marts 2006 Archives

Hvordan kan man aktivt fordumme mennesker i samfund, der ellers opfattes som veluddannede?

Kontroverser sætter tåben og den vise lige - og tåben ved det.

Tåber kommer til magten, når kontroverser får lov til at opstå på baggrund af falske opdelinger. Dette sker, når problematikker med mange valgmuligheder bliver reduceret til "enten/eller"-spørgsmål. For eksempel:

"Hvad skal vi gøre med den onde diktator X?" (multiple valg)
"Det er enten militær intervention eller intet." (enten/eller)

Når emner med mange facetter reduceres til binære (enten/eller, ja/nej, rigtigt/forkert, osv.) kontroverser, stimulerer det territoriale ("os" vs. "dem") instinkter og følelsen af at identificere sig med den ene "side". Når det sker, begynder folk at se fordummede ud.

Mange mennesker er så oplærte til at se problematikker i territoriale (binære) områder, at de opfatter enhver anden indgangsvinkel som en trussel. En pluralistisk indgang til internationale problemer opfattes således som "bløde" eller "eftergivende" (dvs. "dårlige" træk, som støtter den "onde" side). Enhver kritik af en fundamentalists "godt vs. ondt"-dogmatik vil af fundamentalisten opfattes som Djævelens værk.

Vi kan ikke kommunikere effektivt uden en vis mængde abstraktion og generalisering. En vis form for generalisering, som kan kaldes "dødt absktraktionsniveau" kan dog have en fordummende effekt. Dette sker, når man hænger fast på et bestemt abstraktionsniveau. Følgende eksempel illustrerer det:

"institutionaliseret mediekorruption betyder, at der overdrages magt til at manipulere offentligheden efter vilkårlige kyniske mål. Dette er hemmeligheden bag elitens kontrol i et tilsyneladende 'demokratisk' samfund."

Denne sætning indeholder ikke andet end abstraktioner på højt niveau, og kan koges ned til: "Mediekorruption bruges i hemmelighed til at kontrollere offentligheden". Ord som "elite", "magt", osv. bidrager ikke med noget specifikt. Fordummelse optræder, når mennesker læser andet i sætningen end abstraktioner på højt niveau. (Bemærk, at sådanne udtalelser ofte er skrevet på en måde, så de ser specifikke eller faktuelle ud.)

I den anden ende af abstraktionsspektret finder vi simple rapporter af sensoriske opfattelser, som er på et meget lavt abstraktionsniveau:

"Hun sagde, jeg skulle passe mig selv. Jeg sagde, at det kunne hun selv gøre. Hun sagde, at jeg i det mindste var ærlig. Jeg sagde: 'Kalder du mig en løgner, din bitch..."

Der skal et lidt højere abstraktionsniveau end det ovenstående til, før man konkluderer: "Vi udvekslede fornærmelser og kom ikke nogen vegne. Det var spild af tid."

Det hjælper mod fordummelse, hvis man altid sørger for at blande høje og lave absktraktionsniveauer.

Politikere bruger "højt" dødt abstraktionsniveau for at undgå specifik kritik, og for at undertrykke efterprøvende spørgsmål. For eksempel:

"Jeg vil ikke undskylde vor hårde kurs i kampen for at beskytte vor vestlige livsstil fra de, der vil true den." (Ordene "hårde", "kurs" og "kampen" lyder ikke abstrakte, men i praksis har de ingen specifik betydning i den givne kontekst.)

Reklamer bruger dødt abstraktionsniveau til kun at associere kvaliteter til mærkevarer (f.eks. "El Vital - fordi dit hår fortjener det"). Mærkevaren henleder til abstrakte kvaliteter, og reklamerne bidrager ofte ikke med faktuelle eller specifikke detaljer om produktet, der sælges. Oplev f.eks. "Coke: the real thing", ikke mineralvand med sukker og kemikalier. ("The real thing" lyder bestemt ikke abstrakt; forvent ikke, at høje absktraktioner altid lyder abstrakte.)

Personen, der brugte ordet "elite" ovenfor ville måske mene, at en hurtig definition af "elite" ville gøre meningen mere klar. Men definitioner gælder for absktraktionsniveauer, der er mindst lige så høje som de ord, de definerer. En ordbog vil således forklare, at en "hund" er et "firbenet, kødædende pattedyr".

Definitioner hjælper således ikke til at klarlægge høje abstraktionsniveauer. Hvis man mistænker nogen for at fordumme en med ord, så bed om specifikke eksempler, navne, datoer, rapporter om målinger, testbare fakta - alt sammen abstraktioner på lavere niveau. Herefter kan det give mening at bede om definitioner for at se, om de specifikke detaljer pr. definition passer til abstraktionerne.

Et højt, dødt abstraktionsniveau bruger ofte cirkulær logik, f.eks.:

"Selv om Politiken giver indtryk af at støtte sandheden, undertrykker det i virkeligheden sandheden, fordi avisen dybest set er en del af et apparat, der har til formål at undertrykke sandheden".

Det cirkulære argument bidrager ikke med andet end selvbekræftende absktrationer: "X undertrykker sandheden, fordi X er en del af Y, der undertrykker sandheden". Vi ved ikke, om X er en del af Y, bortset fra: "øh... fordi X undertrykker sandheden".

Udtrykket "konspirationsteori" siger ikke "tåbeteori". Det giver blot associationer om "tåber" hos dem, der udleder, at det kun er tåber, der laver konspirationsteorier.

Da George W. Bush således spekulerede i et hemmeligt plot mellem Osama Bin Laden og Saddam Hussein, ville nogle nok kalde det en konspirationsteori. Men eftersom medierne forsikrer os om, at Bush ikke er nogen tåbe (han er jo trods alt præsident), så kan vi udlede, at Osama Bin Laden og Saddam Hussein ikke indgik en konspiration. Det var kun et "plot mod den vestlige verden", og det er jo langt fra en lige så vanvittig påstand, forstås det.

Man kan altså komme langt med associationer, udledninger og cirkulære argumenter. Man kan lave lange avisartikler og bøger, når udledningerne kædes sammen. Hvis man samtidig bruger døde abstraktionsniveauer, er der ingen, der kan komme efter en med testbare fakta - fordi man jo befinder sig på et niveau over blot fakta. Det er ikke noget, du tror; det er noget, du ved.

Da Anders Fogh Rasmussen udtalte, at Muhammed-sagen skilte fårene fra bukkene, benyttede han sig af flere af fordummelsesteoriens virkemidler: "Får" og "bukke" var et uforståeligt abstraktionsniveau med skjulte udledninger, de delte mulighederne op i en binær tilstand af for/imod, og argumentet for, hvornår man er den ene eller den anden slags, vil være cirkulært.

Der gik kun få dage efter min beslutning om at sige endegyldigt farvel til TDC, før jeg fik aftalt en ny forbindelse hos Cybercity. Ved denne lejlighed fik TDC ca. to måneders varsel til at opsige min Internetforbindelse og min telefon, der begge skulle flyttes til Cybercity den 22. marts.

Internetforbindelse blev flyttet uden problemer. Telefonen blev også nedlagt hos TDC, men om aftenen den 22. marts var den stadig ikke oprettet hos Cybercity. I følge Cybercity havde TDC ganske rigtigt nedlagt forbindelsen som aftalt, men TDC ville først overføre telefonnummeret til Cybercity den 6. april, altså to uger senere. I mellemtiden har vi ikke telefon.

Hvis ikke jeg havde rig ertaring med, at TDC er elendig og langsom, ville jeg have mistænkt dem for at hævne sig på en kunde, der var så formastelig at forlade dem.

TDC selv vidste selvfølgelig intet om sagen, da jeg ringede og brokkede mig. Det bliver spændende at se, om vi har telefon den 6. april.

Nogle af vore venner har lige fået et barn. De er lidt selvoptagne, så jeg syntes, de skulle lære, at andre skal have lov til at have andre holdninger end dem.

Derfor sagde jeg til dem, at deres baby er grim. Jeg sagde også til moren, at hun var kommet til at se ældre ud, og at hun tydeligt havde taget på.

Så sagde jeg, at babyen egentlig lignede naboen mere end faderen, og for nu at trække fokus lidt væk fra deres yngel gjorde jeg også opmærksom på, hvor dårligt deres bolig var indrettet. Deres kæreste kunsteje burde tilsvarende fjernes fra huset, så jeg valgte straks at kommentere, hvor rædselsfuldt, dette deres øjesten nr. 2 var.

Af en eller anden grund sagde vore venner noget om, at de ikke ville have noget med mig at gøre. De havde endda den frækhed at blive sure på mig, selv om jeg jo bare ville teste, om de nu også var i stand til at værne om den ytringsfrihed, som er så vigtigt i det demokrati, som de også burde have lært at værne om. Sådan nogle svin. Jeg tror ikke, de er rigtige danskere.

I perioden op til Irak-krigen troede Bush & co. (dvs. også den danske regering), at Irak havde masseødelæggelsesvåben, selv om ingen havde haft held til at finde noget, der bare mindede om det. Eller rettere, de gav udtryk for, at de troede det. Nogle af os andre har længe - også inden krigen - antydet, at det lød som en meget dårlig undskyldning.

Nu er det blevet endnu tydeligere, at de bestemt ikke troede noget som helst om masseødelæggelsesvåben, efter at NBC News er kommet i besiddelse af oplysninger om, hvad det var for en højtstående kilde, CIA havde pralet af at have i Iraks regering. Spionen var ingen ringere end Iraks udenrigsminister, og han havde givet CIA en langt mere nøjagtig beskrivelse af forholdene omkring masseødelæggelsesvåben, end CIA selv gav udtryk for - og hans version kunne man senere konstatere var den rigtige.

Spørgsmålet er så, hvorfor CIA valgte at opstille egne teorier end benytte de oplysninger, som en så højtrangerende efterretning kunne afsløre. Nogle teorier går ud på, at CIA bare skulle fabrikere en undskyldning.

Højrebloggerne er mildt sagt ikke begejstrede for, at deres omend lidt rigeligt ventsreorienterede ideologiske repræsentant, Anders Fogh Rasmussen, er blevet sammenlignet med Hitler. Jeg vil også mene, at det må være et udslag af Godwins lov, der er på spil. Vi har jo f.eks. ikke bygget koncentrationslejre til flygtninge, og selv om nogle måske ville mene, at det ikke er meget galt, at flygtningelejrene og retsforholdene i disse burde lede tankerne hen på koncentrationslejre, så skal vi huske, at regeringen jo ikke ligefrem prøver at internere folk i lejrene. Tværtimod prøver regeringen jo med næsten enhver tænkelig undskyldning at forhindre, at der skal komme folk ind i lejrene.

Nåh, hvis man skulle sammenligne nogen med Hitler, så ville det være en person, der på den ene side foregav at være folkelig, mens han i praksis støttede industriens interesser, som Hitler f.eks. forklarede repræsentanterne for den tyske stålindustri, da de undrede sig over, at Hitler førte sig frem som folkets mand.

Man ville nok også kræve, at personen støttede sig kraftigt af stemmer, der blev høstet gennem en racistisk ideologi, retorik og propaganda rettet mod en syndebuk, og som fører en nationalistisk politik, der aktivt søger at undgå besmittelse af den såkaldte nationale kulturarv. Man ville også kræve, at vedkommende støttede sig til en ideologi, der havde stærke fællestræk med den socialdarwinisme, som Hitler troede på, såsom liberalistisk politik om fri markedsøkonomi og konkurrence, hvor den stærkeste har retten til at overleve.

Man ville også forvente, at personen forhold sig støttende eller neutral om medier, der viderebragte hans synspunkter, mens han ellers ikke ville holde sig tilbage for at skælde ud på folk, der modarbejdede ham.

Den slags ville man forhåbentlig aldrig beskylde Anders Fogh Rasmussen for.

Den nystartede forening "demokratiske muslimer" giver et fejlagtigt indtryk af, hvad Islam har mulighed for at gå ud på. Demokrati handler om folkestyre, hvor mennesker enes om en styreform og om en lovgivning, der tilgodeser flertallet, og i de fleste modifikationer af demokratiet gives der også i en vis udstrækning plads til mindretal. I alle tilfælde sættes der ikke nogen højere magt ind end mennesket selv.

Men i Islam sættes Allah over mennesket. Allah står over menneskets love og enigheder. Det er udtryk for en aldeles udemokratisk holdning at opfatte sig som muslim, og dermed er udtrykket "demokratiske muslimer" enten vildledende eller selvmodsigende.

Det samme gælder kristendommen, hvor den kristne gud også er aldeles udemokratisk - en holdning, der er udtrykt helt eksplicit af bl.a. Dansk Folkepartis præstestyre.

Hverken Gud eller Allah eksisterer, og kristnes og muslimers tro er derfor intet andet end de kristnes og muslimernes egne, personlige holdninger. Men ved at tilskrive deres holdninger en magt, der står over mennesket, giver de udtryk for, at deres egne holdninger pr. definition har mere værdi og vægt end andre menneskers. Den slags er udemokratisk. Det er lige så vanvittigt at sige, at man er "demokratisk kristen", som at sige, at man er "demokratisk muslim". Ingen af delene er mulige.

Man må enten afsværge ens guds status som hævet over menneskene, eller også må man afsværge ens demokratiske standpunkt. Holdningerne kan ikke forenes. Det er enten-eller.

Det er ikke kun muslimer i udlandet, der bliver sure over, at deres religiøse forbilleder bliver hånet. Kristne danskere bliver skam også sure.

Modspil har et link til en interessant illusion, hvor man får fornemmelsen af at standse tiden.

Jeg kan ganske rigtigt observere, at sekundviseren stopper i en rum tid, og at den derefter fortsætter fra det sted, som den stoppede, uden at springe frem. Men undervejs observerer jeg også andre fænomener.

1. Selv om jeg ser sekundviseren blive stående uden at bevæge sig, ser jeg også samtidig sekundviseren bevæge sig fremad i normalt tempo. Min hukommelse og min observation er i konflikt, og jeg oplever begge fænomener på én gang. Jeg ser sekundviseren blive fastholdt, og bliver ikke bevidst om, at den reelt flytter sig. Men mine øjne observerer alligevel, at den flytter sig, og umiddelbart før denne observation bliver filtreret væk i min bevidsthed, når jeg at blive opmærksom på det. Selv om jeg ser, at sekundviseren flytter sig, registrerer jeg det ikke som "relevant" information.

2. Når jeg "vågner op" igen, og sekundviseren bevæger sig normalt, fortsætter den ganske rigtigt fra det sted, hvor jeg så den gå i stå. Men umiddelbart før opstår der en kort korrektion i min bevidsthed, der varer lige netop så lang tid, at jeg bliver opmærksom på, at der sker noget ureglementeret. Det er i dette øjeblik, at jeg oplever, at jeg glemmer, hvor viseren reelt var nået til, og hvor jeg indstiller mig på, at den vil dukke op det sted, hvor jeg nu ser den. I praksis oplever jeg således at blive svagt opmærksom på, at min hukommelse bliver "rettet", så jeg "husker", at viseren var nået til det punkt, hvorfra jeg nu ser den fortsætte.

Med et gennemsnit på 100 spam mails om dagen, hvoraf en væsentlig del garanterer, at min tissemand bliver en tomme eller mere længere og/eller tykkere, så er det nok på tide at gentage denne gamle statistik over længden på en penis, hvis brugeren lod sig friste af alle de spam emails, der uden tvivl virker.

- Other atheists enraged -

Copenhagen, Denmark (Berlingske Tidende) — Danish atheist threatens illustrator at Danish newspaper "Information" after discovery of blank illustrations.

In an angry letter to the illustrator, a Danish atheist warned the illustrator that he will suffer fatally from the twelve blank pages that were discovered on his desk last week.

Twelve blank illustrations have triggered the rage of Danish atheists who demand an apology.

The police believe that the atheist may have been inspired by the rage following the spiteful Danish caricatures of the Moslem prophet Mohammed, but a spokesperson from DANG denies the connection:

"The illustrator himself may have been inspired to not create twelve drawings, but our reaction cannot be compared to the Moslem protests. The caricatures of Mohammed are a Danish tradition of maintaining a national identity by mocking out-groups that Moslems must learn to accept. That's what we mean by freedom of speech in this country. It's the right of the majority to say what they want against any minority. But the twelve blank pages is the complete opposite. It is an abuse of the freedom of speech. The illustrator is mocking our right to say nothing."

DANG has complained to the Danish Prime Minister, Anders Fogh Rasmussen, but the Prime Minister refuses to acknowledge the atheist complaints. "Our country is founded on Christian principles, and atheists must learn to accept our dedication to that tradition," says Danish Prime Minister Anders Fogh Rasmussen. "That left-wing subversive newspaper should stay put on most issues, but as was the case for our official political newsletter, Jyllands Posten, I will not deny any newspaper its right to say anything that supports our government's policy."

The editor of Information, Palle Weis, will not apologize to the atheists, who argue that the newspaper supports its illustrator's intent by not publishing the blank pages, thus making the absence of religion even more evident. Palle Weis denies any such intent in today's editorial where he explains that:

The atheist rage in Denmark has already spread to other countries. Atheist spokesperson in the US, Bill McConnell, states that atheists in the US would be wise to support their Danish brethren, as the Danish illustrator portrays a deliberately misleading image of the atheist stance. Bill McConnell explains:

"Open any publication of ours and you'll find that ninety-five percent is bashing of Christian theology. Most of us are former Christians, and we need Christianity as a counter-belief. But these twelve illustrations don't even have a caricature of Jesus on them, and no atheist would be caught dead not thinking about Jesus or God. It is completely wrong to assume that atheists can exist outside of a Christian discourse, but that's exactly the misrepresentation that these illustrations are deliberately trying to convey."

The furor over the twelve illustrations has birthed a new group, Moderate Atheist Danes (MAD), whose goal is to ease the tension between non-believers. MAD calls for a broader non-belief and disagrees with the traditional dependency on Christianity. In a press release, MAD explains that in a nation with multiple cultures atheism cannot focus exclusively on traditional Christianity, but must also take into account the non-existence of other gods.

Fearing another wave of boycotts of Danish products, Danish manufacturers urge the libertarian Danish Prime Minister to remember that economy has higher priority than human beings. Industry analysts say that the manufacturers need not worry, however. "When Danish dairy giant Arla recently lost money as a result of the Mohammed caricatures, it was this very concern that softened the Prime Minister's stance against the ethnic groups that he had previously declared arch-enemies of our state and culture. Arla is great, and the Prime Minister will follow the will of Arla," says chief of the Danish government's Industry Interest Group, Thorleif Nielsen.