Nyeste i Diverse emnet

Sæbekassen er p.t. i en mindre betrådt fase på grund af diverse former for travlhed - herunder aktivitet i forbindelse med det forestående kommunalvalg - men en enkelt nyhed bør dog annonceres:

Amina har netop afsluttet sit studium, og er nu cand. mag. i religionshistorie. Hendes gennemsnit for kandidatretningen er 12, og hvis ikke hun dermed har opnået det højeste karaktergennemsnit, der hidtil er givet i dette fag, må de hidtidige indehavere af det bedste resultat fremover dele førstepladsen med Amina.

Amina har sidefag i psykologi, hvor hun også afsluttede faget med et 12-tal. Tillykke til Amina!

Vores blog har i længere tid lidt under, at den ikke har noget logo, og at billederne af Amina og undertegnede er ved at blive lidt gamle. Det rådes der hermed bod på:

Følgende udveksling fandt næsten sted under mit seneste indkøb i den lokale Superbest:

— Vil du have bon'en med?
— Nej tak. Men jeg vil gerne have, at mit indkøb i stedet fremgår af mit kontoudtog.

Mit svar standsede ganske vist efter "nej tak", men det burde det ikke. Rent tekno­logisk er der intet til hinder for, at den elek­tro­niske scan­ning af mine varer og min beta­ling med chip-Dankort blev kombi­neret med en over­førsel af infor­mation om købet, så det kunne fremgå af mit elektroniske kontoudtog - helt uden behov for en papirbon.

Det ville stort set bare kræve en standard for mærkningen af varer, en protokol for overførsel af købsinformation sammen med betalingen, samt opdateret software i scanner- og betalingssystemerne. Det er slet ikke nogen særlig besværlig foranstaltning.

Problemet er, at de enkelte butikskæder ikke er motiverede for at tilbyde en sådan service, fordi den ikke giver dem en åbenlys indtjening, og de enkelte banker er det af samme grund heller ikke. Det ville kræve en regering, der ikke ønskede, at markedskræfterne var den drivende kraft bag enhver beslutning.

Ville du til­by­de at huse en irakisk asylan­sø­ger, der ri­si­ke­re­de depor­te­ring? Jeg mener: Ville du til­by­de dette uden de for­be­hold, der gør det så nemt at svare "ja" til spørgs­må­let?

Vil du svare "ja", hvis ikke du ved, hvad det er for folk, du in­vi­te­rer ind i dit hjem, hvor de har adgang til alt, hvad du ejer?

Vil du svare "ja", vel­vi­den­de at dit pri­vat­liv i en ukendt pe­ri­o­de vil være kom­pro­mit­te­ret?

Vil du svare "ja", vel­vi­den­de at det koster ca. kr. 1500 om må­ne­den i mad og ekstra for­brug?

Vil du svare "ja", vel­vi­den­de at du kan blive rets­for­fulgt og miste både ar­bej­de og det hjem, du stil­le­de til rå­dig­hed?

Vil du svare "ja", selv om du allerede har svært ved at få plads til din egen familie i din lejlighed?

Det er uhyre nemt at svare "ja" til disse spørgsmål, for nu hvor irakerne er deporteret, er der overhovedet ingen risiko eller udgift forbundet ved det. Det er så nemt at sige, at jeg gerne gav 10 millioner i støtte til værdigt trængende, hvis blot jeg vandt 100 millioner i Lotto, at det er et værdiløst udsagn. Dette gælder også udsagn om at yde hjælp, når behovet på den ene eller anden vis er elimineret. Intet vejer så lidt som et løfte.

Derfor (foruden det forhold, at jeg kun sjældent melder mig til en Facebook-gruppe) har jeg takket nej til de mange nylige Facebook-invitationer til gruppen "Jeg vil skjule en flygtning, hvis jeg kan". For det første kan jeg ikke; i hvert fald ikke uden væsentlige besværligheder og forbehold. For det andet er situationen hypotetisk, hvilket sætter Facebook-gruppen i kategori med enhver anden form for mental underholdning.

For det tredie nærer jeg stor modvilje mod at plastre mig selv til med pins og badges - hvadenten der er på tøjet, postkassen eller min Facebook-profil - der illustrerer holdning i hånd med fraskrivelse af handling. Der er kun ringe forskel på at se sig selv som frelst, fordi man har foldet hænderne i bøn og dermed foretaget sig absolut intet, og på at se sig selv som "frelst" eller "god", fordi man udtrykker moralsk støtte, der aldrig vil udmønte sig i konkret handling.

I går aftes holdt jeg en kort introduktion til geocaching i forbindelse med et firma-event. Foruden min talestrøm bestod introduktionen af 10 slides, som jeg havde fremstillet med OpenOffice på Linux (se nedenfor, hvor du kan klikke for at gå til næste side):


Præsentationen er eksporteret til Flash, hvilket mig bekendt kan ikke umiddelbart lade sig gøre med Microsofts PowerPoint på Windows. Det er dog det mindste problem med Microsofts produkter. Langt værre er det, at man slet og ret aldrig helt kan stole på, at Windows vil opføre sig ordentligt, og det skulle hurtigt vise sig at være et problem, fordi jeg af hensyn til sikkerhedspolitik var nødsaget til at vise præsentationen via min arbejdscomputer.

Således måtte jeg opleve, at da jeg havde tændt computeren og skulle til at fortælle, valgte Windows netop dét tidspunkt til at nægte at vise noget som helst andet end desktop-baggrunden, da jeg havde logget ind. Heller ikke to forsøg på genstart af computeren gav noget held. Jeg måtte iværksætte plan B, hvor en af arrangørerne hentede sin egen PC og en email med en lidt tidligere verson af præsentationen, som jeg havde sendt til ham, så jeg kunne vise præsentationen fra hans PC. Først efter næsten 20 minutter, da præsentationen var overstået, vågnede Windows ordentligt op på min egen PC.

Den slags oplevelser har jeg desværre bare haft alt for mange af på Windows. Selv om min arbejdscomputer normalt starter forholdsvis hurtigt, så sker der en gang i mellem sådan noget, som jeg beskriver her. Andre gange hænger exploreren, og kræver en genstart. Eller måske er det komplet umuligt at få Windows til at erkende, at jeg gerne vil vise en præsentation på en projektor. Windows er simpelt hen ikke pålidelig nok til min smag, og jeg bliver jævnligt mindet på det.

Jeg ville være en løgnhals, hvis jeg påstod, at Linux var fri for problemer. Men når man først har sat Linux op på en bestemt måde, så kan man roligt stole på, at man finder Linux i denne tilstand hver gang, man tænder for computeren. Hvis et program opfører sig mærkeligt, eller der pludselig er opstået problemer, så er det stort set altid fordi man har ændret i opsætningen - og for mig er det som regel kun i sket forbindelse med opgradering fra en version af styresystemet til den næste, eller når jeg har brugt eksperimentel software.

Det er fastelavnstid, og mange butikker har "slå katten af tønden"-arrangement. Det kan en spare-orienteret familie udnytte. Vi ved jo godt, at slik er dyrt, og børnefamilierne bliver lokket til at deltage med præmier for bedste udklædning. I dag har vi således på kun en time og med behersket forberedelse samt en smule motiveret børnearbejde tjent flere kilo slik samt to gavekort til en sportsbutik.

Pointen er, at fordi der er så mange arrangementer, er der kun få børn de fleste steder. Der er derfor ikke mange konkurrenter om præmien, og en forholdsvis fantasifuld eller veludført udklædning og sminke er næsten en garanteret vinder. Det hjælper, at den er hjemmelavet. Hvis udklædningen involverer hjelme eller hatte, er de også meget effektive til at samle slik op i, når tønden går i stykker - sørg for at instruere børnerne i dette, inden arrangementet begynder.

Nogle gange holder butikkerne "slå katten af tønden"-arrangementer på forskellige tidspunkter, og man kan derfor tage fra en butik til den næste, uden at skulle forberede en ny udklædning.

Du kan fremover også benytte din Facebook-profil, hvis du vil kommentere her på bloggen. Log ind (log evt. ud først) via "Log ind"-linket i højre kolonne, og vælg "Facebook" fra listen over muligheder.

Jeg har ikke den store viden på dette felt, så jeg stiller spørgsmålet åbent:

Israels angreb på Gaza begås ud fra en antagelse om, at hvis Israel straffer det palæstinensiske folk kollektivt for Hamas' (mod-)angreb, så vil palæstinenserne til sidst vende sig mod Hamas.

Spørgsmål 1: Er der noget empirisk grundlag for at benytte denne taktik? Er det en taktik, som vi ud fra vores viden om andre konflikter vil kunne forvente, at Israel vil have succes med?

Spørgsmål 2: Er denne form for kollektiv straf lovlig i følge Genève-konventionen?

Lidt forsinket ønsker Aminas og Oles sæbekasse hermed sig selv tillykke med sit 5 års jubilæum.

Bloggen så dagens lys den 30. november 2003, hvor bloggens første indlæg - Aminas karakteristik af årets julekalender, Jesus og Josefine, som religiøs propaganda i børnehøjde - gav bloggen sin første brede eksponering med et brag i TV2 Nyhederne, hvor Aminas indlæg blev taget op overfor seriens forfatter, Bo Hr. Hansen. Her løj han for åben skærm, da han påstod, at den ikke var religiøst orienteret, men i mange efterfølgende interview har han indrømmet, at den var tænkt som et forsøg på at lokke børn til den kristne tro.

Siden har bloggen især bestået af indlæg fra undertegnede, men dog med indspark fra Amina undervejs. Der har været en enkelt længere pause, men ellers har der været en nogenlunde fast frekvens i indlæg, der hovedsageligt har bestået af kommentarer og analyser af den borgerligere regerings forsøg på at køre Danmark som en virksomhed under afvikling.

Der er indtil videre intet, der tyder på, at bloggen er ved at miste pusten, og vi håber derfor, at vi også vil kunne fejre vores 10 års jubilæum med en læserskare, der stadig vokser støt trods en vis tilbageholdenhed med at indrømme, at man læser den slags djævelskab.

På fortsat gensyn.

Når Ubuntu 8.10 er installeret på din computer, er der lige et par ting, du mangler at gøre:

1. Tilføj Medibuntu til din liste over repositories. Åbn en terminal, og skriv:

sudo wget http://www.medibuntu.org/sources.list.d/intrepid.list \
  --output-document=/etc/apt/sources.list.d/medibuntu.list && \
  sudo apt-get update && sudo apt-get install medibuntu-keyring && \
  sudo apt-get update

Svar "ja" til spørgsmålene omkring installation.

2. Herefter skal du enable de øvrige repositories, der giver dig adgang til en lang række øvrige applikationer. Igen åbner du en terminal, hvor du denne gang skriver:

sudo sed -i -e "s/# deb/deb/g" /etc/apt/sources.list && sudo apt-get update

3. Codec tid! For at afspille enkrypterede DVD'ere samt en lang række andre mediefiler, skal der installeres codecs. I en terminal skriver du:

sudo apt-get install libdvdcss2
sudo apt-get install w32codecs

Hvis du har en 64-bit installation, så skriv "w64codecs" i stedet.

4. Skype - vi bruger den jo jævnligt, og den installeres fra en terminal med:

sudo apt-get install skype

5. Selv om Linux har sin egen PDF-læser, kan man lige så godt hente Adobes "rigtige" læser. Og samtidig vil det være en god idé at hente deres Flash-afspiller. Java er også en god ting, så fra terminalen:

sudo apt-get install acroread flashplugin-nonfree sun-java6-plugin

6. Og så er der jo Google Earth, som altid er sjov at lege med. Igen fra terminalen:

sudo apt-get install googleearth

Og så kører det for dig.