oktober 2011 Archives

Hvad vil det sige at have gået i livets skole? Skal man tro de, der har gået i denne skole, er det en uddannelse, der kan sidestilles med andre uddannelser, og især de videregående uddannelser. Livets skole er særdeles eksklusiv: Har man først taget en anden uddannelse, vil man ikke længere være i stand til at deltage i livets skole. Har man gået i livets skole, og efterfølgende tager en anden uddannelse, vil man endvidere miste sin ret til at kunne sige, at man har gået i livets skole.

Det er imidlertid svært at finde information om uddannelsesforløbet, og jeg har derfor foretaget en kortlægning af de kompetencer, som beherskes af individer, der giver udtryk for at have gået i livets skole. I livets skole forventes du at erhverve dig blandt andet følgende færdigheder:

Liv og helbred, herunder:

• Brug af homøopati, akupunktur, healing, div. kosttilskud, m.v. til øget velvære.
• Planlægning vha. horoskoper pga. deres gran af sandhed.
• Optagelse af kreditlån uden bankens indblanding.

Videnskabsteori, herunder:

• Videnskabsfolk ved ikke noget om det virkelige liv.
• Videnskabsfolk er tit uenige.
• Anekdotisk bevisførelse har størst vægt.
• Videnskab er bare holdninger (kaldet "teorier"), og din egen holdning er lige så god som enhver anden.
• Statistik er skalar-matematik (dvs. hvis statistikken siger én ud af 10, og de foregående 9 hændelser ikke er indtruffet, vil den næste hændelse indtræffe).
• Der er altid kun to modsatte muligheder.

Kultur, samfund og geografi, herunder:

• At holde dig ajour med væsentlige nyheder vha. BT og Ekstra Bladet.
• At forholde dig kritisk til deltagerne i Robinson og Big Brother.
• Kristendom har givet os demokrati, og gør os bedre end andre.
• Omtrentlig retning til de nærmeste byer.
• Læsning af charterferiekataloget.
• Det er ikke dig personligt, der skal spare på Jordens ressourcer eller tage hensyn til miljøet.
• Ord staves, som du vælger at gøre det.

Politisk forståelse, herunder:

• Venstre er noget med at være imod skat.
• Sjosjaldemokraterne er noget med fabriksarbejdere.
• Konservative er en slags Venstre.
• Enhedslisten og vist nok SF er kommunister.
• Dansk Folkeparti er noget med den jævne mand, og de kan ikke lide fremmedarbejdere, fordi de tager dit arbejde og gør dig til muslim.

Følgende er d.d. sendt til Ole Sohn (SF) og Ida Auken (SF):

Kære Ole Sohn og Ida Auken,

Vi kender alle legenden om manden, der opfandt skakspillet: Da kongen tilbød ham løn for opfindelsen, valgte manden ét hvedekorn for første skaktern, to for det næste, fire for det tredie, otte for det fjerde, osv. Kongen sagde ja, og opdagede hurtigt, at der skulle udbetales over 18 milliarder milliarder hvedekorn, hvilket var umuligt.

Legenden illustrerer, hvad eksponentiel vækst indebærer. I tilfældet med skakbrættet er væksten 100% - en fordobling for hver tidsperiode. Ved lidt mindre vækstprocenter er tallet 7% et "magisk" tal, idet denne procentsats svarer til en vækstfordobling for hver 10 år ved en fast vækst på 7% pr. år. Man kan generelt rimelig præcist beregne fordoblingstiden ved at dividere tallet 72 med vækstprocenten. En vækst på 1,9% p.a. betyder således en fordobling for hver 38 år; ved en økonomisk vækst på 1,9% vil økonomien med andre ord være fordoblet i år 2050.

Ole, jeg vil gerne stille dig følgende spørgsmål som erhvervs- og vækstminister: Hvornår mener du, at økonomien skal være fordoblet? Eller alternativt, hvad mener du, at vækstprocenten skal være?

Det er naturligvis ikke tilfældigt, at jeg valgte en vækstrate på 1,9%, som svarer til en fordobling af økonomien i år 2050. År 2050 er nemlig det år, hvor miljømålet er en reduktion af CO2-udledningen til det halve.

Indtil videre viser statistikken, at CO2-udledningen er fuldstændig proportional med den økonomiske vækst, også med forbehold for mindre forurenende teknologi undervejs. Ved en fordobling af økonomien i år 2050 vil CO2-udledningen derfor også være fordoblet. Hvis CO2-udledningen alene halveres i forhold til i dag, vil vi i år 2050 have samme udledning af CO2 som i dag. For at nå klimamålet skal CO2-udledningen altså dobbelt formindskes - med en tilsyneladende beskeden konstant vækst på 1,9% vil der være behov for teknologi, der reducerer CO2-udledningen til 25% i forhold til i dag!

Ida, jeg vil gerne stille dig følgende spørgsmål som miljøminister: Hvilket niveau af CO2-udledning (i forhold til i dag) mener du, at de næste 38 års teknologiske udvikling vil give anledning til? Eller alternativt, hvilken økonomisk vækst vil kunne accepteres, før målet om halvering af CO2-udledningen i år 2050 er urealistisk?

Kongen beordrede i øvrigt opfinderen halshugget for hans frækhed.

Med venlig hilsen,

Ole Wolf
(adresse m.v.)

Da jeg boede i Bay Area i slut­nin­gen af 1990'erne, faldt jeg over et bil­l­bo­ard-opslag for "Gay Wind­sur­fers". Det var øjen­syn­ligt en for­e­ning af ho­mo­seksu­el­le, der vind­sur­fe­de sammen. Jeg fandt aldrig ud af, hvad der var særligt ved bøsse-vind­sur­fing al den stund, at jeg ikke var et oplagt medlem, både på grund af min egen seksu­a­li­tet og min aldeles mang­len­de in­te­r­es­se i vind­sur­fing.

Ikke desto mindre fik op­sla­get mig til at tænke: Hvad er vind­sur­fing for bøsser og les­bi­ske, som vind­sur­fing ikke er for he­te­ro­seksu­el­le? Jeg havde ganske vist stadig bil­le­der på net­hin­den af en ung skønhed, der surfede i det græske øhav, mens hun foretog hånd­stand, split, og andre gym­na­sti­ske øvelser, der i høj grad frem­hæ­ve­de hendes figur, men der var stadig en vis afstand til direkte seksu­a­li­te­taf­hæn­gig vind­sur­fing. Dyrkede de sex, mens de vindsurfede (hvilket på sin vis ville være imponerende nok), eller var det en form for nøgen-vindsurfing, hvor man af uklare årsager fandt sin egen seksualitet så vigtig, at det stod i skarp kontrast til de fleste nøgenstrandes indstilling om, at man kan være nøgen, uden det skal involvere seksualitet?

Jeg fik aldrig noget svar på, hvordan en homoseksuel vindsurfer anderledes end en heteroseksuel, men min interesse var heller ikke større, end at jeg undlod at notere mig adressen, så jeg kunne møde op og spørge. Jeg gætter på, at årsagen er den marginalisering, som homoseksuelle udsættes for til trods for, at de udgør en betragtelig procentdel af befolkningen: De homoseksuelle i San Francisco udgør en subkultur, som har deres egne regler og "ghettoer", hvis ellers man kan kalde den dyreste og mest eksklusive del af San Francisco for en ghetto. De har en form for abstrakt sammenhold, hvor fællesskabet defineres ud fra deres seksuelle identitet, også på alle de områder, der intet har med sex at gøre.

Dette sammenhold er nok svært at overføre til danske forhold, hvor selv store procentdele af samfundet vil have svært at mødes i enkeltsags-forening, fordi vi er et lille folk. Samtidig er den amerikanske identitetsfølelse mere markant end den danske fællesskabsorientering (også selv om visse dele af den politiske arena halser efter de amerikanske forhold som en hanhund efter en tæve i løbetid), og det gør det mindre attraktivt at samles om fællesskaber, der tager udgangspunkt i ens egen identitet. Tror jeg.

Det er næppe den slags fordybende tanker, der går gennem hovedet på den dansker, der undrer sig over, at homoseksuelle føler behov for at holde "Copenhagen Pride" og tilsvarende events. Det er nok endda de færreste, der gennemskuer, at marginaliseringen af homoseksuelle nødvendiggør en sådan synlighed: Jo flere, der deltager i Copenhagen Pride, desto mere synligt er det, at der findes en stor gruppe danskere, der er marginaliserede - omend med den rebound-effekt, at en meget stor mængde mennesker signalerer det modsatte af marginalisering. Den almindeligt tolerante person observerer derfor med undren, at homoseksuelle finder det nødvendigt at gøre opmærksom på sig selv, fordi den samme tolerante person næppe er opmærksom på hvor mange fordomme, overfald, lovgivninger, m.v., der rammer homoseksuelle.

Jeg vil i stedet påpege noget, der sikkert hverken blev overvejet af Bay Area-vindsurferne eller af de danskere, der ser et indslag om Gay Pride i København: Der er intet ved vindsurfing, der er spor homoseksuelt. Det giver lige så lidt mening at diskutere bøsse-vindsurfing, som det gør at diskutere bøsse-højrekørsel på vejene. Når bøsser og lesbiske køber ind, er det ikke homo-indkøb. De kører ikke i homo-højre side af vejen. De homo-tænker sig ikke om, når de løser en vanskelig opgave. De homo-laver ikke mad. De homo-klipper ikke hæk. De homo-har ikke hund. De homo-køber ikke ind i Bilka. De opfører sig faktisk som alle andre, og det ville jeg helst sige, at enhver idiot ville kunne fatte.

Men ak. På trods af så simple erkendelser er det i år 2011 stadig et problem, at homoseksuelle kan blive viet. Homo-vielser burde være lige så lidt homo, som indkøb i Bilka er det, men i praksis er vielse - en borgerlig accept af retten til at dyrke sex med hinanden, samt en formaning om, at man så sandelig herefter skal afholde sig fra sex med nogen anden end sin på vegne af et fantasivæsen navngivet "Gud" bevidnede partner - aldeles særskilt og forbudt for homoseksuelle. Det er i det religiøse rum, at homoseksuel adfærd er forbudt og forkert, mens homoseksuelle i enhver anden sammenhæng ikke opfattes som afvigende. Det er religion, der definerer ægteskab som specielt, og det er religion, der definerer ægteskab som noget, der alene gælder mand og kvinde.

Der er intet ved ægteskab, som giver anledning til at tale om homo-vielse i stedet for "almindelig" vielse, bortset fra at ægteskab er en religiøs institution, der er sækulariseret - men ikke af den grund mindre mindre fornuftsfjernt - i samfundet. De ægteskabelige krav kunne være ligegyldige al den stund, at religiøse mennesker selv må leve med de restriktioner, deres religion påbyder dem, at homoseksuelle må acceptere den homofobi, deres egen religion udviser, eller at kvinder selv må finde sig i, at deres religion er kvindeundertrykkende... eller alternativt forlade den. Det må i en væsentlig udstrækning være op til den enkelte, om han eller hun vil støtte en religion, der gør ham eller hende til et hadeobjekt, ligesom man vel må tillade den enkelte valget mellem at springe ud fra 10. sal eller modtage professionel hjælp til at komme væk fra sine problemer. Men de ægteskabelige krav er ikke ligegyldige, fordi de har enorme juridiske og økonomiske følger i et samfund, der trods tilsyneladende sækularisering insisterer på en forældet religiøs tradition i både tanke og praksis.

Problemet er, at disse religiøse forvildelser har fået lov til at eksistere i et sekulært samfund, der formelt har vendt ryggen til den gud, der engang definerede kulturen, men som stadig opfører sig fuldstændigt, som om de stadig troede på guden. Den religiøst funderede fordømmelse af seksuelle minoriteter, der ingenlunde er usædvanlige eller sjældne, såvel som den lovgivning, der fører fordømmelsen meget klart ud i livet, er et uhyre aktuelt problem. Det handler ikke om at være for eller imod homoseksualitet, men om at eliminere de holdninger, der gør homoseksualitet til et problem. Det handler ikke om at støtte homoseksuelles ret til at blive viet i Folkekirken eller andre steder, men om at gøre vielse til et ligegyldigt ritual, både mentalt og legalt.

Landsforræderi henviser til den forbrydelse, det er at begå handlinger, der er til fare for ens eget lands sikkerhed, eller som er i åbenlys modstrid med landets interesser. Under den borgerlige regering, der fratrådte i 2011, blev anklagen regelmæssigt rettet mod borgere, som støttede ikke-etniske danske mindretals interesser, eller som erklærede sig uenige i såvel regeringens økonomiske politik som dens udlændingepolitik. Dette øjensynligt ud fra en betragtning om, at de ville landets bedste, og at man enten var med dem eller mod dem. Var man imod dem, var man også imod landet.

Man var således landsforræder, hvis man fremførte en anden økonomisk politik, eller hvis man havde andre værdier end de, regeringspartierne opfattede som danske.

Historien vil vise, om den økonomiske politik fra S/SF/R vil blive værre end det enorme underskud på 85 milliarder kroner, som den borgerlige VKO-regering efterlod til sin efterfølger efter at have ødslet et årtis fremgang væk på skattelettelser til de allerrigeste. Historien vil også vise, om landet vil tage skade af, at der findes interessegrupper i samfundet, der ikke mener, at landet kun er for kristne, etniske danskere. Det er i bedste fald spekulation, om disse grupperinger kan kaldes landsforræderiske.

Det er langt mindre spekulativt at vurdere handlingerne fra folk, der gennem deres handlinger direkte skader landet. Her tænker jeg på de private virksomheder, der flytter produktionen til udlandet for at tjene lidt mere til sig selv og deres aktionærer. Jeg tænker på virksomheder, der ikke betaler skat.

Selv den borgerlige opposition mener (og mente, mens den var regering), at det er et problem, at arbejdspladser bliver flyttet ud af landet. Men i stedet for at gøre virksomhederne ansvarlige for problemet, når de fyrer danske ansatte og outsourcer eller flytter helt til udlandet, havde VKO den frækhed at gøre de ansatte til problemet: Det var arbejdernes skyld, at når de ville have en høj løn, så tvang de ansatte de stakkels firmaer ud af landet. Virksomhederne betalte også for meget i skat på trods af, at Danmark på det punkt ligger i mellemklassen.

Det er ikke samtlige arbejdere i Danmark, og de faglige organisationer, de indgår i, der er forræderisk anlagte. Landsforræderne er de firmaer, der svigtet landet ved at fyre danske arbejdere og flytte produktionen til udlandet. Landsforræderne er de bestyrelser og kapitalfonde, der opkøber firmaer med henblik på at sælge splitte dem til atomer og sælge dem til udlandet. Landsforræderne er de aktionærer, der har aktier i disse firmaer. Og landsforræderne er dem, der fører politik til støtte for den slags firmaer.

De sidste 10 år har tilføjet udsagnsordet "vækste" til min ordbog. At "vækste" betyder at have vækst, så når et firma oplever vækst, "vækster" det.

Både Socialdemokratiet og SF mener ligesom de borgerlige partier, at Danmark har brug for vækst. Landet skal vækste, som om det var en virksomhed. En sådan tankegang er ekstremt kortsigtet, hvilket forhåbentlig vil fremgå af det følgende. En konstant vækst fungerer som renters rente, og nedenstående tabel viser udviklingen i økonomiens størrelse i forhold til nu for selv begrænset konstant vækst:


Det burde være tydeligt, at selv indenfor en kort årrække med en lav vækstrate vil samfunds­økonomien være vokset - undskyld, vækstet - til et niveau, der er svært at forestille sig. Ved en vækstrate på 5% vil samfunds­økonomien være fordoblet efter blot 15 år. Tallet 72 er "magisk", idet dette tal divideret med vækstraten giver en cirka-værdi for antallet af år, det tager for økonomien at fordobles. (Tallet kendes også som "7-reglen", som siger, at 7% angiver den vækstrate, der bidrager til en fordobling i løbet af 10 år.)

Hvis ikke det umiddelbart lyder urealistisk, at samfunds­økonomien skulle blive næsten tredoblet på et halvt århundrede år ved en vækstrate, der er lavere, end de borgerlige partier ønsker fastholdt, så skal det måske ses i lyset af, hvordan samfunds­økonomien i Europa så ud for adskillige hundrede år siden, hvor der blev bygget arkitek­toniske pragtværker, kompo­neret mester­værker og begået bane­brydende viden­skabelige opdagelser. Konstante vækstrater på blot få procent forudsætter, at vi på få år vil foretage fremskridt, der hidtil har taget flere århundreder. Det er ikke realistisk!

I skolerne lærer børn at regne med periode­doblinger ved blandt andet at regne på antallet af åkander i den lokale fiskesø. Opgaven går ud på, at åkanderne fordobler deres antal hver dag, og når åkanderne dækker hele søen, vil de kvæle alt liv. Det er derfor vigtigt, at man sætter ind mod åkandernes spredning i tide. Eksperter har regnet sig frem til, at åkanderne vil dække hele søen efter fire måneder. I begyndelsen ser det dog ud til, at åkanderne spreder sig langsomt, så man beslutter sig for først at sætte ind, når åkanderne har bredt sig til halvdelen af søen. Børnene får til opgave at finde ud af, hvornår dette sker, og finder (til mange elevers vantro) ud af, at det først sker efter tre måneder og 29 dage - dagen før det er for sent. Er dette ikke i sig selv en øjenåbner for eksponen­tielle systemers pludseligt ukontrol­lerbare adfærd, burde observa­tionerne fra 1980'ernes forskning i fraktal- og kaosteori gøre os yderligere bekymrede. Her fandt man ud af, at ethvert system, som periode­dobles, vil udvikle sig kaotisk; det gælder begribeligvis også økonomien.

Hvis konstant vækst er urealistisk, så er reduktion af forurening dobbelt urealistisk. Indtil videre er der så stærk korrelation mellem forurening og økonomisk vækst, at der reelt er tale om propor­tionalitet mellem økonomi og forurening. De fromme ønsker om at halvere CO₂-udledningen inden 2050 skal ses i lyset af, at selv en lav vækstrate vil fordoble økonomien på samme tid. Ved en vækstrate på 2% har økonomien fordoblet sig efter blot 36 år (altså inden år 2050), og det vil CO₂-udledningen også, idet den følger økonomien proportionalt. For at reducere CO₂-udledningen til det halve af, hvad den er i dag, skal man i år 2048 have udviklet teknologi, så udledningen ikke blot er halveret, men bragt helt ned på en fjerdedel af 2012-niveauet! Ved højere vækstrater bliver det endnu mere absurd. Er vækstraten konstant 5%, skal vi på under 40 år udvikle teknologi, der nedbringer CO₂-udledningen til en syvendedel.

Spørgsmålet er ikke, hvordan samfundet kan fastholde en konstant vækst. Spørgsmålet er, om vi dør først, eller om økonomien gør det.

De borgerlige partier elsker at hævde, at vores skattesystem er uretfærdigt, fordi en rig person på grund af vedkommendes høje trækprocent betaler langt større beløb til statskassen end en fattig. Det er imidlertid en yderst snæversynet betragtning, for det handler ikke om kronebeløbet, der betales, men om hvor hårdt det rammer det enkelte individ at skulle skille sig af med dette bidrag til samfundet.

Det koster nemlig et vist grundbeløb at overleve. Alle skal have noget at spise, et sted at bo, osv. Hvis man tjener meget lidt, er dette grundbeløb stort i forhold til ens indkomst. Hvis man tjener meget, er grundbeløbet omvendt forholdsvis småt i forhold til ens indkomst. Hvis man regner dette grundbeløb med, når man vil regne ud, hvor hårdt en person bliver ramt af en given trækprocent, ser den effektive bidragsprocent noget anderledes ud.

En borgers bidrag til samfundet kan med fuld rimelighed måles som forholdet mellem det beløb, vedkommende betaler i skat, og de penge, personen har til overs, når basisbeløbet er betalt. Hvis personen tjener A kroner, og har en trækprocent på a %, har vedkommende A - A · a / 100% kroner tilbage, når skatten er betalt. Hvis grundbeløbet for leveomkostningerne er X kroner, har vedkommende således til sidst A - A · a / 100% - X kroner at leve for. Hvis vi kalder dette beløb for Y, har personen derfor Y / A · 100% af sin indkomst til rådighed, når skatten er betalt; eller alternativt, personen har mistet (A - Y) / A · 100% af sin indtægt på grund af skat og basis-leveomkostninger.

For eksempel: Anders tjener kr. 23.000 om måneden, og har en trækprocent på 45%. Når skatten er betalt, har han derfor kr. 12.650 tilbage. Anders' basis-leveomkostninger er kr. 5.000 om måneden, så Anders har dermed kr. 7650 tilbage. Det svarer til, at han har mistet kr. 15350, eller 67% af sin indkomst.

Lad os nu tage et andet eksempel, nemlig Bente, der tjener kr. 75.000 om måneden, og som har en trækprocent på 58%. Hun har derfor kr. 31.500 tilbage, når skatten er betalt. Bente har samtidig højere basis-leveomkostninger end Anders, nemlig kr. 7.000 om måneden. Dermed har hun kr. 24.500 tilbage at leve for. Det svarer til, at hun har mistet kr. 50.500 af sin indtægt, eller 67% af sin indkomst.

Med forbehold for eventuelle regnefejl (der næppe vil påvirke pointen med eksemplerne), viser disse to eksempler, at det kræver en forskel i procentpoint på 13% i skat, før man kan hævde, at de to personer bliver ramt procentvist lige hårdt af deres respektive trækprocenter. Og så er der endda ikke indregnet de to personers følsomhed overfor uventede(?) udgifter til f.eks. tandlæge eller reparationer, hvor Anders vil være væsentligt dårligere stillet end Bente.