Nyeste i Diverse emnet

Når Ubuntu 8.10 er installeret på din computer, er der lige et par ting, du mangler at gøre:

1. Tilføj Medibuntu til din liste over repositories. Åbn en terminal, og skriv:

sudo wget http://www.medibuntu.org/sources.list.d/intrepid.list \
  --output-document=/etc/apt/sources.list.d/medibuntu.list && \
  sudo apt-get update && sudo apt-get install medibuntu-keyring && \
  sudo apt-get update

Svar "ja" til spørgsmålene omkring installation.

2. Herefter skal du enable de øvrige repositories, der giver dig adgang til en lang række øvrige applikationer. Igen åbner du en terminal, hvor du denne gang skriver:

sudo sed -i -e "s/# deb/deb/g" /etc/apt/sources.list && sudo apt-get update

3. Codec tid! For at afspille enkrypterede DVD'ere samt en lang række andre mediefiler, skal der installeres codecs. I en terminal skriver du:

sudo apt-get install libdvdcss2
sudo apt-get install w32codecs

Hvis du har en 64-bit installation, så skriv "w64codecs" i stedet.

4. Skype - vi bruger den jo jævnligt, og den installeres fra en terminal med:

sudo apt-get install skype

5. Selv om Linux har sin egen PDF-læser, kan man lige så godt hente Adobes "rigtige" læser. Og samtidig vil det være en god idé at hente deres Flash-afspiller. Java er også en god ting, så fra terminalen:

sudo apt-get install acroread flashplugin-nonfree sun-java6-plugin

6. Og så er der jo Google Earth, som altid er sjov at lege med. Igen fra terminalen:

sudo apt-get install googleearth

Og så kører det for dig.

Jeg stif­te­de be­kendt­skab med Linux i slut­nin­gen af 1990'erne, da jeg købte en helt ny MMX Pen­ti­um ba­se­ret PC på 200 MHz, og stod med den gamle PC - en 486'er på 66 MHz - og en mo­ni­tor med to ind­gan­ge. Min gamle PC var for sløv til Win­dows 95 og Win­dows 98, og var dermed for­æl­det.

Derfor be­slut­te­de jeg mig for at se, hvad Linux var for noget. Jeg havde fra min uni­ver­si­tet­s­tid hørt om en­kel­te stu­de­ren­de, der syntes, at det var ut­ro­lig spæn­den­de at lege med, men havde aldrig selv følt noget behov for at se nær­me­re på det. Det ville betyde, at jeg sand­syn­lig­vis skulle droppe Win­dows som et sty­re­sy­stem, jeg var no­gen­lun­de til­freds med, selv om jeg be­stemt aldrig har været syn­de­lig im­po­ne­ret over det. Nu var der dog en com­pu­ter, der var lidt for svag til at køre Win­dows, og det var en oplagt mu­lig­hed for at lege lidt.

Efter at have modtaget venners og bekendtes gode råd bestilte jeg en CD med en Linux-distribution fra Redhat. Jeg nåede frem til, at mens Linux bestemt havde nogle stærke sider - ikke mindst i form af systemets langt bedre håndtering af samtidigt kørende programmer end Windows - så fængede det aldrig. Min primære lærdom var, at så længe jeg havde en primær computer, der kørte Windows, ville Linux-computeren kun være et sjældent legetøj, der ikke løste nogle egentlige opgaver for mig. Hvis jeg skulle skifte til Linux, måtte det være fordi Linux var i stand til at løse de opgaver, jeg normalt benyttede Windows til. På det tidspunkt vurderede jeg, at det var Linux ikke.

Homoseksualitet er unaturligt og sygt - mener nogen, især de folk, man finder på den religiøse højrefløj.

Unaturligt er det i hvert fald ikke, for hvis et antal i omegnen af 5-10% af befolkningen er homoseksuelle, så er antallet så stort, at det næppe kan siges at være specielt unaturligt.

Med en vis rimelighed kan man ved første tanke medgive dem, at homoseksualitet er en dårlig reproduktionsstrategi, men også kun ved første tanke. En vis anerkendelse af biologisk empiri burde nemlig åbne øjnene op for, at uanset hvor interesserede de enkelte individer i en art måtte være i seksuel udfoldelse, så er reproduktion et fænomen, hvor hvert individ i en art indgår i en større ligning, der handler om artens overlevelse, ikke individets. Det er blandt andet årsagen til, at flere arter ligefrem ofrer enkeltindivider i reproduktionens navn.

Set med dé briller er homoseksualitet ikke noget, der står til hinder for artens reproduktion, og er heller ikke noget tegn på, at lige netop de homoseksuelle skulle være de uheldige skabninger, der fra naturens hånd er "bestemt" (som om naturen var noget, der vurderede og bestemte) til ikke at få afkom.

BørreBlog er tilbage efter en længere pause, og dermed er den samlede blogosfære blevet en lille smule bedre igen.

Få et glædeligt gensyn med Mortens blog, hvor han f.eks. gennemgår perspektiverne omkring piratkopiering: "Den fri udveksling af kulturskattene kalder de 'piratkopiering' og takserer med bøde og fængsel". Underholdningsindustrien beskytter og nærer ikke kunstnerne, men står i stedet som "sugar daddy" for dem, mens den høster indtægter ved at henvise til den copyright, der historisk set var tænkt som beskyttelse af kunstnerne. Underholdningsindustrien er en forretning, og dens opfundne produkter i form af Britney Spears, Spice Girls og diverse boy bands er en industri, der har lige så lidt at gøre med kultur, som tandpasta har det.

Piratkopieringen, hvor hundredtusindvis af kulturelskere frivilligt bidrager med en enorm infrastruktur og informationsmængde, er en kulturkamp, som ikke handler om "os versus dem", men om "kultur versus industri".

I den lalleoptimistiske gråzone mellem New Age og coaching støder man jævnligt på folk, der forklarer, at det kinesiske tegn for "krise", wēijī, er sammensat af "fare" og "muligheder", og at kriser derfor skal ses som tidspunkter, hvor der er muligheder for, at det vil gå godt.

Det er noget vrøvl. Tegnet er sammensat af symbolet for "fare" og symbolet for "kritisk tidspunkt", dvs. tidspunktet, hvor en ændring opstår. Det kommunikerer den mening, at en krise er et tidspunkt, hvor man for alvor skal passe på: Der er fare på færde, og det er nu, at der er lige ved at ske noget. En krise er derfor bestemt ikke noget godt tidpunkt at satse på muligheder. Tværtimod er den lurende fare nok meget nærværende.

Alligevel er der positive sider af den igangværende finanskrise. Finanskrisen giver et vink med en vognstang om, at kapitalens frie bevægelighed og kapitalismens principper måske ikke er så fornuftige endda, og har også givet anledning til fornyet interesse i Karl Marx, skriver Politiken.

Må jeg tillade mig at citere Primordial fra sangen "Rome Burns":

Car­sten Agger om­ta­ler et skræks­ce­na­rie for over­våg­ning, hvor en be­kym­ret Cory Do­ctor­ow blandt andet be­skri­ver, hvor­dan RFID-kort, som vi alle måske inden længe er ud­sty­re­de med, vil kunne bruges til at følge os rundt, idet der pla­ce­res RFID-læsere på stra­te­gi­ske steder i byen. Disse RFID-læsere vil kunne læse bor­ger­nes RFID-kort, uden at bor­ger­ne op­da­ger det, og gemme vores færd gennem sam­fun­det - mener Cory Do­ctor­ow.

Det er jeg dog noget skep­tisk over­for, hvil­ket jeg gjorde op­mærk­som på i kom­men­ta­rer­ne til Car­stens indlæg. Det føl­gen­de er mit bud på, hvor­for jeg ikke mener, at det er noget, vi bør være be­kym­re­de for. Jeg be­kla­ger, at det føl­gen­de bliver meget tek­nisk.

I 1990'erne arbejdede jeg nogle år som ingeniør i USA. Her oplevede jeg amerikansk kultur på nært hold, hvor jeg blandt andet lærte, at mange af de ligheder, der er mellem amerikansk og dansk kultur, kun eksisterer på overfladen. Under denne overflade er der en utrolig holdningsforskel, og uden at diskutere detaljerne nærmere vil jeg nøjes med at notere, at jeg ikke følte, at jeg var i stand til at arbejde med mit fag et sted, hvor arbejdsmoralen var af så religiøs karakter. (Lidet vidste jeg dengang, at Max Weber et århundrede tidligere var nået til samme konklusion omkring arbejdsmoral, som jeg drog, for så var jeg nok blevet væk.)

Det siger sig selv, at jeg også blev nogle væsentlige og værdifulde erfaringer rigere. Da jeg flyttede tilbage til Danmark, tog jeg blandt andet med mig visheden om, at mange af de ting, jeg havde oplevet i USA, ville flytte til Danmark i løbet af de næste 10 til 20 år. Historien har vist os, at vi kan se på USAs samfund og deraf udlede, hvordan vi - omend med en nordeuropæisk tvist - kommer til at få det i Danmark. Efter mit besøg i USA var jeg opmærksom på ting, der kunne forudsiges i det danske samfund.

Jeg er således ikke det mindste overrasket over, at det er lykkedes den borgerlige regering at indføre brugerbetaling på flere de fundamentale services, og at skellet mellem rig og fattig øges. Det var de forhold, jeg var vant til i USA, og som var årsag til, at jeg trods et skattetryk, der lå 20 procentpoint under min nuværende skatteprocent, alligevel havde færre penge, når alt var betalt, end da jeg vendte tilbage til Danmark.

Det er sidste udkald for at redde klimaet, hvis vi skal nå FNs mål for år 2100, advarer Hadley Centre i England. Hadley Centre er førende i analyser og forudsigelser af klimaforandringer, og er normalt forsigtige med at råbe "ulven kommer". Derfor er der grund til at tage deres advarsel meget seriøst.

Det skorter desværre på underholdning her på bloggen - det er således over to år siden, at Sæbekassen kunne fortælle om, hvordan man kan prøve at være ulandsbonde for en dag.

Til gen­gæld er her action for alle pen­ge­ne i Darfur. Du vælger selv, om du vil være far Rahman på 30 eller mor Sit­ti­na på 26, eller en af deres børn: Pi­ger­ne Elham (14 år), Poni (13) og Abok (12), eller en af dren­ge­ne Jaja (12), Mahdi (11) eller Deng (10).

I bor i en lejr, men der er ikke rent drik­ke­vand, så en af jer må ud og lede efter brøn­den. Fa­rer­ne lurer uden­for lejren, hvor pa­ra­mi­li­tær ak­ti­vi­tet fanger dren­ge­ne og pi­ger­ne og mis­bru­ger dem, så der er hæs­blæ­sen­de fart over feltet, når du skal gemme dig mellem buske og sten!

Du skal holde din lejr gående ved at vande mar­ker­ne og bygge bo­li­ger, og har mu­lig­hed for at holde dig rask, når der kommer nød­hjælp i form af me­di­cin og mad. Se, om du kan holde lejren gående i en hel uge, mens mi­li­tæ­re angreb øde­læg­ger byg­nin­ger­ne.

Det er dødspændene i Darfur.