Her finder du diverse strøtanker og måske hele artikler, som Amina Olander Lap og Ole Wolf har skrevet i øjeblikke, hvor vi syntes, at andre måske havde lyst til at høre om det. Emnerne er primært sociale kommentarer og halvdæmoniske perspektiver på tilværelsen. Sæbekassen er tiltænkt dem, der kan lide at læse vores kommentarer. Resten bedes venligst forlade siden i stilhed.
Listen har også den indbyggede besparelsesmulighed, at hvis de dyreste problemer såsom klimaforandringer opstår, så er alle de billigere problemer alligevel ikke relevante længere.
Danmark plejer at indtage en fordømmende holdning mod andre lande, når begivenhederne i disse lande afspejles i overskrifter såsom: "Demonstrerende for menneskerettigheder banket af politiet".
Men nu er vi nået til et punkt, hvor Danmark er ligesom dem, vi engang fordømte:
Politiken har forsøgt at få Pia Kjærsgaard med på "Jeg er også dansker"-kampagnen, men det nægter hun.
Hun siger til politiken, at kampagnen er udtryk for, at vi alle er lige gode, og det vil hun ikke være med til.
For nok er vi alle lige gode, siger hun til Politiken, bare ikke her i landet. Her der der danskere og ikke-danskere, mener hun, og det er danskerne, der har mest ret til at være lige gode.
Om man er dansker kommer an på ens hudfarve, for man kan være "sorte, brune, gule, eller hvad de nu er. Men hvis man er dansker, er man dansker, punktum", siger hun.
Bemærk hendes "men". For det betyder lige præcis, at man er dansker eller ikke-hvid. Så hun føler åbenbart, at hun har mere ret til at kunne kalde sig dansker end folk, der måtte have anden hudfarve end den hvide - også selv om hun prøver at gøre det til et spørgsmål om statsborgerskab.
På Niels Gamborgs blog er det muligt at udregne LIX-tallet for en tekst, man har skrevet. Det inspirerede mig til at genoptage udviklingen af plugins til Movable Type, som er den software, der vedligeholder denne blog.
Som den skarpe iagttager vil have bemærket, er LIX-tallet nu angivet for alle indlæg her på bloggen. Det har jeg gjort muligt ved hjælp af Lixtal, som hermed er et frit tilgængeligt plugin.
Naser Khader (NA) tager afstand fra partifællen Jørgen Poulsens omtale af Dansk Folkeparti som nazister. Han ville ikke have brugt det udtryk, siger han.
Lixtal: 51Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
Jørgen Poulsen fra Ny Alliance sammenligner Dansk Folkeparti med nazister. Men han burde have tilføjet, at Dansk Folkeparti især får lov til at gennemføre sin politik, fordi de sidder i regering med Venstre og de Konservative.
Det lyder måske mærkeligt, at din email til en af dine bekendte i samme by skulle gå forbi USA, men Internettet er skruet sådan sammen, at informationen flyder den vej, der er "kortest". Og på Internettet betyder "kortest" ikke den fysisk korteste vej, men den "nemmeste" ud fra vurderinger om hastighed, tilgængelighed og andre parametre. Din mail fra CyberCity til Stofanet kan derfor i princippet have været hele jorden rundt flere gange, fordi det på det tidspunkt tilfældigvis var den nemmeste måde at sende din mail på.
Regeringens skattestop fik allerede for flere år siden kommunerne til at lede efter penge andre steder. Den kollektive trafik blev en af de områder, hvor prisstigningerne blev brugt til at finansiere skattestoppet.
Nu rammer boomerangen imidlertid: Det er blevet så dyrt at tage med bus, at befolkningen holder sig væk fra den kollektive trafik. Resultatet vil blive øget trafik i byerne og dårligere miljø, og de dårligst stillede får stadig sværere ved at komme på arbejde, til studier, og hvor de nu ellers har behov for at komme hen.
Det er blot én af de mange måder, regeringen lader os betale for skattestoppet.
Lixtal: 45Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
Hør nu her, Pia: Justicia har ikke tørklæde på, hun har bind for øjnene. Det betyder, at loven skal ses objektivt, så skyld eller uskyld bliver afgjort uden fordomme eller holdninger. Kan man ikke det i tilstrækkelig grad, så klarer man sig ikke gennem sin kandidateksamen som jurist. Hvis man prøver at fedte sine egne religiøse dogmer ind i en dom her i landet, så får man problemer som jurist, uanset om man bærer tørklæde eller kors.
Og hvis en gammel dame eller mand bliver så forskrækket af, at den kommunale servicemedarbejder har tørklæde på, at hun eller han er bange for at modtage hjælp, så har den pågældende gamling nok ikke særlig megen brug for hjælp.
Hvad angår tørklæder i skolerne, så har lærerne til opgave at formidle fagligt stof, og på dette punkt er kristendomskundskab det eneste religiøse fag, lærerne bliver påbudt at at formidle.
Lixtal: 50Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
Det er længe siden, at Ekstra Bladet fik aktindsigt i Lars Løkke Rasmussens ulovlige omgang med skattemidler, og således kunne afdække problemer med hele 343 bilag.
Antallet vokser stadig. Selv om revisionsfirmaet Ernst & Young kunne mistænkes for at være inhabil i revisionen af Lars Løkke Rasmussens bilag på grund af hans tidligere brug af samme firma, har de alligevel opdaget flere bilag i den efterhånden lange række af udgiftsbilag, der dokumenterer Lars Løkke Rasmussens personlige brug af offentlige midler.
Efter at Birte Rønn Hornbech (V) forgæves forsøgte at trække regeringens udlændinge- og integrationspolitik ud af Dansk Folkepartis kløer, nåede Dansk Folkeparti at begå en taktisk bommert, da Kristian Thulesen Dahl (DF) m.fl. afslørede, at Dansk Folkepartis mange indvandrerfjendtlige holdninger er, at partiet virkelig er så antimuslimsk, som de af deres modstandere er blevet anklaget for at være.
Det tog ikke lang tid, før Kristian Thulesen Dahl mærkede, at det blev dårligt modtaget, og i rette populistiske partiånd skyndte han sig at melde ud, at det - formentlig ligesom de mange andre "uheld" - var et "uheldigt" ordvalg.
I princippet kunne jeg bifalde Dansk Folkepartis (midlertidigt) klare udmelding om emnet, idet jeg som kompromisløs ateist også er antimuslimsk. For at jeg kunne støtte Dansk Folkepartis holdning ville det dog være nødvendigt, at Dansk Folkeparti på samme måde erklærede sig antikristent, antibuddhistisk eller mere generelt: Antireligiøst. Men dette ville man aldrig høre fra Dansk Folkeparti, der tilsvarende har gjort det helt klart, at kristne symboler er acceptable, ligesom vi blandt partiets ideologiske autoriteter finder Søren Krarup og Jesper Langballe, der begge må karakteriseres som fundamentalistiske kristne præster, og ligesom man i partiets principprogram kan finde eksplicit støtte til Folkekirken samt ønske om bevarelse af bl.a. den danske (kristne) tro i kulturarven.
Dansk Folkeparti er bestemt ikke antireligiøst, og vil næppe heller selv ønske en sådan betegnelse. Tværtimod er Dansk Folkeparti karakteriseret ved en uforholdsvis stærk støtte af kristendommen. På dette grundlag er selvbeskrivelsen "antimuslimsk" et udtryk for, at Dansk Folkeparti reelt fører diplomatisk, religiøs krig, idet Dansk Folkeparti repræsenterer den ene - og angribende - part af de to religiøse fronter.
Lixtal: 46Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
Jesper Langballe (DF) er blevet overfaldet under fejringen af en i visse kredse ganske velkendt historikers fødselsdag. Han valgte i første omgang at undlade at anmelde overfaldet, hvoraf man må kunne udlede, at overfaldsmændene var af dansk etnicitet.
Det er selvfølgelig uacceptabelt, hvis overfaldet er politisk betinget. Og så alligevel: Når det lige netop er en had-spreder som Jesper Langballe, der bliver angrebet, så er det svært at undgå den snigende tanke, at han med sine hadefulde og fjendtlige udtalelser forlængst har spændt et skilt på sin ryg, hvor der står "spark mig". For hvem mon er mest udsat for at blive overfaldet: Jesper Langballe og de andre fascistoide racister i Dansk Folkeparti eller f.eks. Helle Thorning-Schmidt?
Og det er svært ikke at tænke den tanke, at man for visse politikeres vedkommende (f.eks. Slobodan Milosevich, Saddan Hussein, eller Adolf Hitler) måske kunne have foretrukket, at der var gjort kort proces tidligt i deres karriere. Vel har Jesper Langballe ikke disse personers format, men han udgør en af bækkene i den danske højreekstremismes å.
Med et menneskesyn og en dagsorden som den, Dansk Folkeparti står for, ville det måske være på sin plads, at partiets politikere anså risikoen for at blive overfaldet som en erhvervsrisiko.
PS. Der er i øvrigt noget, der tyder på, at overfaldet måske ikke har været særlig voldsomt. Måske viser det sig at være næsten sammenligneligt med tidligere "overfald", hvor Anne-Lise Jønck Pedersen (DF) havde så få mén efter det, hun havde omtalt som et voldeligt attentatforsøg, at det virkede temmelig utroværdigt.
Lixtal: 47Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
Jeg har bevidst afholdt mig fra at kommentere Lars Løkke Rasmussens (V) lettere suspekte omgang med offentlige midler, idet jeg mener, at man på et job som hans bør kunne tillade sig en vis frihed.
Lixtal: 54Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
"Jeg bliver dummere, for hver dag, jeg arbejder her", sagde en af mine tidligere kolleger, da han sagde op fra en virksomhed, der i dag kun findes i form af en tom bygning i Nibe.
I fagbladet Ingeniøren sættes der tal på, hvor meget dummere, han måske blev: Professor i strategisk ledelse, Anders Drejer, mener, at ingeniører bliver 20% dummere om året, hvis ikke de modtager træning. Hvis man f.eks. har arbejdet samme sted i fem år uden kompetenceudvikling, kan man betragte sig selv som 67% dummere, end da man startede i jobbet. Og det er ikke heldigt, for det betyder jo, at man er væsentlig mindre værd for firmaet, og dermed kan man se frem til en lønnedgang.
Anders Drejer har fundet på et "dumhedsindeks", der kan bruges til at vurdere effekten af en virksomheds kompetenceudvikling, og opfordrer ansatte til altid at overveje, hvordan de kan nedbringe dette dumhedsindeks.
Lixtal: 46Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
Helle Thorning-Schmidt ønsker, at Folkeskolen skal gøres mindre akademisk. Hun mener, at det især er børn af akademikerfamilier, der har muligheder i skolen. Ikke overraskende er Bertel Haarder enig.
Men det er et vildspor, hvis man skal tro Sociologen Pierre Bourdieu, der har udviklet en teori om kulturel kapital. I følge Bourdieu er skolen særligt tilpasset middelklassen, fordi de jo ligger som en god "middelvej" i undervisningen, som dermed rammer bredest. Mens det derfor er rigtigt, at underklassen falder udenfor, så gælder det imidlertid af samme grund også overklassen!
Middelklassen har en masse ting med hjemmefra, som sætter dem i stand til at forstå de præmisser, som skolen bygger på. Skolen har et særligt paradigme, som den deler med middelklassen. Tænk bare på, hvad det er for sange, de synger i skolen: Kim Larsen er i høj grad middelklassemusik.
Akademikerbørn oplever, at de andre børn har svært ved at forstå dem, fordi deres ordforråd, og argumentationsform er fremmed for dem. Tilsvarende oplever den nederste klasse, at de ikke kan kommunikere godt med middelklassen. Både over- og underklassen oplever, at de ikke kan kommunikere med middelklassen, og dermed heller ikke med den skole, som specifikt henvender sig til middelklassen, idet den "taler middelklassens sprog".
Med en skole, der er optimeret til at lære flest mulige elever mest muligt, er den danske Folkeskole også skruet sammen efter et "middelmådighedsprincip", hvor både den svageste gruppe og den stærkeste gruppe bliver forfordelt. Hverken underklassen eller overklassen bliver reelt uddannet lige så godt som middelklassen. Nok får den akademiske overklasse normalt bedre karakterer, men det er til dels på trods af skolen, der efterlader eleverne fremmedgjorte.
Skolen er den dannelsesinstitution, der gør børn til gode borgere og god arbejdskraft i erhvervslivet (og det kan man jo så have sin holdning til). Spørgsmålet er, om det er nogen hjælp til denne målsætning, hvis man gør skolen mindre akademisk. Under alle omstændigheder vil den fagligt stærke gruppe elever stadig ikke få tilstrækkeligt ud af skolen, og de fagligt svage vil få endnu vanskeligere ved at blive uddannet som arbejdskraft i det videnssamfund, som vi er på vej ind i.
Hvis Folkeskolen gøres mindre akademisk, må man også gøre gymnasier, HF og universiteter mindre akademisk for at kunne modtage studerende. Så med mindre man ønsker, at en mindre procentdel skal kunne klare de videregående uddannelser, må vi nok se frem til, at landets konkurrenceevne vil blive væsentligt forringet i takt med en forringelse af uddannelsessystemet.
Vi ved det godt: De mandlige kønsdele har flere navne, end grønlændere har for sne, flere benævnelser, end jyder har for gødning, og flere halve forklaringer, end Dansk Folkeparti har for sin racisme.
I følge den seneste Bilka-reklame er der nu kommet endnu en tilføjelse til listen over navne for den spidse ende af maven, der bør få enhver ansvarlig far til at føle sig dårlig tilpas, når børnene siger, de vil lege "find Holger" med en:
I sit lange hysteri mod alt, der er af mellemøstlig afstamning, er Pia Kjærsgaard nu nået frem til, at muslimske mænd bør formenes adgang til dommersædet, hvis de anlægger det karakteristiske skæg, som visse muslimske mænd anlægger.
Det er selvfølgelig positivt, at hun dermed demonstrerer en vis form for kønslig ligestilling, idet det ikke kun er tørklæder, hun vil forbyde, men man må alligevel konkludere, at det kun kan opfattes som et forsøg på populisme: Kan hun måske finde et eksempel på, at disse muslimske mænd, der uddannes jurister, rent faktisk har klædt sig sådan som dommere? Eller har hun set eksempler på kvindelige dommere, der bar tørklæde? Svaret er nej. Den slags forbud optræder først, når der begynder at være behov for dem. (Jeg mener: Skal vi også forvente et lovforslag, der forbyder aliens at være dommere, hvis de har flere end to antenner, bare fordi nogen tror, at aliens med flere end to antenner vil give problemer?) Det er således et forsøg på at skabe en sag ud af ingenting for at skabe opmærksomhed om sig selv.
Men lad os forsøgsvis tænke på, at Pia Kjærsgaard m.fl. alligevel får gennemtrumfet en sådan lov, f.eks. ved at gøre diverse vennetjenester for regeringen. Hvor mange forskellige former for beklædning skal en dommer forbydes - ender vi med, at dommeren sidder i fødselsdagskostumet til sidst? Hvis der endelig skal lovgives omkring en dommers beklædning, må den eneste realistiske form være, at dommere skal pålægges et helt bestemt kostume, som vi kender det i England: Ingen skæg, hvidpudret paryk, rød kappe, osv.