januar 2010 Archives

Hvordan ville Pia så have sagt det?

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 51Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Pia Kjærsgaard (DF)"I forhold til denne her sag har ord­val­get og ti­m­in­gen ikke været det al­ler­bed­ste fra Jesper Lang­bal­les side". Sådan sagde Pia Kjær­s­gaard (DF) om Jesper Lang­bal­le (DF), da han kom med det seneste af en meget lang række ek­sem­p­ler på ren­dyr­ket racisme fra Dansk Fol­ke­par­ti.

For en gangs skyld kunne selv de medier, der sæd­van­lig­vis lader Dansk Fol­ke­par­ti og deres støtter få rigelig taletid, ikke overse det åben­ly­se: Pia Kjær­s­gaard havde er­klæ­ret sig aldeles enig i Jesper Lang­bal­les syns­punkt. Kun form og indhold tog hun på vagest mulig måde afstand fra. Det gør Pia Kjær­s­gaard til en racist på lige fod med den fundamentalistisk kristne Jesper Langballe, men det er der vist ingen, der behøver blive mindet på. Pia Kjærsgaard er racist og fascist helt ind til benet. Havde hun ikke været det, kunne hun ikke sidde i toppen af Dansk Folkeparti.

Det ved vi alle sammen - og ikke mindst Dansk Folkepartis vælgere - godt, og derfor er det ikke Pia Kjærsgaards racisme, jeg vil påpege. Jeg spekulerer blot på, hvad Pia Kjærsgaard mon ville have sagt i stedet, siden hun ikke tog afstand fra andet end formen og tidspunktet.

Det kan vi selvfølgelig ikke vide. Men eftersom Jesper Langballe sagde:

Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) - og i øvrigt vender det blinde øje til onklernes voldtægt.

og eftersom Pia Kjærsgaard ikke vil tage afstand fra indholdet, så kan man vel forvente, at Pia Kjærsgaard ville sige noget i stil med:

Jeg synes ikke, det var det rigtige tidspunkt for Lars Hedegaard at minde os alle sammen på, at muslimske fædre begår systematiske overgreb på deres stakkels unge piger. Jeg synes i stedet, han skulle have gjort opmærksom på, at Danmark og danskerne har fået et stort problem med muslimske tvangsægteskaber og trusler om drab, som vi jo har set talrige eksempler på, samtidig med at de glemmer at se ind i deres egne rækker, når onkler og fætre har frit spil til at gøre, som de vil.
Som Pia Kjærsgaard måske ville have sagt det

Det er helt det samme indhold, men det er pænere ord, som ligger meget nær de formuleringer, vi næsten altid hører fra Dansk Folkeparti. Næsten - for der kommer som bekendt jævnligt mere rabiate udtalelser, når et medlem af Dansk Folkeparti for en kort bemærkning undlader at pakke det ind i en sprog, der får racismen til at lyde lige så velformuleret, som når den kommer fra Dansk Folkepartis støtteregering i form af Venstre og de Konservative.

Tidspunktet for udtalelsen behøver vi imidlertid ikke spekulere på, for det er hver eneste gang, Pia Kjærsgaard udtaler sig om genstanden for hendes paranoia, at hun benytter formuleringer i stil med ovenstående forslag. Lyt efter; Pia Kjærsgaards racisme er skam lige så dybtfølt som Jesper Langballes. Lad dig ikke besnære af, at hun benytter et "bedre ordvalg".

Kategorier:

  • Currently 4.2/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 4.2/5 (5 stemmer.)
Flattr this

Bodegapsykologi

| 1 Comment |
Lixtal: 46Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook
Visse former for menneskelig adfærd kræver ikke de mest avancerede forklaringsmodeller. Således fortæller barnelærdommen fra værtshuset os, at det som regel er de mindst succesfulde scorekarle, der beretter om de største erobringer. Det, man har mindst af, giver man indtryk af at have så rigeligt af, at man ikke risikerer at tabe anseelse.

Vor øvrige lære fra livet ved bardisken indeholder erkendelsen af, at hvis ikke ligefrem samtalepartneren er blevet så beriget af øllets gaver, at han ikke blot kan se, men også tænke dobbelt, så taler han om de ting, der optager ham. Hvis han klager sin nød over den manglende behandlingsgaranti for særlige lårsmerter, er det fordi han har ondt i benet.

Dette lægger naturligt op til en lavfaglig analyse af Dansk Folkeparti, kanske fordi dets bagland leder tankerne hen på de mere snuskede beværtninger: Så forhippet, som partiet er på at sikre "danskheden", er det på sin plads at overveje, om vor bodegapsykologiske træning giver mening. Det kunne tænkes, at dette parti og dets bagland består af mennesker, der i særlig høj grad har svært ved helt at sætte sig ind i, hvad deres identitet egentlig går ud på. Det kunne tænkes, at dette parti mangler en passende viden om dansk kultur. Det kunne tænkes, at dette parti i særlig grad dumper i en danskhedstest. Det kunne tænkes, at det er på grund af deres egen identitetsløshed og deres egen kulturløshed, at de føler, det er så vigtigt at tale om "danskhed".

Kategorier:

  • Currently 3/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 3/5 (2 stemmer.)
Flattr this

"God nazist, slem nazist"-taktikken

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 47Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

SvinehundenPia Kjærsgaard (DF) har ikke mere politisk fornemmelse end partiets kristne chefideologer, Jesper Langballe (DF) og Søren Krarup (DF). Det kunne ellers godt være den oplagte konklusion at drage, når Pia Kjærsgaard forstår, at hun er nødt til at lægge behersket afstand fra Jesper Langballes seneste udmeldinger. Afstanden er imidlertid ikke stor, når man læser, hvad Pia Kjærsgaard siger om det: "I forhold til denne her sag har ordvalget og timingen ikke været det allerbedste fra Jesper Langballes side".

Ikke et ord om, at hun er uenig i det, han siger. Det er blot ordvalget og tidspunktet, hun er uenig i. Havde han sagt det samme med andre ord, og havde han sagt det samme på et andet tidspunkt, havde der ikke været et problem. Dansk Folkeparti har tidligere haft den slags situationer, hvor Pia Kjærsgaard har udtalt, at det ikke var det rigtige tidspunkt at sige det på, eller at hun nok ville have formuleret det (dvs. præcis den samme holdning) anderledes. Det er meget oplagt at konstatere, at selv om Pia Kjærsgaard derfor er enig i de to sortepræsters udtalelser, har hun politisk tæft nok til at gennemskue, at hun er nødt til at gyde olie på vandene, eller at hun nogle gange skal udøve en vis selvcensur.

I praksis opnår Dansk Folkeparti at nå ud til de vælgere, der gerne vil høre det, de opfatter som sandheden: Disse vælgere bliver mindet på, at det trods alt er i Dansk Folkeparti, at de kan finde de politikere, de gerne vil stemme på. Hvis Pia Kjærsgaard samtidig kan forsikre om, at det ikke er udtryk for Dansk Folkepartis officielle politik at udtrykke sig på den måde, så minder hun de delvist overbærende samarbejdspartnere på, at de yderligtgående racister ikke har det sidste ord i Dansk Folkeparti. De rabiate udtalelser og Pia Kjærsgaards halvhjertede trækken i land appellerer tilsammen til to grupper, der begge kan give partiet indflydelse. Fremgangsmåden optræder så konsistent og ofte, at der ikke er tale om en række tilfældige situationer. Det er i bedste fald en underforstået og i værste fald en helt bevidst strategi.

Den indre svinehund får en saftig luns fra Dansk Folkepartis racister, og Pia Kjærsgaard minder den på, at den skal spise ordentligt. På den måde virker det hele mere stuerent.

Kategorier:

  • Currently 4.7/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 4.7/5 (12 stemmer.)
Flattr this

Skjult signalpolitik

| 2 kommentarer |
Lixtal: 54Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Den bor­ger­li­ge re­ge­r­ing fast­hol­der, at er det po­li­tisk vigtigt, at der bliver lov­gi­vet mod mus­lim­sk under­tryk­kel­se i form af burka, uanset om pro­ble­met kan iden­ti­fi­ce­res eller ej. Det handler om at vise, at man ikke går ind for den slags, og som Naser Khader (K) siger til Infor­mation: "An­tal­let af burkaer er li­ge­gyl­digt. Det er et spørgs­mål om prin­cipper".

Re­ge­r­in­gen kan til dels for­sva­res al den stund, at ligesom man ikke ville tabe noget (bortset fra oppor­tunity cost) på en lat­ter­lig lov­givning mod at med­brin­ge enhjør­ninge i skolen, så rammer man heller ikke nogen ved at lovgive mod en burka, som der al­li­ge­vel ikke er nogen, der går med. Det skader ikke nødven­digvis at po­in­te­re, at man er imod burkaer på bag­grund af en opfat­telse af, at de er kvinde­under­tryk­ken­de, ligesom det er fair nok, at man f.eks. er imod den lut­her­ske kvin­de­un­der­tryk­kel­se, som de pro­te­stan­ti­ske non­ned­rag­ter sym­bo­li­se­rer. (Af kor­rek­t­heds­hensyn skal det be­mær­kes, at de ka­tol­ske non­ne­or­de­ner blev nedlagt under re­for­ma­tio­nen, og at pro­te­stan­ti­ske nonner er et re­la­tivt nyt fænomen; deres tro bygger på den lut­her­ske lære.) Sådan en lovgivning sender et signal, hvilket øjensynligt også er regeringens ønske. Om ikke andet må dette i dag være regeringens bortforklaring, når nu der i lighed med lovgivningsforslagene omkring dommeres hovedbeklædning slet ikke findes nogen, lovgivningen kan rettes mod.

Det er bare sådan med valget af signaler, som det er med alle andre valg: De er frivillige. Når man begår et valg, begår man også fravalg. Blandt mange mulige signaler har man valgt ét, der var det vigtigste. Politikernes valg af signaler fortæller hvilke signaler, de finder mindre vigtige.

Skulle regeringen have valgt beklædning, der symboliserer undertrykkelse og antidemokratiske holdninger, kunne regeringen have valgt at forbyde skrårem og seler. Ganske vist er der ingen (eller i det mindste temmelig få), der bærer denne beklædning, men da det ikke skorter på politikernes sammenligninger mellem islam og nazisme - og efterfølgende domme for racisme - så udtrykker dette fravalg, at man reelt opfatter islam som værre. I betragtning af den generelle højredrejning i dansk politik og det forhold, at Dansk Folkeparti har et glimrende forhold til nazister er nazismen ellers nærværende nok gennem dens noget tydeligere involvering i politiske spørgsmål, end muslimer tager sig tid til. Man udsender et signal om, at nazisme er mere acceptabelt end islam.

De Konservative kunne også have valgt at fremhæve f.eks. klimaet og miljøet, den stigende fattigdom, fyringerne på sygehusene, finanskrisen eller andre, yderst nærværende problemer som deres højest prioriterede politik, men det blev alligevel burkaforbudet, der vejede tungest. Det sender det skjulte signal, at de Konservative ikke er specielt optagede af disse vigtige emner.

Regeringens partier og støtteparti overbyder hinanden med krav om højere straffe og flere forbud på grund af ganske få personer, og de indførte rockerlov, overvågning, lømmelpakke og en terrorlov, som endnu ikke har fanget en eneste terrorist. Samtidig slipper økonomiske forbrydere lige så billigt som hidtil, og rocker- og terrorlov bruges til at dømme folk (nogle gange for justitsmord), der ikke har den mindste relation til hverken bandekriminalitet eller terror, mens lømmelpakken bruges til at forhindre folk i at demonstrere mod et klimatopmøde, som de demonstrerende ønskede at gøre opmærksom på ville blive en monumental fiasko.

Men hver gang, regeringens partier fremsætter et lovforslag, udtaler sig principielt eller ønsker at sende signaler, er der en række lovforslag, de ikke fremsætter. Der er en række principper, de tier om, og der er en række signaler, de ikke sender. Tavshed kan være meget sigende, og de ord, regeringen ikke siger, når den buldrer frem med mange hårde ord, er næsten øredøvende.

Kategorier:

  • Currently 3.4/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 3.4/5 (5 stemmer.)
Flattr this

Er du ligeglad med en ulige fordeling?

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 45Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

pengeopsparing.jpg"Jeg er da ligeglad med, hvad min nabo tjener - bare jeg ikke plyndres i skat!"

Sådan står der i en kom­men­tar til Po­li­ti­kens indlæg, "Eliten burde elske Dansk Fol­ke­par­ti". Nu kan det selv­føl­ge­lig meget pris­vær­digt, at kom­men­ta­to­ren således ikke nærer mis­un­del­se, men måske burde han al­li­ge­vel være lidt mere op­mærk­som på, hvad en sådan hold­ning giver an­led­ning til.

Hold­nin­gen kan ud­tryk­kes på for­skel­li­ge måder. For eksempel kan en person mene, at så længe han selv får lønforhøjelse, så er det jo ligemeget, om andre mennesker i andre positioner får større lønforhøjelser. Han bør jo være glad for, at han får flere penge. Et andet eksempel er det argument, som Venstre og de Konservative (med Dansk Folkepartis hjælp, for hvilken de to regeringspartier velvilligt betaler med flere racistiske indgreb) ofte fremsætter, nemlig at selv om skattelettelserne kommer nogle mennesker væsentligt mere til gode end andre, kommer de trods alt alle til gode. I følge de borgerlige politikere er det et udslag af misundelse eller jantelovsholdning, når man kritiserer denne skæve fordeling af lettelserne.

Sådan fungerer samfundsøkonomi bare ikke. De borgerlige politikere har ganske vist ret i, at alle får flere penge, men de overser (ubevidst eller bevidst), at vi ikke af den grund får en tilsvarende større købekraft. Det er imidlertid alene købekraften - dvs. hvad vores penge er værd - som bør interessere os. Det er flintrende ligegyldigt, hvor mange penge, vi har, hvis priserne på goderne er højere, end at vi kan betale for dem. For eksempel: Forestil dig, at du får dobbelt så meget i løn ved næste lønforhandling. Men samtidig stiger prisen for en liter mælk og alle andre varer til det dobbelte. Det betyder, at efter din lønforhøjelse har du råd til at købe præcis den samme mængde varer, som før du fik lønforhøjelse. Det eneste, du har interesse i, er derfor din købekraft. Du får kun en økonomisk fordel, hvis din købekraft forbedres - ikke hvis du bare får flere penge.

Købekraften bestemmes af markedet, og markedet indretter sig efter, hvad folk tjener. Spørgsmålet er derfor ikke, hvad indkomsten målt i kroner er, men hvad købekraften af disse kroner er. I den simpleste udgave gælder der, at hvis borgerne får flere penge mellem hænderne, så stiger priserne, og hvis såvel indkomst som prissætning stiger jævnbyrdigt, så er købekraften alt andet lige konstant. Prissætningen lander det sted, hvor der bliver købt for det beløb, der giver størst profit for de handelsdrivende. Iagttag nu situationen, hvor der er stor ulighed: De meget få allerrigeste er så få individer, at de ikke køber så mange af de almindelige varer, at priserne kan sættes helt oppe i de allerrigestes niveau. Her vil der ikke blive solgt nok varer til, at profitten er høj; så hellere sælge varerne til en lavere pris, men til gengæld sælge så mange flere varer, at den samlede profit bliver højere. Omvendt nytter det heller ikke at faldbyde varerne, så selv de fattigste har råd, for nok bliver der solgt rigtig mange varer, men profitten er alligevel lavere, end hvis man solgte lidt færre varer lidt dyrere. Priserne kommer til at ligge "midt i mellem", lidt populært sagt. Hvad betyder det i praksis?

Det betyder, at prissætningen af den enkelte vare bliver sådan, at varen koster det samme beløb for rig som for fattig. Men set ud fra folks købekraft er den enkelte vare dyrere at købe for en fattig, og billigere at købe for en rig, når der er langt mellem rig og fattig. Man kan derfor ikke forvente, at man kan ligge i det lavest betalte segment af befolkningen og alligevel få råd til "det hele", for priserne justerer sig sådan i forhold til ens beholdning af kroner, at man ikke har råd. Om man er blevet lidt rigere i købekraft afhænger ikke af, om man tjener flere penge end året før, men derimod af hvad ens indkomst er i forhold til andres indkomst, fordi købekraften afhænger af prissætningen, der afhænger af det generelle lønniveau.

Lidt firkantet sat op er det sådan, at hvis man lever i en periode, hvor forskellen mellem rig og fattig øges, har forskelsforøgelsen følgende effekt: Hvis man får en lønforhøjelse eller skattefordel, men ligger i den indkomstgruppe, der er med til at trække priserne ned, så vil det blive dyrere at leve trods indkomstfordelen. Får man omvendt en indkomstfordel og ligger i den rige ende, som er med til at trække priserne op, bliver det billigere at leve.

Kom så ikke og sig, at det er ligemeget, hvad din nabo tjener, for det har stor indflydelse på, hvad du selv har råd til.

Kategorier:

  • Currently 2.8/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 2.8/5 (4 stemmer.)
Flattr this

Lars Løkke Rasmussen som taldoktor

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 43Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook
I øjeblikket er der omfattende fyringer på de offentlige sygehuse. Der skal nemlig spares godt og vel 800 millioner kroner, og for nyligt har Herlev Hospital måttet fyre over 100 ansatte.

Det er helt korrekt, at der er brugt for mange penge på sygehusene i Danmark. Det konkluderede Rigsrevisionens i efteråret 2009, hvor det stod klart, at de private sygehuse havde fået for mange penge. Mere præcist var der tale om, at de private sygehuse havde modtaget et beløb mellem 700 go 900 millioner.

Kort sagt: De offentlige sygehuse er kommet til at betale de overdrevne tilskud til de private sygehuse. Tallene stemmer.

Kategorier:

  • Currently 2.8/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 2.8/5 (4 stemmer.)
Flattr this

Hvis børn blev spist af med rendyrket socialisme

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 45Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Anti-Theft Lunch BagThor Pe­der­sen (V) kalder den stærkt kri­ti­se­re­de mad­pak­ke­ord­ning for "ren­dyr­ket so­ci­a­lis­me".

Dette mener han øjen­syn­ligt, at den er, fordi den er på­t­vun­get, så folk ikke kan fra­væl­ge at betale for den - lidt ligesom vi heller ikke kan nægte at betale for præ­sters ud­dan­nel­se og løn, hvilket Venstre sjovt nok synes, vi skal blive ved med. Men hvordan ville mad­pak­ke­ord­nin­gen mon se ud, hvis den var "ren­dyr­ket so­ci­a­lis­me"?

For det første ville den sand­syn­lig­vis ikke være på­t­vun­get, men ville være et tilbud. "Tvang­s­e­le­men­tet" ville nok højst være, at for­æl­dre ikke skulle frem­stil­le alt for pran­gen­de madder til deres poder ud fra en be­tragt­ning om, at der ikke er nogen grund til, at de andre børn skal gøres mis­un­de­li­ge. Børnene skal nok blive mindet på det på ganske kontant vis af de andre børn, hvis de andre børn bliver misundelige, og den slags konflikter bør de undgå.

For det andet ville maden være bedre. Årsagen til den dårlige kvalitet er, at stort set alle pengene går til profit til de private firmaer, opgaven udliciteres til, så der kun er få kroner tilbage til selve maden. Hvis denne profit blev strøget, ville der være flere penge til at lave en ordentlig madpakke for. Endelig ville maden være fremstillet sådan, at den rettede sig mod børnenes behov.

Grunden til, at madord­ningen er så elendig, er det kapitalistiske system. Den er kapita­listisk imple­menteret, og det er dét, der gør den så dårlig. Havde madpak­keord­ningen virkelig været rendyrket socialisme, ville den være blevet modtaget med kyshånd af de mange forældre, der har børn i børnehaven.

Kategorier:

  • Currently 3/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 3/5 (4 stemmer.)
Flattr this

Lys forude

| 1 Comment |
Lixtal: 35Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

angel-duck-small.png
Niels Helveg Petersen efterlyser en begavet justitsminister i næste ministerrokade.

devil-duck-small.png
Så skal der vist mere end en rokade til.

Kategorier:

  • Currently 3/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 3/5 (4 stemmer.)
Flattr this

Med sorg og beklagelse

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 36Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Afbrænding af lig"Vi be­kla­ger meget den lange ven­te­tid. Du er nu nummer (kunst­pau­se) syv (kunst­pau­se) i køen".

Jeg vil undlade at frem­hæ­ve en spe­ci­fik virk­som­hed, for det er noget, vi alle har prøvet. Hvis en bestemt virk­som­hed har en lang ven­te­tid den ene dag, kan man være sikker på, at køen i te­le­fon­sy­ste­met er lige så lang den anden dag. Nogle virk­som­he­der har lange te­le­fon­kø­er, og andre virk­som­he­der har korte køer. Det er til især de virk­som­he­der, der altid har lange te­le­fon­kø­er, der har indtalt ind­skyld­nin­gen: "Vi be­kla­ger meget den lange ven­te­tid".

Vel gør de ej. De beklager intet. Det er tom snak, som har til hensigt at narre kunden til at tro, at det er et uheld, at virksomheden ikke vil afsætte ressourcer til at hjælpe kunden. Det er ikke noget uheld, men kold beregning. Havde virksomhederne virkelig været kede af det, ville de have gjort noget ved det.

Det er er præcis samme årsag også tom snak, når f.eks. Søren Gade (V) med sorg beklager, at danske soldater bliver dræbt i en krig, vi har været med til at indlede. Godt nok har den danske hær en "zero loss"-politik, der går ud på, at minimeringen af risikoen for personskade har højest prioritet. Det betyder imidlertid ikke, at personskade er hverken uundgåelig eller uacceptabel. Den danske krigsindsats i Afghanistan indebærer trods "zero loss"-politikken en kalkuleret tabsrate. Den enkelte soldat har en risiko for at blive dræbt i krigen, men hæren kan samlet set være helt sikker på, at der vil blive dræbt danske soldater. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt der dør nogen. Det er et spørgsmål om, hvor mange, og selv dét tal kan man godt komme med kvalificerede bud på, inden man går ind i en krig.

I artiklen kalder Søren Gade det et "ubærligt tab". Men er det virkelig det, Søren Gade? Hvis det virkelig var ubærligt, ville du vel trække soldaterne ud af Afghanistan med det samme! Det er tom snak at sige, at man nærer "sorg", og at der er tale om "ubærlige tab", når disse tab var garanterede til at begynde med. Man har bevidst valgt at sætte soldaterne i en "sørgelig" situation, som der ikke nødvendigvis var behov for at sætte dem i. Det er lige så hyklerisk, som hvis jeg styrede bilen med fuld fart mod en flok børn og derefter udtrykte "sorg" over at have ramt nogle af dem.

Kategorier:

  • Currently 4.2/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 4.2/5 (6 stemmer.)
Flattr this

SFs kompromitterende kompromisser

| 1 Comment |
Lixtal: 46Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

villysoevndal.jpgVilly Søvndal (SF) forklarer i en kronik i Politiken, at SF ikke er rykket til højre, men derimod indgår kompromisser for at få indflydelse. Man kan sige - og her tør jeg godt lægge ordene i munden på Villy - at idealerne jo ikke betyder særlig meget, hvis ikke man får dem ført ud i livet, ud i virkelighedens verden. Hvis ikke man kan få alt gennemført, kan man dog måske få gennemført noget ved at indgå kompromisser. Man giver lidt, og man får lidt. Det er en handel.

Men det er også en farlig vej, når man er oppe mod en dygtig modpart, der kan skabe indtryk af, at de sidder med en meget vigtig sag, som modparten kun meget modvilligt vil give afkald på. Så skal man give mange indrømmelser, før modparten endelig accepterer et kompromis. Og når håndslaget på kompromisset er givet, griner modparten hele vejen tilbage til sit partikontor, fordi modparten netop har solgt katten i sækken. Den før så "vigtige" sag var en skinmanøvre, den var chokoladeovertrækket på den politiske cyanidpille, man som kompromisforhandler har måttet sluge. Sådan går det for regeringen, næsten hver gang den indgår kompromisser med Dansk Folkeparti. Men selv om Dansk Folkeparti igen og igen formår at trække regeringen yderligere mod højre, er det bestemt ikke fordi regeringen er talentløse kompromisforhandlere. Det er snarere fordi Dansk Folkeparti i virkeligheden ikke har særlig mange holdninger, og delvist fordi Dansk Folkeparti på grund af sin diktatoriske styring taler med én stemme (hvilket gør det svært at indgå underhåndsaftaler med de enkelte partimedlemmer af Dansk Folkeparti), at partiet kan indgå kompromisser om hvadsomhelst, uden at det slår skår af Dansk Folkepartis idealer.

Står Dansk Folkeparti og regeringen ligefrem sammen om en holdning, som SF nu skal indgå kompromis med regeringen og Dansk Folkeparti om, kan resultatet forudsiges. SF får sikkert nogle indrømmelser, der stemmer overens med SFs idealer. Men hvis regeringens idealer og langtidsplan (en "roadmap", ville man kalde det i forretningssprog) for gennemførelse af dens idealer kan sammenlignes med en stor flod, er kompromisserne, som regeringen indgår med SF (og Socialdemokratiet og de Radikale) i værste fald et lille vandløb her og der. Får SF tilkæmpet sig et lille vandløb bort fra floden, får regeringen til gengæld gravet floden dybere og bredere et sted, hvor der var hindringer i dens løb.

Set isoleret er kompromisserne ligeværdige. Men regeringens kompromisser er organiserede og retningsorienterede, mens SFs kompromisser til sammenligning er tilfældige. Regeringens kompromisser er strategiske, mens SF blot forsøger at få indflydelse. Når regeringen indgår kompromisser, forvitrer de ikke regeringens generelle værdigrundlag og strategi. SF får lov til at trække retningen en smule den ene eller anden vej, men regeringens overordnede rute er fremad (i forhold til deres ønsker), og har i værste fald blot gået en lille omvej.

SF har ret i, at man må indgå kompromisser, hvis man vil have indflydelse. Men SF indgår kompromisser som svømmede de mod land i en flod med en kraftig strøm: De kommer måske ind mod det land, hvor de kan finde vælgere, men ikke uden at være trukket langt ned ad de højredrejende strømninger. SF har ganske rigtigt behov for at få virkelig indflydelse, for idealer er ikke tilstrækkeligt. Men hvis man indgår alt for mange kompromisser i alt for lang tid, har man i virkelighedens verden flyttet sig. SF har endnu ikke opdaget, at de er flydt med strømmen, for de er alt for optagede af at nå ind til land.

Kategorier:

  • Currently 3.5/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 3.5/5 (6 stemmer.)
Flattr this

Tør du klikke?

| 1 Comment |
Lixtal: 60Meget svær: Faglitteratur, afhandlinger, lærebøger, lovtekster
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook
Med SFs udmelding om, at det skal være strafbart at besøge hjemmesider med information om terrorisme, og med den store opbakning fra alt, hvad der ligger til højre for SF, rykker vi et skridt nærmere den statscensur, der kendetegner politistater.

Det står ikke klart, hvordan vordende terrorister skulle forhindres i at opsøge den nødvendige viden, for de hidtidige forsøg med DNS-blokering kan f.eks. omgås helt uden problemer. Ønsker man at sløre sine spor, kan man også hurtigt og nemt gøre det med tor. Det ved terrorister sandsynligvis godt, og man kan forvente, at PET i bedste fald flytter de mere professionelle af slagsen ud i PETs blinde vinkel, og spilder energien på folk, der i overvejende grad er harmløse. Øksemanden, der forsøgte at slå Kurt Westergaard ihjel, var således allerede under overvågning, og det var alene politiets sløseri, der var årsag til, at han fik adgang til Kurt Westergaards hus.

Den meget uklare terrorlovgivning gør det dog svært at gennemskue, hvornår man gør noget kriminelt. Hvis du f.eks. støtter FARC, er du skyldig i at støtte en terrorbevægelse efter visse definitioner, men gælder det også, hvis du søger information om gruppen på nettet? Og er du sikker på, at du bør læse om den på f.eks. Oprørs hjemmeside i stedet for en side, som regeringen eller PET sandsynligvis ville opfatte som mindre problematisk? Tør du besøge hjemmesiden for Greenpeace, der her i landet er blevet dømt for terror?

Hvilken situation står du i, hvis du læser om folk, der har kastet med Molotov-cocktails og er nysgerrig efter at vide, hvad de består af, og derfor klikker på en side, der beskriver det? Er du dermed lige så kriminel, som hvis du ser på et mordvåben i en dansk sportsbutik? Skal du beskytte dig mod overvågning, hvis du læser om Theodore Kaczynski på Wikipedia, eller går det først galt, når du fra samme Wikipedia-artikel klikker videre til hans Unabomber-manifest? Er du endegyldigt stemplet, når du finder ud af, hvordan han lavede bomber af gødning og vil vide, hvordan det dog er muligt at lave en bombe af gødning, der (måske) kunne dræbe 168 og såre 680 ved en sprængning i Oklahoma City? Eller er det for sent for din retsskaffenhed, nu hvor du har klikket på dette blogindlæg, hvor jeg fortæller dig, at en sådan bombe fremstilles ved at blande ammoniumnitratsbaseret gødning med dieselolie?

Hvis du troede, at du kunne lære noget om anarki ved at æ¦se "Anarkistens kogebog", så kan den slags opskrifter på diverse chikanerier (hvor ubehjælpsomme og forældede, de end er) måske også bringe dig på en overvågningsliste. Og skulle du være bekymret for, hvad en ven med selvmordstanker måske planlægger, kunne du jo mistænkes for at planlægge et attentat, der skulle camoufleres som selvmord. Måske er du ligefrem landsforræder, hvis du finder Jægerbogen online og vil se, hvordan Googles oversætter maltrakterer den, når Google oversætter bogen til arabisk. Du kunne risikere at blive frataget dit statsborgerskab og blive landsforvist, som nogle af de større idioter i dansk politik foreslår.

Men givet at Kurt Westergaards attentatmand var bevæbnet med en kniv og en økse, og at PET opfattede det som terror, er det måske allerede for galt, at der findes sider som den her, hvor enhver kan købe terrorvåben over nettet. Det link skal du i hvert fald ikke klikke på.

Kategorier:

  • Currently 4.4/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 4.4/5 (17 stemmer.)
Flattr this

Fældende beviser

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 39Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

angel-duck-small.png
SF vil forbyde søgning efter information om terror, fordi en øksemand er gået amok.

devil-duck-small.png
Det er forrykt - øksemænd støtter mere end nogen anden kampen mod træer.

Kategorier:

  • Currently 4/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 4/5 (4 stemmer.)
Flattr this

Muslimer udnytter attentatmand til propaganda

| Ingen kommentarer |
Lixtal: 46Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook
I følge Politiken fordømmer OIC - en verdensomspændende muslimsk organisation med 57 medlemslande - attentatforsøget på Kurt Westergaard. I følge en talsmand fra organisationens generalsekretariat strider det "fuldstændigt" mod islams lære og værdier.

Det er noget vrøvl. Islam har ikke noget facitliste. Der er ikke noget i islam, der kan misforstås, for den er ikke givet af nogen Allah (der jo ikke findes), og enhver tekst - især årtusind gamle tekster - er genstand for fortolkning. Det kan slet ikke lade sig gøre at læse en tekst, uden at man fortolker den. Når en stor gruppe muslimer siger, at islam går ud på dette og hint, så kan man ikke konkludere andet, end at der findes en stor gruppe muslimer, der mener dette. Man kan med lidt god vilje sige, at hvis gruppen er tilpas stor, er den repræsentativ for islam, men selv i dette tilfælde kan man højst tage gruppens udtalelser som et udtryk for deres selvopfattelse. Hvis man skal sige noget om islam på baggrund af repræsentative grupper, må man også se på, hvordan de i praksis opfører sig. Tilsvarende gælder også Al Qaeda; det eneste, man kan sige om islam på baggrund af Al Qaeda, er at der findes (mindre) grupperinger, som har en temmelig radikal opfattelse af islam. Men man kan ikke sige, at Al Qaeda har mere eller mindre ret i, hvad islam går ud på, end OIC har.

I en situation, hvor en mand bryder ind med kniv, hammer og økse (hvilket antyder, at han næppe er hyret af et velorganiseret terrornetværk, som burde kunne udstyre ham med f.eks. en pistol), bør der rimeligvis vurderes, om manden evt. er psykisk syg. Er dette tilfældet, er det sygdommen, og ikke islam, der er problemet. Hvis han har en meget unik og personlig opfattelse af islam og resulterende adfærd, som ikke rigtig deles af andre muslimer, er det også rimeligt at ekskludere ham fra definitionen af islam, lidt ligesom når en ingeniør eller en fysiker forkaster et åbenlyst forkert måleresultat.

Men selv med disse forbehold er OICs holdning lige så problematisk, som den er typisk. OIC tegner et glansbillede af islam, der går ud på, at islam skulle være ganske særligt fredelig. Problemet er det samme, som når kristne hævder, at deres religion er en næstekærlighedens religion: Hvis det var tilfældet, hvorfor er disse religioners reelle historie så en lang fortælling om grusomhed og overgreb? Det samme kan og bør siges om såvel buddhisme, jødedom og hinduisme. Ligegyldigt hvor selvforherligende disse diverse religioner er, er der intet der tyder på, at en af dem skulle skille sig ud ved at være mere fredelig end de andre.

Overvej: Hvor mange eksempler kan man nævne på en "god" gerning, udtalelse eller adfærd begået indenfor en bestemt religion, som ikke lige så vel kunne være udført af f.eks. en ateist eller en person fra en anden religion? Svaret er: Så mange eksempler, som man orker at komme med. Alle de gode gerninger, man som religiøs tilskriver sig selv, bliver lige så vel udført af andre mennesker. Overvej derefter: Hvor mange eksempler på grusomheder og overgreb er der gennem århundrederne begået, som kun kunne gøres i ateismens eller andre religioners navn? Hvis ellers man har blot en smule historisk hukommelse er svaret: Ingen, for alle religioner (med kortlivede, små grupperinger som mulige undtagelser) har en rig historie for umenneskelighed og grusomhed. Det giver slet ikke mening at sige om en bestemt religion, at den garanterer en fredelig eller moralsk adfærd, og at enhver afvigelse ikke er religionens skyld.

Det korte af det lange er, at hverken islam eller de andre religioner har det som et særligt værdigrundlag at være hverken mere eller mindre fredelige and de andre religioner. I bedste fald er det tom snak. I lidt værre fald har sådanne udtalelser til hensigt at rekruttere eller fastholde folk, der tror, at så længe de bare gennemfører umenneskelig politik eller mere direkte overgreb i deres religions navn, er de i virkeligheden lidt bedre end dem, det går ud over. OICs udtalelse bør fordømmes på lige fod med enhver anden form for religiøs propaganda.

Kategorier:

  • Currently 3.8/5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Popularitet: 3.8/5 (6 stemmer.)
Flattr this

Ældre indlæg

Sider

Om dette arkiv

Denne side er et arkiv over indlæg fra januar 2010 i rækkefølgen nyeste til ældste.

Forrige arkiv: december 2009.

Næste arkiv: februar 2010 is the next archive.

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.