november 2007 Archives

Asmaa Abdol-Hamid gradbøjer det religiøse vanvid

| 22 kommentarer |
Lixtal: 53Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

I følge TV2 Nyhederne kritiserer Asmaa Abdol-Hamid Saudi Arabiens straf af en kvinde, der havde kørt i bil sammen med en mand, der senere voldtog hende.

Jeg er fuldstændig enig med Asmaa i, at det er en vanvittig straf, og jeg er også enig i hendes udtalelse om, at USA i denne sag sætter kikkerten for det blinde øje, fordi Saudi Arabien er en god allieret og handelspartner for USA, som USA helst vil holde sig på diplomatisk god fod med.

Imidlertid er jeg komplet uenig med hendes argumentation for, hvorfor straffen af kvinden er forkert.

Asmaa citeres for at sige: "Det er helt klart misbrug af religion, og det er lang fra den islam, jeg selv praktiserer".

Dermed promoverer Asmaa igen – som politiker – sit religiøse standpunkt, når hun mener, at Saudi Arabien misbruger religion. Når man taler om, at religion misbruges, så ligger der nemlig i holdningen, at der findes en korrekt (eller i det mindste mindre forkert) brug af religionen. Religionen er 100% menneskeskabt, og det giver kun mening at sige, hvad der er rigtigt eller forkert, hvis man tror, at der findes en Allah, der har udstukket den "rigtige" religion, og som har mere at skulle have sagt om den sag end mennesket selv.

Jeg er ligeglad med, om hun er kristen eller muslim, men som politiker i et venstrefløjsparti skal hun holde kæft med sine religiøse holdninger, der kræver, at man forholder sig til en autoritet, der ligger over mennesket.

Kategorier:

  • Currently 5/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 5/5 (2 stemmer.)
Flattr this

Dumt Folkeparti

| 4 kommentarer | 1 TrackBack |
Lixtal: 51Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Vi tager den lige igen, hvis nogen skulle have overset det. Foruden den åbenlyst racistiske linie skiller Dansk Folkeparti sig ud fra Folketingets øvrige partier ved at være dårligere uddannede, skriver Politiken.

Mens alle andre partier end Dansk Folkeparti kan mønstre med halvdelen som akademisk uddannede, viser Dansk Folkeparti, at deres politik er udtænkt af væsentligt mindre begavelser, idet Dansk Folkeparti har under en trediedel akademikere i Folketinget.

Blandt vælgerne ser det heller ikke for godt ud. Så hvis nogen synes, at Dansk Folkeparti og deres vælgere virker dummere end resten, så har de ret.

Kategorier:

  • Currently 0/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 0/5 (0 stemmer.)
Flattr this

Undgå logning af email

| 3 kommentarer |
Lixtal: 44Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

På Modspil gennemgår Carsten Agger logningsbekendtgørelsens vanvid, men nogle gange bliver jeg lidt usikker på, om vi mennesker, der ikke bryder os om, at andre åbner vores post, måske er en smule for selvsikre i vores tro på, at vi kan omgå logningen.

Tag nu email, for eksempel. Carsten Aggers forslag er udmærkede, men brugen af Gmail er f.eks. ikke skudsikker, hvis Gmail nu tilfældigvis har et par mailservere stående i Danmark, som tager sig af routing af email for danske brugere. Google har allerede computere stående rundt omkring i verden som en del af deres websøgning, og der ville slet ikke være noget mærkeligt i, at Google tilsvarende installerede mail-computere i Danmark til håndtering af mail sendt fra en Gmail-bruger i Danmark – hvis ikke de allerede har det.

Logningsloven angiver om email, at danske Internetudbydere skal logge afsender og modtager af email. Dette øjensynligt i erkendelsen af, at det ikke er tilstrækkeligt at notere, at man har sendt en mail via sin internetudbyder på et givet tidspunkt, men at man som aflyttende myndighed er mere interesseret i at vide, hvem modtageren er.

For at sende og modtage mail tilkobler du dig to forskellige servere. Den ene benytter du til at sende mail med, og den anden benytter du til at modtage fra. Du kan opfatte den ene som posthusets postkasse, og den anden som din egen postkasse.

Hvis du benytter CyberCity, TDC eller en af de mange andre Internetudbydere i Danmark, har du sikkert sat dit mailprogram op, så det sender mail via denne udbyder. Det har du gjort i dit mailprogram, hvor du under "SMTP" har angivet f.eks. smtp.cybercity.dk (for CyberCitys vedkommende) eller et tilsvarende navn ved din udbyder.

Dette gør det muligt for din Internetudbyder at logge såvel indholdet af din mail – med mindre det er krypteret – som de ting, der er påkrævet i logningsbekendtgørelsen, dvs. din identitet som kunde, din email-adresse og modtagerens email-adresse.

Hvis du vil undgå logning af din udgående email, kan du vælge den dyre løsning, hvor du sætter din egen mail-server op, idet den kommunikerer direkte med andre mailservere. Hermed kan din Internetudbyder kun se, at du benytter din server til at sende mail med, og hvilke servere rundt omkring i verden, du sender mail gennem (dvs. hvilke "posthuse", der kommer til at levere dine emails til modtagernes "postkasser"), men kan ikke se, hvem modtageren af din mail er.

Det kræver desværre, at din server er tændt hele tiden. Bemærk også, at hvis din server router din mail gennem din Internetudbyders mailserver (dvs. gennem smtp.cybercity.dk eller lignende), vil din Internetudbyder alligevel kunne logge dine emails. Dette kan meget være tilfældet, hvis du benytter dig af biblioteker eller en af de små foreninger, der er undtaget af logningsbekendtgørelsen.

Alternativt kan du benytte en udenlandsk SMTP server. Her kan du f.eks. benytte Google som SMTP-server, hvis ellers du tør satse på, at Google ikke har en række mailservere stående i Danmark.

Til sidst kan du benytte dig af lokale webhoteller i udlandet (der i øvrigt ofte er billigere eller tilbyder mere plads end danske webhoteller). Disse webhoteller tilbyder ofte mailservere, som du kan afsende mail igennem, idet du sætter dit mailprogram op til at benytte disse mailservere. Når først du benytter dig af en server, der ikke er placeret i Danmark, kan din danske Internetudbyder højst notere, at du sender email via denne server.

Det er ikke muligt at benytte tor til at afsende mail, fordi det ville lægge alt for meget op til misbrug til spam (spammere ville elske at få fri og ikke-sporbar adgang til port 25).

Det er bedst at logge mails på afsendingstidspunktet. Når først emailen er blevet sendt, ligger den ganske vist og venter på en computer et sted, indtil du henter din mail via POP3 eller IMAP, og selv om denne computer i ro og mag kan analysere din mail, er metoden meget usikker. Årsagen er, at når først en mail er blevet modtaget af serveren og sendt videre i systemet, kan man ikke længere med sikkerhed kan afgøre, hvem der har afsendt den pågældende email. Det er blandt andet derfor, at det er så svært at afgøre, hvor spam kommer fra.

Det giver derfor slet ikke mening at lave en sådan analyse, og det virker derfor heller ikke sandsynligt, at mails vil blive logget, når man henter dem. Skulle du alligevel ønske at være på den sikre side, så gælder der omtrent de samme forholdsregler som for afsendelse. Du behøver dog ikke bekymre dig om, hvorvidt du router gennem din Internetudbyderes mailservere, idet dit mailprogram kobler sig direkte på mailserveren, når du henter mail.

Hvis du bruger en service, der har mailserveren stående i Danmark, og den pågældende mailserver ikke allerede har analyseret din mail, så vil den kunne registrere, at du henter den mail, der er rettet til dig, og i princippet hvem mail-indholdet hævder, at den pågældende mail er fra.

For at undgå denne situation kan du ligesom for udgående mail vælge at benytte et webhotel i udlandet, som ikke har mailservere stående i Danmark. Din Internetudbyder vil herefter højst være i stand til at se, at du henter mail fra denne mailserver.

Du kan benytte tor, når du henter emails, og så kan din Internetudbyder ikke se, at du benytter den pågældende mailserver.

Igen er det også muligt at have sin egen mailserver stående til modtagelse af mail, idet andre mailservere rundt omkring i verden kobler sig direkte på din mailserver for at aflevere mail. Det kræver igen, at din mailserver står tændt hele tiden, og din Internetudbyder vil kunne se, at andre mailservere kontakter din server for at aflevere mail. På denne måde er det faktisk sværere at omgå logningen, end hvis du benytter tor.

Hvis du er helt paranoid omkring mail, så brug webmail på en udenlands server, og benyt tor på din browser. Men så er det straks lidt mere problematisk at kryptere mail. Hvis din webmail bygger på f.eks. IMP, kan det være, at udbyderen har sat den op, så du kan kryptere og dekryptere mail, men du skal i så fald uploade din private(!) nøgle til webmail-programmet.

Til sidst skal det siges, at din Internetudbyder i princippet kan logge al den trafik, du sender gennem dit modem, og vil være i stand til at få puslespillet med kommunikationselementerne ("IP-pakkerne") til at gå op, hvis blot du holder én forbindelse til én service såsom en webside. Brugen af tor kan gøre dette umuligt, og selv uden tor vil en komplet logning af samtlige husstandes Internetkommunikation være så ressourcekrævende, at det i praksis ikke er muligt. Det vil kun være "særligt mistænkelige" personer, man kan ofre disse ressourcer på.

Hvis du vil undgå, at det er dig, der bliver mistænkt, så kan du gøre det gennem "solidaritet", hvor du sammen med så mange andre Internetabonnenter som muligt er med til at gøre så megen af din helt uskyldige Internettrafik "suspekt", idet du krypterer dine mails, benytter dig af tor, går udenom danske mailservere, osv.

Kategorier:

  • Currently 0/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 0/5 (0 stemmer.)
Flattr this

Danmark er direkte afhængig af Dansk Folkeparti

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 54Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Politiken, d. 25/11 2007 — Danmark forsvinder langsomt, når stemmerne går til venstrefløjen. Opsigtsvækkende resultater fra Institut for Danskhed ved Københavns Universitet, der er blevet oprettet under VKO-regeringen viser, at stemmerne ved Folketingsvalgene direkte påvirker den danske geografi.

Når der stemmes på Dansk Folkeparti og de Konservative, øges landets areal, mens stemmer på Enhedslisten og SF nedsætter landets areal.

Forskere har endnu ikke en sikkert forklaring på fænomenet, men har dog en stærk mistanke. Til Politiken siger Professor i National Identitet Anders Källerkold:

"Jeg tror, at Dansk Folkeparti længe har vidst, at det forholder sig sådan. De har jo i mange år give udtryk for, at vores fædreland forsvinder, hvis man ikke stemmer på dem. Vore tal viser, at der er noget om snakken, og jeg har allerede fået et forhåndstilsagn fra forskningsministeren på tilskud til forskning i fænomenet, idet han forventer, at vi når frem til den konklusion, at den danske befolkning skal stå sammen om at redde landet ved at stemme på Dansk Folkeparti".

Anders Källerkold fremhæver, at tallene taler deres eget sprog. I nationalistiske egne som Sønderjylland, hvor Dansk Folkeparti står stærkt, hæver landet sig, mens byer med kultur- og universitetsliv såsom København og Århus sænker sig.

"Regeringen har tidligere påvist i samarbejde med Bjørn Lomborg, at det globale klima retter sig efter regeringens økonomiske retningslinier, og jeg ser ingen grund til at tro, at det skulle forholde sig anderledes med vores eget lands topologi", siger Anders Källerkold til Politiken.

Ikke alle forskere er enige i denne fremlægning. Ph. D.-studerende Abdul Ödansk Fyfasan påpeger således, at den øgede landmasse omkring Dansk Folkepartis vælgere kan have helt andre årsager:

"Hele landet synker på grund af den globale opvarmning, der får isen til at smelte ved polerne. Men i de landbrugsområder, som stemmer på Dansk Folkeparti, fylder de markerne med store mængder gødning. De spiser også meget svinekød og producerer megen afføring, og det bidrager alt sammen til en større landmasse, som er nok til at imødegå havets stigning i områder, hvor der er stor koncentration af Dansk Folkepartis støtter. Den større danskhed er i virkeligheden al den gødning, som Dansk Folkeparti fylder landet med", siger Abdul Ödansk Fyfasan.

Anders Källerkold er delvist enig i fremlægningen, idet han henviser til, at regeringen længe har ment, at et øget fokus på industrien vil afhjælpe landets problemer, herunder også drivhuseffekten, og at Abdul Ödansk Fyfasans hypotese kan være et eksempel på dette. Anders Källerkold opfordrer dog Abdul Ödansk Fyfasan til at ændre fokus, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at modtage forskningstilskud:

"Abdul Ödansk Fyfasan har valgt den klassiske indgangsvinkel, at fundamentet i vort smukke land og Dansk Folkepartis politik er uønskede affaldsprodukter. Jeg mener, at han og resten af venstrefløjen bør lære at opfatte alle industriens produkter som nødvendige og konstruktive i stedet for at vrøvle om miljø og stueren adfærd", slutter Anders Källerkold.

Anders Källerkolds team af forskere vil i den kommende periode følge nøje med i kyststrækningernes tilstand i forhold til meningsmålingerne af danskernes støtte til Dansk Folkeparti.

Kategorier:

  • Currently 0/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 0/5 (0 stemmer.)
Flattr this

Autentisk humus

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 31Let: Skønlitteratur for voksne
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Med dette indlæg erklærer jeg mig landsforræder. Jeg vil nemlig i de følgende linier bidrage med noget, som den højredrejede del af det politiske spektrum opfatter som landsforræderi, nemlig udbredelsen af elementer, som den arabiske kultur ødelægger den danske kultur med.

Dette er opskriften på humus, som smager autentisk. Det er smagen af humus, som den opleves i Mellemøsten.

1 dL sesamfrø
1 dL tørrede kikærter
Saften fra 1 citron
3 fed hvidløg
1 tsk spidskommen
1/4 tsk bagepulver
Olivenolie
Salt

1. Vask kikærterne, og hæld dem i en skål. Dæk dem med vand, og lad dem stå natten over. De vil opsuge vandet og svulme til omtrent dobbelt størrelse.

2. Imens forbereder du tahini: Bred sesamfrøene ud over en bageplade på et stykke bagepapir, og bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader i 5 – 10 minutter. Vend jævnligt rundt i dem, og sørg for, at de ikke bliver brune.

3. Lad sesamfrøene køle ned, og blend dem med olivenolie, indtil du har en tyktflydende masse, der lige netop kan hældes ud af blenderen. Sæt denne tahini i køleskabet, hvor den kan holde sig i flere måneder.

4. Næste dag skifter du vandet ved kikærterne, og lader dem stå yderligere nogle timer.

5. Vask igen kikærterne og sorter de dårlige fra. Hæld dem i en gryde, dæk dem med vand, og hæld bagepulveret over. Lad dem nu koge ved svag varme i 1½ - 2 timer, så de nemt kan mases mellem to fingre.

6. Si vandet fra kikærterne, og gem det til senere. Fjern de tomme skaller fra kikærterne.

7. Blend kikærterne med olivenolie, og lad dem stå og køle af.

8. Tilsæt ca. 1 skefuld tahini til den blendede masse, og tilføj krydderierne og salt. Hvis konsistensen er for tyk, tilsætter du noget af kogevandet.

Som opfordring til terror er denne opskrift gjort forholdsvis stærk. Hvis du er bange for at blive forfulgt, overvåget, anholdt og straffet under terrorloven, kan du vælge at tilsætte mindre hvidløg, citron og spidskommen.

Kategorier:

  • Currently 2.8/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 2.8/5 (4 stemmer.)
Flattr this

Æv-bæv

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 46Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

neener-neener.jpgMogens Camre (DF) har løjet for sine vælgere for at skaffe stemmer til Dansk Folkeparti.

Jeg vil selvfølgelig ikke forpasse lejligheden til at påpege, at Dansk Folkepartis støtter er usædvanligt dumme, og eftersom dumhed desværre ikke er smertefuldt, vil jeg blot komme med en enkelt kommentar til de monumentale idioter, der var dumme nok til at stemme på ham i forventning om, at det ville gøre noget godt for dem:

Æv-bæv. Hvad Helvede troede I dog selv.

Ærgerligt, at der ikke er flere vælgere, der så hurtigt oplever, hvad deres politikere i virkeligheden gør for dem. Ellers ville vi hurtigt opleve en flugt fra højrefløjens politikere.

Kategorier:

  • Currently 0/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 0/5 (0 stemmer.)
Flattr this

Undgå overvågning af din PC

| 2 kommentarer | 1 TrackBack |
Lixtal: 47Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Den nyeste Ubuntu distribution af Linux er forberedt på sikker brug, hvor teknikken "tor" kan medvirke til, at din færden på nettet ikke uden videre kan aflyttes i henhold til ønskerne fra overvågningsliderlige politikere.

Hvis ikke du allerede har slået tor til på din Ubuntu-distribution, så installer programmet med "sudo aptitude install tor". Dette installerer blandt andet programmet "privoxy", som sender sørger for at sende internet-trafik gennem tor fra de applikationer, der kan konfigureres til at bruge privoxy.

Du kan nu konfigurere Firefox til at benytte Tor, idet du installerer udvidelsen Torbutton. Denne udvidelse gør det meget nemt at slå anonym browsing til og fra. Som sideeffekt blokeres der også for en række reklamer, idet de også logger din færden. Det forlyder, at Torbutton også findes som udvidelse til mail-programmet Thunderbird.

Bemærk dog, at tor er knyttet til den enkelte applikation. Hvis du f.eks. benytter Firefox med Torbutton, så er det kun din Firefox-brug, der er beskyttet, så mail eller chat er ikke beskyttet. Andre applikationer skal "torifies", så de også benytter privoxy. Dette gøres ved at sætte dem op til at benytte en SOCKS v5 proxy med "localhost" som host og port 9050, men det afhænger af den enkelte applikation, om det er muligt.

Hvis du benytter dig af Kubuntu (Ubuntu med KDE) ligesom jeg, så gå ind under "System Settings" og sæt netværket til at benytte sig af "dante sockets", der først installeres med "sudo aptitude install dante-client". Det får KDE-applikationer såsom messenger-programmet Kopete til at benytte sig af tor.

Kategorier:

  • Currently 5/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 5/5 (1 stemmer.)
Flattr this

Pia Kjærsgaard glad for penis-transplantation

| 2 kommentarer |
Lixtal: 45Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Pia Kjærsgaard har skullet lægge ansigt til meget under valgkampen. Hun afslører nu for Billed-Bladet, at hun måtte holde fri dagen efter valget for at gennemgå en ansigtsoperation.

"Jeg har altid fået at vide, at jeg var en pige med ben i næsen, men nu hvor vi stod overfor et nyt samarbejde med Venstre og de Konservative følte jeg, at jeg måtte tage skridtet fuldt ud", fortæller Pia Kjærsgaard.


Pia Kjærsgaard er glad for sin nye penis-næse, som Kristian Thulesen Dahl har doneret til hende.

Pia Kjærsgaard fik derfor skyndsomst foretaget en næseoperation, idet hun fik transplanteret Kristian Thulesen Dahls penis ind som ny næse.

Operationen var vellykket, selv om lægerne måtte lade dele af Pia Kjærsgaards oprindelige næse blive siddende, for at den nye næse ikke blev for lille.

"Der er næsten ingen bivirkninger", siger Pia Kjærsgaard til Billed-Bladet. "Der var kun en enkelt gang, da jeg så et dokumentarprogram på DR2 om Hitler, der hvor han kom gående op mod sin talerstol og hele forsamlingen heilede, at min næse pludselig begyndte at dunke og vokse, men ellers har jeg slet ikke mærket noget fra den".

Til spørgsmålet om, hvad befolkningen vil sige om hendes nye næse, når de ser hende på fjernsynet, har Pia Kjærsgaard ingen bekymringer. "Ved du hvad, det synes jeg slet ikke, de har noget at skulle have sagt om. Venstrefløjen har jo altid været efter os på grund af deres penismisundelse, så jeg tror faktisk slet ikke, at det gør nogen forskel overhovedet. De burde prøve at kigge på deres egne næser på Nosser Khader eller Asmaa Abdol-Hamid og se, hvor grimme og udanske deres næser er", forklarer Pia Kjærsgaard.

Pia Kjærsgaard glæder sig til at stikke sin nye næse i en lang række opgaver i den kommende regering, hvor hun vejrer mulighed for et frugtbart samarbejde omkring hendes mærkesager. Med så mange mandater, som Dansk Folkeparti fik tilranet sig ved valget, mener Pia Kjærsgaard, at partiet nu har krav på oprejsning efter at være blevet afvist som regeringspartner ved sidste valg.

"Det er vores tur til at komme ind i varmen, og en VKO-regering er den helt rigtige trekant, hvor der er behov for, at Dansk Folkeparti kan trænge igennem med en benhård politik", siger hun.

Det er i øvrigt ikke første gang, at den tro partisoldat har doneret kropsdele til Pia Kjærsgaard. I følge Sæbekassens kilder donerede Kristian Thulesen Dahl allerede i 1995 sine læber til hende, men det vides ikke med sikkerhed, hvor de sidder.

Kategorier:

  • Currently 4.6/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 4.6/5 (8 stemmer.)
Flattr this

Foghs tak til valgets største idiot

| 1 Comment |
Lixtal: 64Meget svær: Faglitteratur, afhandlinger, lærebøger, lovtekster
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Jeg er ikke Christoffer Arzrouni, og har blandt andet derfor lidt sværere ved at foreslå mig selv som ghost writer på Anders Fogh Rasmussens taler. Skulle Anders Fogh Rasmussen alligevel være interesseret, vil jeg anbefale ham en takketale til valgets ubestridte største idiot, Naser Khader, idet jeg som Anders Fogh Rasmussen ville slå på følgende:

Tak til Naser Khader, fordi han har skabt kaos hos de Radikale, der gennem tab af stemmer til Ny Alliance og en offentlig luftning af deres beskidte undertøj på et meget dårligt tidspunkt fik et usædvanligt dårligt valg, der forhindrede dem i at medvirke som en væsentlig spiller på den venstre fløj.

Tak til Naser Khader, fordi han gennem sin kraftige profilering af sig selv som "Pias modsætning" har inviteret hende og Dansk Folkepartis øvrige personnager til en lang række dueller rundt omkring i landet, hvor de nemt kunne score billige points mod ham som inkompetent pauseklovn.

Tak til Naser Khader, fordi han stjal mediebilledet som alternativ til VKO-regeringen, og således forhindrede de øvrige udfordrere i oppositionen i at fremsætte deres reelle partiprogrammer og reelle holdninger. I stedet for at præsentere modstandere, der havde noget at byde på, kunne Naser Khader fremstille sig som en opposition, der ikke kunne tilbyde et alternativ til regeringen.

Naser Khader har således medvirket til, at VKO-regeringen har kunnet fastholde magten. Hvis ikke Naser Khader var sådan et fjols, at hans politiske karierre snarligt vil kunne sidestilles med Jacob Haugaards ditto, ville det næsten have gjort ham fortjent til en plads i Foghs og Pias regering.

Kategorier:

  • Currently 0/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 0/5 (0 stemmer.)
Flattr this

Venstre privatiserer Folketinget

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 50Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Jyllands Posten, d. 14/11 2007 — Anders Fogh Rasmussen vil lægge op til privatisering af Folketinget.

Venstre er dermed ude med et lovforslag, der skal gøre op med det traditionelle Folketing, allerede inden den nye regering er konstitueret.

I følge Anders Fogh Rasmussen er dette en naturlig fortsættelse af regeringens hidtidige kurs, der foreløbig har skabt privatisering af daginstitutioner, sygehusvæsen samt en række servicefag.

En privatisering af Folketinget vil i følge Anders Fogh Rasmussen sikre demokratiets spilleregler. Anders Fogh Rasmussen siger til Jyllands-Posten:

"Valgkampens resultat er jo et direkte resultat af de politiske reklamer, som er financieret af vores økonomiske bagland. Jo større reklamebudget, desto bedre valg. Sådan er det. Derfor er det helt naturligt og demokratisk, at det bagland, som financierer partiernes valg, får direkte politisk indflydelse gennem et tilsvarende ejerskab af Folketinget".

Privatiseringen vil også give anledning til væsentlige besparelser, mener Anders Fogh Rasmussen:

"De enkelte aktionærer vil gennem indbyrdes konkurrence sikre, at det er den bedste politik, der bliver gennemført, og vi andre skal bare sørge for at sikre, at den bliver gennemført. Der vil for eksempel slet ikke være brug for oppositionen, som vi kan spare helt væk i løbet af den næste valgperiode".

"I virkeligheden er det jo slet ikke så forskelligt fra situationen i dag, hvor vi holder oppositionen uden for indflydelse, og hvor vi sikrer vores økonomiske sponsorers interesser", slutter Anders Fogh Rasmussen.

Den kommende regeringspartner, Dansk Folkeparti, er positiv overfor forslaget. Pia Kjærsgaard udtaler til Jyllands-Posten:

"Jeg vil medvirke til, at vi starter privatiseringen i Folketingets kantine, så der indgår svinekød i alle retterne. Det vil hjælpe os med at undgå fejlfarver - undskyld, fejlernæring - i Folketinget".

Der står allerede en række aktionærer parat til at byde på Folketinget, herunder A. P. Møller, McDonalds og en række banker og forsikringsselskaber.

Kategorier:

  • Currently 0/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 0/5 (0 stemmer.)
Flattr this

Færøernes homofober sikrer Pias regering

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 54Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Det ser ud til, at VKO-blokken kommer til at fortsætte med det spinklest mulige flertal, idet Edmund Joensen fra Sambandspartiet på Færøerne giver VKO-blokken det sidste mandat.

Edmund Joensen er blandt andet kendt for at have ændret holdning til at være imod et forslag om en lovændring, som stadfæster, at det bliver strafbart at tale nedsættende eller forhånende om folk på grund af tro, hudfarve, køn, politisk overbevisning eller seksuel orientering.

Og dermed passer han jo fint ind i Pias nye regering.

Kategorier:

  • Currently 0/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 0/5 (0 stemmer.)
Flattr this

Fascisme, farce eller fejhed

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 54Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Med valgnederlaget til det menneskelige Danmark i aftes er den borgerlige regerings flertal sikret med 94 mandater, hvis ellers VKO og Y (udtales: "vee-koy") kan finde sammen.

Og her er det naturligvis, at jeg må minde læseren på, hvordan Ny Alliance (Y) i manglen på et velformuleret politisk grundlag er gået til valg på at sætte Dansk Folkeparti (O) uden for indflydelse.

Ny Alliance fik fem mandater, og vi har derfor en situation, hvor VKO alene kun kan mønstre 89 mandater - lige netop for lidt til at være et formelt flertal. Tilstrækkeligt til ikke at være et mindretal, javist, men heller ikke et flertal.

VKO ville være en fortsættelse af det rene vanvid med højreekstremistisk racisme, krigsliderlighed, skattefrihed til multinationale selskaber, forskningsfjendtlighed, yderligere sjofling af vores børns institutioner osv., sådan som vi har set det de seneste seks år. (Godt nok var O ikke formel regeringspartner, men mon ikke de bliver det denne gang.) Men denne fascistiske indgangsvinkel kan heldigvis heller ikke mønstre et entydigt flertal over de magiske 90 mandater.

For at have et klart flertal må VKO samarbejde med Y. Imidlertid har Ny Alliance (Y) under hele valgkampen - endog som formål for deres eksistens - erklæret, at deres formål er at styrte Dansk Folkeparti (O). En regering i form af VKOY vil i bedste fald være en ren farce, hvor to af regeringens parters erklærede formål er at bekrige hinanden. Som Villy Søvndal fra SF udtrykte det, så vil det være en særdeles underholdende situation.

For at det overhovedet skal kunne lade sig gøre at fastholde en sådan regering, må vi nok desværre se frem til, at Y afslører sig selv som et af de fejeste partier i danmarkshistorien, der løber fra selve deres eksistensgrundlag, og gladeligt slikker Anders Fogh Rasmussens unævnelige ud fra præcis samme grundholdning, som Dansk Folkeparti lagde for dagen, da de løb fra deres få menneskelige valgløfter til fordel for deres egentlige, racistiske dagsorden, idet de henviser til "magtens pris".

Hvadenten det bliver til fascisme, farce eller fejhed, så vil jeg fra denne blogpolitiske retning ikke undlade at påpege adskillige af de kommende eksempler på, at Ny Alliance løber deres valgrundlag til fordel for støtte af deres politiske modstanderes ærinde. Vi kan sikkert allerede nu begynde at forberede smilemusklerne på, at de om få dage formentlig vil trække deres krav om dronningerunde tilbage.

Kategorier:

  • Currently 0/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 0/5 (0 stemmer.)
Flattr this

Skal Fogh og Pia væltes?

| 1 Comment |
Lixtal: 59Meget svær: Faglitteratur, afhandlinger, lærebøger, lovtekster
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Det kan siges meget enkelt: Hvis Fogh og Pia skal væltes, så det ikke længere er Dansk Folkeparti, der sætter den politiske dagsorden i landet, så er der kun én måde at sikre det på: Stem på Enhedslisten.

Årsagen er, at de to "blokke" (VKO og oppositionen) står meget tæt på hinanden i meningsmålingerne. Hvis Enhedslisten ikke når over spærregrænsen, så er der fire mandater færre på venstrefløjen, og så vinder VKO-blokken. Så selv om du måske ikke er videre begejstret for Enhedslistens politik, og måske svinger lidt mere over mod SF, Socialdemokratiet eller de Radikale, så sæt alligevel dit kryds ved Enhedslisten, hvis du vil give dit parti en chance for at komme i regeringen!

Kategorier:

  • Currently 0/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 0/5 (0 stemmer.)
Flattr this

Fy fy skamme skamme

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 124Meget svær: Faglitteratur, afhandlinger, lærebøger, lovtekster
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Må man få en bedre skolegang
må man køre frit i busser
må man få en smule velfærd
må man giftes med en russer
må man ha' en mensk'lig adfærd
og vælte Fogh og Pia
må man godt være forskellige
og få et bedre klima
Næ næ næ næ næ, det må vi ikke,
fy fy skamme skamme fy fy ah ah
slemme slemme fy fy næ næ nix nix
slut forbudt - men hva må vi så?

Må man slippe ud af EU
må man bygge børnehaver
må man få en større lighed
må man helbredes for cancer
må man få lidt mere frihed
og fjerne boligkøen
må man trække Danmark ud af krig
og sænke ledigheden
Næ næ næ næ næ, det må vi ikke,
fy fy skamme skamme fy fy ah ah
slemme slemme fy fy næ næ nix nix
slut forbudt - men hva må vi så?

Må vi la' os overvåge
må vi lede CO2 ud
må vi lette toppens skatter
må vi leve under forbud
må vi acceptere hetzer
men blive pænt i skabet
må vi syns at Fogh er dygtig
når han ødelægger landet?
Ja ja ja ja ja, det må vi gerne
næ sikke fint fint ja ja meget det blir
stort stort klap klap fint fint flot flot
det var godt - nå det må vi godt.

Til fri afbenyttelse i valget.

Kategorier:

  • Currently 5/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 5/5 (1 stemmer.)
Flattr this

Anbefaling: Stem på Enhedslisten

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 44Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Jeg har et egoistisk ønske om at komme af med den siddende regering til fordel for en rød regering, fordi jeg mener:

  • Det er til de flestes bedste, når man forhindrer nogle få i at profitere hæmningsløst på bekostning af de fleste.
  • Viden er en god ting, så landets skoler skal forbedres. Ikke ved at hænge eleverne ud med målinger og dermed signalere, at det er eleverne, der skulle være noget galt med, men ved at forbedre undervisningen.
  • Det er vanvittigt, når en regering lyver landet i angrebskrig mod lande, der ikke har gjort os noget. Nu ligger det angrebne land i ruiner, så nogle få udvalgte firmaer kan tjene stort på at genopbygge det for penge, der kunne være brugt langt mere konstruktivt. Frygten for terrorisme truer stadig med at blive en selvopfyldende profeti, idet de angrebne mennesker har fået en reel grund til at betragte Denmark som en fjende. Samtidig har vi indskrænket vores egen frihed i stedet for at sikre den.
  • Jeg vil helst vurdere menneskers værdi ud fra det, de enkelte mennesker er og gør. Ikke ud fra deres værdi i kroner og ører på arbejdsmarkedet.
  • Den borgerlige regering insisterer (mere eller mindre åbenlyst, afhængig af, hvem man spørger) på, at Danmark skal være for hvide kristne. Jeg foretrækker derimod at se mennesker som mennesker uanset farve, og jeg mener, at voksne mennesker, der tror på voksenjulemanden, må have en rationel brist, som næppe er indskrænket til denne ene tro.
  • Jeg vil ikke have en regering, der fyrer eksperterne, når de siger regeringens ideologi imod, såsom den borgerlige regering gjorde, da den nedlagde en lang række udvalg kort efter sin indtræden.
  • Jeg vil gerne have, at mine børn kan gå i institutioner, hvor der er plads til dem, og hvor de ikke skal konkurrere om den smule opmærksomhed, de få pædagoger kan give dem.
  • Jeg vil gerne have tid til at have et liv, der ikke bare handler om at skrabe så mange penge sammen, at arbejdsgiveren kan blive rigere.
  • Hvis vi kan få nogle af de 800.000 mennesker i arbejde, der står udenfor arbejdsmarkedet, så skal vi ikke bruge så mange skattepenge på overførselsindkomster til disse mennesker. Jeg tror, at det i længden er en billigere løsning, som rigeligt kan kompensere for den lavere løn, en kortere arbejdstid for de arbejdsaktive mennesker sandsynligvis vil medføre.
  • Jeg finder det forkert, at jeg skal opfatte mine kolleger og ligemænd som fjender, som jeg skal udkonkurrere på deres (og mit) levebrød, når jeg skal finde arbejde.
  • Jeg gider ikke læse indholdsdeklarationerne på de første tyve forskellige tandpastamærker for at se, hvilken der er den bedste i forhold til prisen. Men det er jeg nødt til, så længe producenterne producerer for deres egen profit i stedet for vore behov. Og det er selvfølgelig ikke bare tandspasta, jeg snakker om her. Jeg vil godt betale mere for varer, der ikke er fremelsket til at have den laveste mulige kvalitet i forhold til producentens indtjening.
  • Uanset hvor positivt jeg måtte opfatte min arbejdsgiver som menneske, så er hans interesser og mine interesser modsat rettede. Han vil gerne have, at jeg laver mest for mindst, og jeg vil gerne have mest for mindst. Det ville være tumpet af mig at stemme på en regering, der giver ham bedre muligheder, når der skal forhandles en løsning.
  • Jeg tror ikke på, at naturen automatisk tilpasser sig de enkelte regeringers økonomiske regnestykker, men er derimod overbevist om, at Jorden er komplet ligeglad med menneskets fremtid, og ikke er en partner, man kan forhandle med. Det er vigtigt for vores egen skyld, at vi ikke driver rovdrift på naturen for at skabe sammenhæng i pengene.
  • Jeg vil have en regering, der ikke sætter Danmarks internationale ry over styr, ved f.eks. at gå i krig uden om FN eller ved at føre en udlændingepolitik, der forbryder sig mod internationale vedtægter.
  • Jeg finder det dybt uretfærdigt, at multinationale selskaber ikke betaler skat, når jeg selv - for ikke at nævne de selvsamme firmaers ansatte - betaler halvdelen af min løn i skat.
  • Kapitalisme bygger på konkurrence, og selv om dette skaber heterogene strukturer, så har kapitalisme også et indbygget spild, som bl.a. skyldes, at konkurrenter genopfinder de samme hjul i stedet for at kombinere ressourcerne. Det er efter min mening en dårlig strategi, og jeg foretrækker en strategi, der ikke bygger på kapitalismens konkurrencementalitet.

Jeg er ikke en af de meget få rigeste i Danmark, og det er ikke til min fordel, at de bliver endnu rigere på bekostning af mig. Jeg har ikke en romantisk/gammeldags tro på, at danskhed og kristendom er enhver kulturs endmål. Jeg har børn, som jeg ønsker et trygt og godt liv, hvor de ikke skal spilde tid og kræfter på at konkurrere om selv de mindste ting i livet. Jeg vil gerne gøre en indsats for min egen skyld og mine nærmestes skyld, men jeg bryder mig ikke om at være lønslave. Det ærgrer mig, at mine bedste timer i mit liv skal bruges på at gøre en arbejdsgiver rigere, i stedet for at jeg kan bruge dem på mig selv og mine nærmeste.

I den udstrækning, at Enhedslisten ser ud til at klare spærregrænsen går min stemme ved folketingsvalget til dette parti, der forsøger at opnå mål, der ligger nærmest mine ønsker. Jeg har ikke nogen udpræget ideologi om at være god og rar og solidarisk, men tænker bare på, hvad der er bedst for mig selv og mine nærmeste. Det bør være logik for høns, at vi alle får langt mere ud af, at der bliver taget hensyn til os, end ved at der bliver taget hensyn til dem, der overlever ved at plukke os. Det gør Enhedslisten til det eneste fornuftige valg for mig.

Kategorier:

  • Currently 5/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 5/5 (2 stemmer.)
Flattr this

Religiøse danske politikere

| 2 kommentarer |
Lixtal: 42Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook
Denne side indeholder en liste over danske politikere, der er blevet valgt eller opstillet til valg, idet der fokuseres på deres udtalelser om religion eller åbenlyse religiøse tilhørsforhold. Indtil videre er den meget ukomplet, men jeg håber, at jeg kan få din hjælp til at udbygge den, så vi kan se, hvordan danske politikere trækker deres religion ind i politik. 

Jeg har benyttet mig af følgende vurderinger af religiøst tilhørsforhold:

  • Åbenlys henvisning til religiøse væsner eller religiøse myter som styrkende for personens argumentation, f.eks. ved at henvise til Gud, Allah, religiøse autoriteters religiøse holdninger, religiøse tekstpassager, m.m.
  • Lønnet eller ulønnet deltagelse i religiøse interesseorganisationer eller frivillig deltagelse i religiøse aktiviteter med henblik på dyrkelse af det religiøse aspekt.
  • Igangværende eller afsluttet uddannelse som teologi kombineret med udtalelser, der afspejler interesse i religiøse spørgsmål. (Motivation: Mange studerende vælger at studere teologi for at kunne komme videre i andre studier, og dette kristne studium er derfor ikke entydigt en indikation af et særligt religiøst tilhørsforhold. Kombineres dette studium imidlertid med udtryk for reel interesse i kristendom eller religion, afspejles der dog en interesse i det pågældende fag.)
Eksplicit ateisme noteres også.

Du kan hjælpe! Send citaterne - incl. kilde - til mig på email-adressen wolf@blazingangles.com, så vil jeg gøre mit bedste for at tilføje citaterne. Du kan også komme med henvisningerne som kommentar.

Socialdemokratiet

  • Jacob Bjerregaard (folketingskandidat 2007): "Jeg tror på Gud, jeg tror på det kristne budskab og på, at der en mening med livet. Det er en integreret del af mit liv, at jeg er kristen, og jeg er både glad for at være det og stolt af at være det." (Udfordringen, 24. okt. 2007)

Socialistisk Folkeparti (SF)

  • Ida Auken: "Som færdiguddannet teolog har jeg været i praktik som hospitalspræst på Rigshospitalet og som fængselspræst på Anstalten ved Herstedvester." (Ida Aukens hjemmeside, 1. nov. 2007.)
  • Margrethe Auken: Erhverv som sognepræst.
  • Pernille Vigsø Bagge: Uddannet teolog, konfirmandunderviser, tidligere lærer på en kristen friskole. (Folketingets hjemmeside, 1. nov 2007)

De Radikale


De Konservative

  • Tom Behnke: "Gud har bestemt, at der skal en mand og en kvinde til at få børn. Det er ikke noget, som Folketinget bestemmer" (Information)
  • Per Ørum Jørgensen: "Personligt tror jeg på at der en skabende Gud. Da vi mennesker jo ikke er perfekte, og så er det jo pragtfuldt at der findes en Gud som kan tilgive." (Ateistisk Forum)
  • Charlotte Dyremose: "Jeg er erklæret kristen og et aktivt medlem af Den Danske Folkekirke." (Ateistisk Forum)
  • Tove Videbæk: Abortmodstander og medlem af en lang række kristne organisationer. (Folketingets hjemmeside, 6. aug 2008, og og Kristeligt Dagblad, 4. mar 2008)
  • Brian Mikkelsen: Medlem af Executive Committee of Christian Democratic Youth Organisation. (Folketingets hjemmeside, 1. nov 2007)

Venstre

  • Visti Kristensen: Erhverv som sognepræst.
  • Anders Fogh Rasmussen: "[d]er eksisterer et overordnet etisk princip, som ikke er fastlagt af det enkelte menneske selv. Der findes 'en instans' uden for og hævet over det enkelte menneske, som giver grundlaget for etikken. ... [U]den Vorherre ville mennesket være tilbøjelig til at sætte sig i Guds sted, ja, at ophøje sig selv til verdens skaber og frelser. Og den rolle er menneskesindet for skrøbeligt til at udfylde." (Kristeligt Dagblad, 1. dec. 2005)
  • Birgitte Josefsen: "jeg er afklaret med mit religiøse ståsted, og derfor er jeg afklaret med, at det, der er mit, skal med mig i jorden" (http://blog.tv2.dk/danielnyboe.dk/entry219550.html)
  • Britta Schall Holberg: Formand for det mellemkirkelige stiftsudvalg i Fyns Stift fra 1989 og for Den Danske Folkekirkes Mellemkirkelige Råd fra 1990. (Folketingets hjemmeside, 1. nov. 2007)
  • Birthe Rønn Hornbech: "Jeg har tidligere sagt, at hvis jeg kun måtte tage én ting med ud på en øde ø, så blev det salmebogen, både på grund af salmerne og evangelieteksterne. Salmerne er en del af min identitet, for jeg har altid sunget dem. Jeg kommer fra et præstehjem, hvor vi sang mange salmer, ligesom gudstjenesten også spillede en stor rolle. Jeg sang salmer, før jeg kunne læse." (Kristendom.dk, 19. okt. 2006)
  • Helge Sander: Medlem af Kristelig Lytter- og Fjernseerforenings landsstyrelse 1990-1996 (Folketingets hjemmeside, 1. nov. 2007)
  • Bertel Haarder: "sommetider må man gribe sig selv i at tænke: 'Jeg håber ikke, at kødet genopstår, for det vil på mange måder være forfærdeligt'. Men vi kommer ikke uden om den del af kristendommen. ... Opstandelsen er en ubegribelighed, som vi aldrig får gjort begribelig. I forhold til ubegribeligheden i skabelsen, så er genopstandelsen ingenting. Vi bliver nødt til at have plads til det ubegribelige i vores livssyn.
  • Lars Løkke Rasmussen: "det danske samfund bygger på værdier, der har deres baggrund i det kristne livssyn" (benyttet som begrundelse for at stemme for en henvisning til kristendommen som den del af Venstres principprogram, Fyns Stiftstidende, 16. nov. 2006).
  • Tove Fergo: Erhverv som sognepræst.

Ny Alliance


Enhedslisten

  • Asmaa Abdol-Hamid: "Det, at jeg er muslim, vil kun styrke medmenneskeligheden og nuancere mit menneskesyn i mit arbejde som politiker, samt give mig tålmodighed i arbejdet for at hjælpe de svage i kommunen." (Enhedslistens hjemmeside, 1. nov 2007)

Dansk Folkeparti

  • Alex Ahrendtsen: "det er da min opgave som politiker at fortælle, hvad islam står for. Og som troende kristen er det da min fremmeste opgave". (Politiken, 15. nov. 2005)
  • Vagn Eriksen: "Vi kan ikke stole på muslimerne. Hvis de vil leve i Danmark, må de gå væk fra islam og konvertere." (Dansk Folkepartis årsmøde, 16.9.2001; citeret efter Jyllands-Posten, 17.9.2001. Det bemærkelsesværdige er, at Vagn Eriksen ønsker, at de skal konvertere.)
  • Søren Espersen: "En religion, som kun har hån og foragt til overs for os og det, vi tror på og føler. Hvorfor skulle vi, i trosfrihedens hellige navn, acceptere begyndelsen til vor egen undergang som kristent folk?" (JP København, 23.12.2004)
  • Søren Krarup: Erhverv som sognepræst.
  • Jesper Langballe: Erhverv som sognepræst.
  • Per Hovgaard: "der findes nogle få præster, der har indset faren ved den muslimske fremrykning i Danmark. (Ekstra Bladet, 15.10.2004)
  • Anita Christensen: "Gud er min kærlige far" (Udfordringen).
  • Pia Kjærsgaard: "Det er kort sagt den måde, hvorpå vi behandler hinanden. Og i denne væremåde passer den muslimske levevis ikke ind. Den muslimske levevis er med andre ord uforenelig med dansk kristen tankegang." (B.T., 24.11.1998)

Kategorier:

  • Currently 3.9/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 3.9/5 (8 stemmer.)
Flattr this

Ældre indlæg

Sider

Om dette arkiv

Denne side er et arkiv over indlæg fra november 2007 i rækkefølgen nyeste til ældste.

Forrige arkiv: oktober 2007.

Næste arkiv: december 2007 is the next archive.

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.