Recently in Ekstremisterne Category

Ord har generelt flere betydninger end den pålydende i form af de associationer, de bringer. En ordbog kan forklare os, at f.eks. "Solen" er navnet på stjernen, vores planet kredser om, men den fortæller ikke, hvad ordet giver associationer til: Lys, varme og liv. Vi tænker ikke blot på et specifikt astronomisk forhold, når vi hører ordet "Solen"; vi får også associationer, følelser, billeder og værdier.

På samme måde betyder "neger" ikke blot "sort". Dengang, vi stadig brugte ordet "neger" i Danmark, beskrev geografibøgerne negre som sorte, ja, men også som dumme, primitive, uciviliserede, m.m., fordi det var sådan, man opfattede sorte mennesker. De blev beskrevet som en race, som man anså for at være bedst egnet til manuelt og hårdt fysisk arbejde på grund af deres kropsfremtoning og lavere intelligens, og de kunne kun fungere produktivt, hvis de havde en herre til at fortælle dem, hvad de skulle foretage sig, ligesom man var nødt til at straffe dem korporligt og hårdt, fordi det var den eneste måde, de kunne lære noget på.

Det er iøvrigt ikke "gamle dage", det her. Det var i mine forældres tidlige år som skolelærere, at den slags stadig stod i geografibøgerne, og som mine forældre af samme årsag underviste deres første elever i.

Det er denne samlede opfattelse af sorte, der blev bundet sammen i ét ord: Neger.

Ordet kommunikerer dermed langt mere end hudfarve. Det kommunikerer også den opfattelse, man havde af sorte, og en særdeles negativ af slagsen. Dengang vidste man ikke, at der var tale om racisme, og at man benyttede et ord, som kommunikerede racistiske forestillinger foruden den nøgterne hudfarve, men det ved vi i dag. Ved at sige "neger" siger vi ikke bare "sort". Ordet bærer hele den underforståede, racistiske opfattelse med sig, når man siger det.

Det er præcis fordi ordet "neger" vækker følelser og bidrager til racisters verdensforståelse, at racister finder det så vigtigt at forsvare retten til at bruge ordet "neger" og ikke de mange andre danske ord, der af den ene eller den anden årsag glider ud af sproget. Racisterne kan nemlig ikke kommunikere det, de ønsker at sige, hvis de må nøjes med at kalde sorte mennesker for sorte.

Søren Espersen (DF) har opfordret USA til at bombe civile i Syrien, og det har han modtaget berettiget kritik for.

Men på især Facebook er der talrige opfordringer til at skrive under på, at han bør politianmeldes, og der er folk, der glæder sig over, at han allerede er blevet det. Dette er tåbeligt. Anmeldelsen bliver afvist, fordi:

1. Han har ikke sagt noget ulovligt. Lovgivningen mht. opfordring til terror o.l. handler om, hvorvidt man tilskynder til kriminalitet i Danmark. Det har han ikke gjort.

2. Det er ikke politiet, der tager sig af sager, der drejer sig om krigsforbrydelser.

3. Han opfordrer USA til at bryde Genève-konventionen. Det er ikke det samme som at opfordre til terror, hvor svage sjæle kan føle sig overtalt. Nationer formodes at være i stand til at løfte deres eget ansvar, og derfor må man opfordre dem til hvad som helst.

4. Genève-konventionen er først brudt, når krigsforbrydelsen er begået. Der er intet at dømme Søren Espersen for her.

Tilbage står der, at Søren Espersen går 100% fri og kan sige, at han er renset for alle anklager. Det har han ikke fortjent.

Desuden er dette, og mange andre politianmeldelser af diverse politikere, spild af politiets tid. Brug politiet fornuftigt: Sæt jer en smule ind i, hvad I anmelder folk for.

I går udsendte Anders Breivik en er­klæ­ring om, at han ville sul­te­strej­ke, hvis ikke for­vær­rin­ger­ne i hans fæng­sels­op­hold blev ophævet. Anders Breivik har siddet i reel iso­la­tion siden be­gyn­del­sen af sin straf i Skien fængsel, hvor sik­ker­he­den er høj. Efter 2½ år er­klæ­re­de Anders Brei­viks advokat, at Breivik ville anlægge sag mod den norske stat for at få iso­la­tions­fængs­lin­gen ophævet.

Amnesty International retter berettiget kritik mod brugen af isolationsfængsling. Midlertidig og kortvarig isolation kan have sin berettigelse, men langvarig brug af isolation er regulær tortur. For Anders Breiviks vedkommende ligger foreløbig tre års isolation rigeligt over grænsen for "langvarig brug". Ganske vist er Anders Breivik sandsynlig muligvis mindre berørt af isolation end de fleste, idet han tidligere har isoleret sig frivilligt, og i det hele taget har en social dysfunktion, der gør det svært for ham at agere blandt andre mennesker. Det ændrer dog ikke på, at længerevarende isolationsfængsling er tortur. Og selv om isolationsfængslingen af Anders Breivik ikke er total, idet han er under konstant opsyn af personale, der tæller flere personer, ønsker opsynspersonalet ikke at tale med ham.

Anders Breiviks erklæring resulterede i en strøm af Facebook-opdateringer og -kommentarer, hvor en for mig at se markant del af venstrefløjen glemte alt om deres fastholden på retsstatsprincipper og menneskerettigheder, idet de skadefro opfordrede ham til at gennemføre sit projekt samt udtrykte ønske om isolation på livstid og det, der var værre. Man må lade Anders Breivik, at han giver højrefløjen mulighed for at pege betimelige og retfærdige fingre ad hykleri på venstrefløjen.

Isolationsfængslingen af Anders Breivik skyldes angiveligt, at han vil være i fare blandt medfanger. Denne fare er reel nok, både fordi der er medfanger, der hader ham, og fordi der i visse kredse er udlovet dusør til den, der måtte slå ham ihjel. Når en fange er i fare blandt sine medfanger, og ikke kan placeres blandt (for ham) ufarlige fanger, er praksis desværre, at den pågældende fange bliver udsat for isolation.

En vis del af Anders Breiviks klager kan reelt betragtes som urimelige. Han er en besværlig fange, og hans narcissistiske personlighedsforstyrrelse gør ham tilbøjelig til at mene, at han fortjener særlige hensyn. Når han klager over, at han mister beføjelser, er der således et element af prinsessenykker over dem. Den slags er medvirkende til en negativ reaktion oveni de stærke følelser, som nogle nærer mod Anders Breivik.

Her kan man så alt efter temperament og politisk overbevisning frydes eller græmmes over, at tydelige dele af venstrefløjen afslører, at deres ønsker om retssamfund er indskrænket til dem, de er enige med, og at der gælder andre regler for resten (Her kan man et notere, at der normalt er væsentligt gehør for indførelsen af netop disse andre regler på højrefløjen; højrefløjen ville i så fald ikke have noget at brokke sig over, hvis de pågældende venstrefløjsfolk fik magt, som de øjensynligt har agt.)

I sådan en sag skal enhver tilhænger af et retssamfund insistere på, at Justicia har bind for øjnene. Man tilsidesætter ikke retssamfundets regler, blot fordi der er tale om et helt usædvanligt dumt svin. Tortur er ulovligt, uanset hvem der bliver udsat for den. Isolationsfængsling skal afskaffes, også når denne form for tortur overgår individer som Anders Breivik.

Det iøjnefaldende hykleri er imidlertid det mindste problem. Det er langt værre, at brugen af isolationsfængsling er udbredt i fængselsvæsenet, og Anders Breivik er langt fra den eneste fange, der udsættes for denne tortur. Det er tortur, som skal stoppes. Men når Anders Breivik klager over brugen af tortur i fængselsvæsnet, så springer selv modstandere af tortur frem, og udtrykker nu en tydelig positiv holdning til denne tortur. Måneders og års kampagner, der har overbevist befolkningen om utilstedeligheden af tortur, er ødelagt, fordi synet af denne djævel tilføjer et enkelt, forbandende ord til modstanden mod tortur: Tortur skal afskaffes, men.

"Højreorienterede" anti-islamister fra flere lande i Europa planlægger at mødes i Aarhus for at starte et fælles arbejde, skriver Politiken.

Det er en underdrivelse af rang at kalde dem for "højre­orienterede". Den engelske English Defence League er en voldelig, fascistisk og højreeks­tremistisk organisation. I den danske søster­afdeling har lederen netop været fængslet for et racistisk overgreb. Det er også fejlagtigt at kalde dem for "islam­kritikere", for de tager sig generelt ikke af, om en person er muslim, hvis blot personen er mørk i huden.

Det er vigtigt at møde dem med en massiv moddemonstration, uanset om de vælger at holde møde i lukkede og hemmelige omgivelser, eller om de vil forsøge at mobilisere en demon­stration. Deres forbillede er 1930'ernes Tyskland, hvor det handler om med vold og terror at forhindre politiske modstandere i at komme til orde: De ønsker at "erobre gaden" ved at true eller angribe deres modstandere, sådan som højreeks­tremisterne i Århus har gjort det gennem flere år.

Det er en fejl at tro, at højreekstremisterne er som alle andre demonstranter. Højreeks­tremisterne falder udenfor kategorien af demon­strerende, der mister interessen, når de ikke bliver hørt. De går ikke i gaderne af samme årsag som "normale" demon­strerende. De går i gaderne for at true. Deres succes­kriterium er ikke at "blive set". De håber i stedet, at de enten har held til at nedkæmpe de folk, der måtte modsætte sig dem, eller også ser de det som en sejr, at der ikke er nogen, der modsætter sig dem. De holder sig ikke tilbage, bare fordi der er fri bane - en fri bane er derimod en invitation til at kunne marchere i gaderne, hvornår det skal være, og ikke bare under en planlagt demon­stration. De kan ikke ties eller ignoreres ihjel.

En modreaktion mod højreekstremisme handler ikke om, at venstre­ekstremisme møder højreekstremisme. Det handler om, at helt almindelige og fredelige danskere lige fra det, der ligger til venstre for Enheds­listen og helt ud til Venstre viser højre­ekstremis­terne, at vi ikke vil regeres af antidemo­kratiske, voldelige bøller. Det er vigtigt at vise de højre­ekstreme voldsmænd, at de har er lang vej endnu, at vi er alt for mange til, at de vil kunne standse os med vold og trusler på gaden.

Kære Dansk Folkeparti,

Selv om jeg på ingen måde kan tilslutte mig jeres politik, glæder det mig alligevel i udsøgt grad, at I har valgt at benytte mit logo-forslag som endnu et eksempel på Dansk Folkepartis umiskendelige og vedholdende tradition for at benytte nazistisk symbolik, argumentation, politik og retorik. Oprindeligt troede jeg, at I ikke var interesserede, og jeg lagde det derfor på nettet til fri afbenyttelse.

Jeg er opmærksom på, at der er nogen, der mener, at jeg har lagt en fælde for jer. Det vil jeg naturligvis afvise: Med enkelte undtagelser i form af bl.a. Martin Henriksen og Kim Christiansen er jeg ikke parat til at tro, at nogen i Dansk Folkeparti kan være dum nok til at tage fejl af mit forslag og Dansk Folkepartis hidtidige logo endsige overse, at det parodierede logos form er et hagekors.

I et land som Danmark, hvor børn i skolen lærer om den tyske besættelse hvert forår, mens de danske TV-stationers sendeflade i samme periode domineres af historiske skildringer af besættelsen, vil ingen kunne overse dette symbol. Jeg vil af samme grund på det bestemteste afvise de verserende rygter om, at jeg opfatter Dansk Folkepartis lokalformand i Køge som en komplet idiot på dét punkt, når hun vælger at benytte mit logoforslag. (Jeg kender hende ikke desværre tilstrækkelig godt til at kunne udtale mig om hendes kompetencer på andre punkter). Jeg er sikker på, at de ledende organer i Dansk Folkeparti har et så familiært forhold til symbolet i logoet, at det for jeres lokalformand var en lige så naturlig vane at inkorporere symbolet i en avisannonce, som det er for Dansk Folkeparti at inkorporere de holdninger, symbolet beskriver, i jeres politik. Det glæder mig, at I forstår symbolikken og ved, hvornår det er på sin plads at benytte det - her som blikfang for Morten Messerschmidt.

Medierne har også spekuleret i, om jeg ville forlange betaling pga. copyright. Her vil jeg gentage teksten, der akkompagnerer mit oprindelige forslag og understrege, at enhver brug er vederlagsfrit. Men selv uden denne betingelse vil jeg også pointere, at der jo er tale om satire, og den slags bør man ikke køre så langt ud, at man ender i Grøften. Jeg vil derfor på ingen måde løfte hånd mod jer på baggrund af jeres brug af mit logo-forslag.

Med venlig hilsen,

Ole Wolf

I går bragte omtrent samtlige medier historien om, at Dansk Folkeparti var kommet til at bruge et nazilogo i en annonce i et lokalblad. Logoet var blevet spottet af Niels Gisli, og herefter blev historien bragt i Sjællands Nyheder, hvor jeg blev interviewet. Herefter eksploderede nyheden om, at Dansk Folkeparti havde benyttet en satirisk modifikation af deres logo, som jeg havde designet.

Min første reaktion var, at det sikkert var nogen, der tog gas på Dansk Folkeparti. Men eftersom det i så fald både ville være en joke af en art, der kunne få strafretslige konsekvenser, og en noget dyr spøg i form af betaling for en annonce, gættede jeg på, at det sikkert var en teknisk fejl begået af en uheldig designer, der snart ville blive mødt med erstatningskrav fra Dansk Folkeparti.

Som sidste mulighed gættede jeg på, at Dansk Folkeparti selv havde fremstillet annoncen og bevidst valgt logoet. Derfor svarede jeg, at mens det sikkert var et udtryk for den sædvanlige mangel på begavelse i Dansk Folkeparti, så kunne jeg ikke udelukke, at Dansk Folkepartis lokalformand virkelig havde ønsket at sende et signal, der ikke er fuldstændig uønsket hos Dansk Folkeparti. Eller sagt lidt mere ligeud: Det var reelt muligt, at lokalformanden ønskede at tiltrække folk fra den absolut yderste højrefløj.

Til spørgsmålet om, hvorvidt jeg ville rejse sag om copyright, svarede jeg nej. På det tidspunkt havde jeg ganske vist glemt, at jeg i mit oprindelige indlæg havde skrevet, at logoet kunne benyttes vederlagsfrit, men jeg svarede, at det ganske enkelt var for komisk, at Dansk Folkeparti selv benyttede det logo, som jeg havde fremstillet som hån og satire mod partiet.

I diverse kommentarspor på de alt for umodererede "debat"-sektioner i diverse medier er der adskillige folk med åbenlys forkærlighed for Dansk Folkeparti, der hævder, at der ikke er noget hagekors i tegningen, og at man skal se syner for at få øje på det. Som en af dem skrev: "Kun en person med sygelig fantasi kombineret med kronisk forfølgelsesvanvid, kan se et hagekors i dette logo".

Til det kan jeg blot svare, at ganske vist fremstillede jeg ikke den kantede udgave, som det tyske naziparti traditionelt benyttede, men lad mig fjerne enhver tvivl: Det var til fulde tilsigtet, at man skulle kunne se et hagekors i Dansk Folkepartis logo, fordi jeg ønskede at gøre opmærksom på, at partiet med en unødvendigt tilgivende beskrivelse bør kaldes for kryptonazistisk: Deres realpolitik er i så høj overensstemmelse med klassisk nazisme, at forskellene er så små, at det ikke giver mening at diskutere dem.

Når en af Dansk Folkepartis lokalformænd valgte at benytte min sarkastiske modifikation, er det svært at tro andet, end at hagekorset har en så positiv betydning hos vedkommende, at det tydelige symbol ikke gav anledning til et genkendelsens ubehag, der ville få en normal person til at undre sig over, om der måske var noget galt. Uanset, om det var bevidst eller ubevist, er lokalformandens beslutning endnu et blandt mange "Freudian slips", hvor Dansk Folkeparti bevidst eller ubevidst skaber forbindelse til nazisme.

Jeg kender desværre ikke det firma, du er direktør for, for i så fald ville jeg have sendt dig en email direkte. I stedet stoler jeg på, at dit netværk vil læse dette åbne brev og viderebringe min anmodning til dig.

Når man som jeg har travlt med sam­funds­un­der­gra­ven­de ak­ti­vi­tet såsom ak­tio­ner for bedre miljø, arbejde for lige ret­tig­he­der og mu­lig­he­der, mod­stand mod ind­skrænk­ning af den en­kel­tes frihed, po­li­tisk arbejde på ven­stre­flø­j­en, styr­kel­se af ud­dan­nel­se, osv., kan det til tider være svært at fast­hol­de over­blik­ket over hele ens store netværk af me­nings­fæl­ler. Jeg har flere gange oplevet at have mistet te­le­fon­num­me­ret på en af mine po­li­ti­ske venner eller at have overset en op­da­te­ret email-adresse.

Her slog det mig, at I jo ser ud til at have gjort et frem­ra­gen­de arbejde med at kort­læg­ge vores færden. Jeg vil der derfor gerne forhøre mig, om jeg kan få et bru­ger­navn i jeres da­ta­ba­se, så jeg nemt kan finde frem til de folk, jeg kender eller bør kende, idet jeg stoler på, at I, som Fritz Clausen før jer, er ide­a­li­sti­ske nok til at fort­sæt­te jeres re­gi­stre­rings­ar­bej­de og brug af of­fent­li­ge re­gi­stre uden at føle jer be­græn­se­de af per­son­da­ta­loven, så I til enhver tid vil kunne oplyse f.eks. navn og adresse på en person, blot ved­kom­men­des num­mer­pla­de er kendt.

Med venlig hilsen, og på forhånd tak,

Ole Wolf