning. Ellers er liberalisme til enhver tid defineret, som de på det givne tidspunkt eksisterende liberalister definerer den - hverken mere eller mindre.
Det er varmt, og med børn i huset kræver den slags vejr, at der er is i fryseren. Så hvis du er træt af at betale en formue for købe-is, der alligevel ikke rigtig smager af noget, så er her en opskrift, der har gjort lykke. Og det er endda nemt.
Basis-is
a. Lav en æggesnaps af fire æggeblommer (selvfølgelig med pasteuriserede æg) og fem skefulde flormelis. Det skal piskes meget grundigt.
b. Lav flødeskum af 1/2 L piskefløde. Flødeskummet skal være helt stift.
c. Pisk æggehviderne fra æggene helt stive.
d. Æggesnapsen blandes grundigt med is-variationen (se næste trin). Herefter blandes æggesnapsen med flødeskummet, og til sidst vendes det forsigtigt med æggehviderne for at gøre isen "luftig".
e. Sæt blandingen i fryseren - det er ikke nødvendigt at tage isen ud for at omrøre den.
Is-variationer
Her er der rige muligheder. F.eks.:
a. Chokoladeis. Bland et par skefulde chokoladedriks-pulver i æggesnapsen, og suppler med chokoladestykker. Skær to stk. "daim"-stænger (chokolade/karamel) ud til store chokoladeflager, som kommes i blandingen.
b. Rom/rosin. Dæk ca. 1/2 kop rosiner helt med rom, og lad det stå i køleskabet natten over, så rosinerne opsuger rommen. Bland en stor mængde romessens (flere teskefulde, for det hele bliver jo fortyndet med både flødeskum og æggehvide) i æggesnapsen. Når æggesnapsen blandes med flødeskummet, fyldes kommes både rosiner og rom i blandingen. Jeg har opdaget, at det er en fordel at bruge en billig slaverom, for en god rom giver ikke den "rigtige" rom/rosin-smag, som man kender fra købe-is.
c. "Hawaii". Bland store mængder ananas-smagsstof og kokos-smagsstof i æggesnapsen, og hæld så meget gul madfarve i, at æggesnapsen er meget gul (den hvide flødeskum og æggehvide gør det hele svagt lysegult til sidst). For en god effekt kan isen hældes i en overskåret og udhulet (lille) ananas, før det hele sættes i fryseren.
d. Pistacie-essens og grøn madfarve.
e. Blåbæressens, blåbærsyltetøj og blå madfarve. (Ved frugt-is er det væsentligt at bruge syltetøj i stedet for blendede bær, idet det ikke fryser til iskrystaller.)
For beboere i Aalborg-området kan det oplyses, at Panduro i Aalborg Storcenter har et stort udvalg af smags- og farvestoffer.
Sikkerhedseksperter og systemansvarlige er normalt ikke glade for folk, der frigiver information om sikkerhedsbrister i systemer, så alle og enhver kan begynde at kompromittere systemerne, inden de systemansvarlige har mulighed for at gøre noget ved sagen.
Men hvad nu, hvis man finder en sikkerhedsbrist og gør de systemansvarlige opmærksomme på problemet, hvorefter de ikke gør noget ved sagen?
Jeg tror ikke på, at sikkerhedsbristen vil forblive en hemmelighed, selv hvis man selv holder kæft. Andre kan finde på at snakke om den, eller måske endda misbruge den.
Historien er desværre fra det virkelige liv, hvor jeg p.t. sidder og spekulerer på, hvordan jeg bør reagere overfor et system med hundredetusinder af brugere, hvor der er en alvorlig sikkerhedsbrist med reel fare for groft misbrug af data, og hvor de systemansvarlige ikke ser ud til at gøre noget ved sagen.
Har du altid drømt om en spændende tilværelse som livet som bonde i den 3. verden?
Med dette spil kan du opleve, hvordan du skal kæmpe mod tørke og borgerkrig, men du får også hjælp af venlige rigmænd, der tilbyder dig at opbevare deres kemikalieaffald, og du kan hjælpe til med retfærdigheden i et land, der inspirerer til paramilitær aktivitet.
