Recently in Ateisme Category

When Ernie Pyle said that there are no atheists in foxholes, he probably meant that wars are usually waged and fought by religious people.

Det har længe været et vel­kendt fæ­no­men, at der er sam­men­fald mellem høj in­tel­li­gens og ten­den­sen til at være ven­stre­o­ri­en­te­ret, li­ge­som der er sam­men­fald mellem høj in­tel­li­gens og ten­den­sen til at være ateist. Men nu er det blevet påvist, at der ikke blot er sam­men­fald, men reel sam­men­hæng: Hvis man er mere in­tel­li­gent, er det netop den højere in­tel­li­gens, der er med til at gøre per­so­nen ven­stre­o­ri­en­te­ret eller ateist. Dette kon­klu­de­re­de evo­lu­tions­p­sy­ko­lo­gen Sa­tos­hi Ka­na­zawa i en ar­ti­kel i marts 2010-ud­ga­ven af "Social Psy­cho­lo­gy Qu­ar­ter­ly".

Kanazawa har fremsat en hypotese om, at en højere intelligens vil give større anledning til at anlægge en livsstil og holdninger, der rent evolutionsmæssigt er nye. Dog ville anlæg til holdninger, der havde haft millioner af år til at modnes, ikke være påvirket af intelligens. Udgangspunktet var i følge Kanazawa, at intelligens - evnen til at tænke og ræsonnere - har givet vore forfædre en fordel i evolutionært nye situationer, som de ikke havde instinktlige forudsætninger for at løse. Derfor ville mere intelligente mennesker har nemmere ved at genkende og forstå nye situationer og elementer end mindre intelligente mennesker. Nogle af disse elementer ville være værdier, livsstil og præferencer.

Med denne hypotese kunne Kanazawa forudsige resultaterne af en række forsøg, hvor forsøgspersonernes intelligens måtte formodes at være udslagsgivende for ganske forskellige former for adfærd og holdninger.

For eksempel er adgangen til lys i nattetimerne en meget ny mulighed i den menneskelige evolution, og dermed er tendensen til at være oppe om natten også en evolutionært ny ting. Med udgangspunkt i hypotesen om, at intelligente mennesker påtager sig nye evolutionære mønstre måtte man derfor formode, at især intelligente mennesker var aktive om natten. Denne forudsigelse kunne bekræftes af Kanazawas forsøg.

Tilsvarende noterer Kanazawa, at mennesket er evolutionært tilpasset til at være konservativt, hvor mennesket fortrinsvis bekymrer sig om sin familie og sine venner. Derfor er det at være socalistisk indstillet, hvor man bekymrer sig om en uendelig stor gruppe af genetisk urelaterede personer, som man aldrig vil møde eller indgå i nogen relation med, en evolutionær nyhed. Kanazawas hypotese siger således, at mere intelligente mennesker vil have højere tendens til at være socialister. Dette underbygges af målinger fra National Longitudinal Study of Adolescent Health, som viser, at "meget venstreorienterede" unge havde en IQ, der var over 10 points højere end unge, der så sig selv som "meget konservative".

Også ateisme er en evolutionær nyhed, og mens Kanazawas forklaring på årsagen til dette næppe er hele sandheden, er der ingen tvivl om, at religion er dybt indgroet i den menneskelige natur. Som resultat af menneskets tendens til at antropomorfisere naturfænomener har mennesket gennem hele sin udvikling set "Gud gribe ind" omkring sig, og evnen til at forestille sig resten af tigeren, når man så en tigers hale, har været en fordel, også selv om andre forestillinger har været ren indbildning. Det er kun i nyere tid, at vi har opnået forståelse for, at der ikke er guddommelig indgriben på spil, og det er også kun i nyere tid, at mennesket ikke er et byttedyr. For at være ateist skal man således vende sig mod sin evolutionære arv, og Kanazawas hypotese forudsiger, at der derfor vil være flere ateister blandt intelligente mennesker end hos mindre intelligente mennesker. Også her holdt forudsigelsen stik, idet unge, der "overhovedet ikke var religiøse" havde en gennemsnitlig IQ på 103, mens "meget religiøse" unge havde en gennemsnitlig IQ på 97.

Kilde: Cherry Creek News. Det fremgår ikke af artiklen, om Kanazawa har kommenteret, at ikke blot er der sammenhæng mellem intelligens og tendensen til ateisme og socialisme, men at venstreorienterede og ateister som gruppe er mere intelligente end gennemsnittet, mens intelligenskvotienten for troende og konservative ligger under gennemsnittet.

Pernille Vigsø Bagge (SF) udtaler til Politiken, at hun er overrasket over, at danskere kan risikere at betale kirkeskat, selv om de ikke er medlemmer af Folkekirken.

Det burde hun imidlertid ikke være, for uanset om vi er medlemmer eller ej, financierer vi en væsentlig del af Folkekirkens indtægter via den almindelige skattebillet, altså udenom kirkeskatten. Derfor har jeg sendt følgende email til Pernille Vigsø Bagge:

Hej Pernille,

Du siger i dag til Politiken (http://politiken.dk/indland/article950291.ece), at du er overrasket over, at danskere kan risikere at betale skat til Folkekirken, selv om de ikke er medlemmer. Når du udbeder dig om en forklaring fra kirkeministeren, håber jeg, at du vil bede kirkeministeren forholde sig til følgende problemstilling:

Det er reglen, ikke undtagelsen, at danskere betaler skat til Folkekirken, selv om de ikke er medlemmer. Alle danskere, der betaler skat, er med til at betale præsters og bispers løn og pension, idet kirkeskatten kun dækker dele af Folkekirkens indtægter. Endvidere er alle med til at finaniciere præsters uddannelse på teologistudiet (idet teologistudiet i praksis er en del af denne uddannelse) via den del af skatten, der går til SU.

Med venlig hilsen,

Ole Wolf

Jeg opfatter konvertitterne - de, der selv har skiftet religion - som de mest irriterende religiøse mennesker.

Det skal ikke opfattes sådan, at jeg opfatter dem som de værste eller de farligste. De farligste i det større perspektiv er de kulturelt religiøse, som fra barnsben har lært bestemte holdninger, moralbegreber og etik, og som den naturligste ting i verden inkorporerer disse ideer i politik, forretning og øvrig social magt. Men de er sjældent udpræget pågående, missionerende eller uforsonlige omkring deres holdninger. Når først de er fortrolige med deres identitet, mærker man kun indirekte til dem via deres stemmefordeling eller lobbyarbejde.

Nej, konvertitterne er irriterende, pågående og kun (potentielt) "lokalt" farlige. Da Frida Nome studerede de palæstinensiske selvmordsbombere, fandt hun hurtigt ud af, at de ikke blev rekrutteret blandt de allerede overbeviste, men at de var folk, der ikke havde udvist speciel interesse for deres nyfundne religion tidligere. Nok er selvmordsbombere destruktive, men med et lidt kynisk syn på situationen er deres ødelæggelsesradius langt mindre end ikke-fundamentalistiske religiøse landes destruktive kraft, både indenfor og udenfor landenes grænser.

Bertel Haarder (V) nåede netop at afsløre sine holdninger om, at danske børn skal udsættes for religiøs forkyndelse, før han fandt ud af, at det var en politisk problematisk udtalelse. Derfor trak han den skyndsomst tilbage. Han forklarer, at folkeskolerne skal give mulighed for undtagelse fra at blive udsat for denne kirkelige handling, samt at han fastholder, at børnene bør synge salmer.

Dermed træder han imidlertid videre rundt i den religiøse spinat.

For det første er salmer en tradition, der er indført af Luther med henblik på forkyndelse af det kristne budskab i netop denne bestemte religion. Salmerne har til hensigt at lovprise den kristne gud, og afsyngelsen af salmer er således en del af dyrkelsen af kristendommen. Hvis Bertel Haarder ønsker sang i skolen, er der ingen grund til at fokusere på disse kristne salmer - der er mange andre sange, der kan synges.

For det andet er praksis omkring undtagelse fra skolernes religiøse indoktrinering ikke så ligetil. Skolerne kan ikke bare lade eleverne være uden opsyn, så hvis ikke skolerne har personale, der kan holde opsyn med de børn, der undlader at møde op til morgenbønnen, så er der ikke noget at gøre. Børnene skal således alligevel være til stede under den religiøse handling, med mindre forældrene tager fri fra arbejde for at passe dem.

Forestil dig, at du kender en, der tror på julemanden. Nåja, det gø¸r vi nok alle: Små børn tror ofte på julemanden. Men forestil dig, at det er en voksen person, der ærligt og åbent tror på julemanden.

Nu vil jeg ikke have, at du skal tro, at personen er dum. Jeg vil bede dig forestille dig, at denne voksne person, der tror på julemanden, er en intelligent person, der er dygtig til sit arbejde. Han har måske endda gået på universitetet og fået gode karakterer. Han har et tolerant gemyt og er overvejende en flink fyr. Han er selvfølgelig ikke perfekt, men i det store hele kan man ikke rigtig en finger at sætte på ham. Han er som de fleste, lige bortset fra at han tror, at julemanden lever et sted på Nordpolen med sine rensdyr og nisser, og deler gaver ud til jul, og han tror, at han bør opføre sig ordentligt, fordi julemanden ønsker det.

Det er nemt nok at se, at personens gode gerninger er knyttet til hans tro, for selv om han ikke praler af dem, så vil han godt have, at andre folk lægger lidt mæ¦rke til det. Det kan være den lille notits om, at han har doneret til en indsamling, eller at han nogle gange nævner i forbifarten, at han sidder i bestyrelsen for den lokale afdeling af julemands-troende, der gør noget godt i lokalsamfundet. Han siger også som argument for julen, at gode gerninger er en del af julens værdier.

Hvorfor tage folks fantasier mere alvorligt, end de selv gør?

I går løb jeg endnu engang på en af de her mennesker, som ifølge deres egne udsagn ”holder mulighederne åbne” overfor alt, hvad det spirituelle marked har at tilbyde.

Hvis du erkender, at der ikke findes guder, må du også erkende, at det ikke betyder noget, hvad en person måtte tro på i den henseende. Det eneste, der betyder noget, er hvad personen gør eller ikke gør på grund af sin tro. Det er kun de håndgribelige resultater, de praktiske følger af troen, der betyder noget. Det, som betyder noget, er handlinger, resultater og effekter, men selve troen - hvem behøver bekymre sig om den, bortset fra de troende?

Der er na­tur­lig­vis god grund til at un­der­sø­ge tros­ret­nin­ger, der ofte be­nyt­tes som und­skyld­nin­ger for ræds­ler over hele verden. Men igen er det ræds­ler­ne, ikke troen, der giver grund til be­kym­ring. Hvis den på­gæl­den­de tro ikke gav an­led­ning til skidt eller godt, ville du så be­kym­re dig om den?

Som nogen måske husker, fremsatte Pernille Rosenkrantz-Theil (Ø) for nogle år siden et forslag om, at Grundloven skulle ændres, så kirke og stat adskilles. Det lykkedes imidlertid Birthe Rønn Hornbech (V) at lukke munden på den langt mindre erfarne Pernille Rosenkrantz-Theil med et taktisk træk, idet Birthe Rønn Hornbech kunne henvise til, at Folketingspolitikere har svoret på Grundloven, og at Pernille Rosenkrantz-Theil med dette forslag kunne blive bortvist fra Folketinget - og dermed faldt forslaget på stedet.Læs mere på Johanne Schmidt-Nielsens blog. Husk i øvrigt at holde øje med jeres egne fortrukne partiers reaktion på disse forslag. Det siger nemlig lidt om, hvor interesserede de er i at blande religion og politik ligesom i nogle af de lande, som især højrefløjen er lidt skeptiske overfor.

Fra po­li­tisk side lægges der nor­malt op til, at kri­sten­doms­un­der­vis­nin­gen skal være ikke-for­kyn­den­de.