juni 2008 Archives

Heinz har været nødt til at trække en reklame for may­on­nai­se tilbage. Årsagen var, at ho­mo­fo­ber ikke kunne tåle at se to mænd kysse hi­n­an­den.

Det næste bliver vel, at en uskyl­dig tur ind på det lokale vært­s­hus bliver op­fat­tet som noget, der er fyldt med alskens per­ver­si­te­ter. Der vil sikkert være nogen, der sidder og griner sjofelt over denne helt al­min­de­li­ge tur i byen ude på landet:

Den olympiske flamme er åbenbart en nazistisk opfindelse.

Dér har vi forklaringen på, hvorfor regeringen er så forhippet på, at Danmark skal deltage i OL i Kina.

Bemærk: For at undgå misforståelser vil jeg gøre opmærksom på, at det følgende alene skal opfattes som et humoristisk indslag. Punkternes dobbelttydighed skal af indlysende årsager ikke opfattes som rettet mod min nu tidligere arbejdsplads. Indlægget er skrevet, fordi min fratrædelse var en så oplagt lejlighed til at lave sjov, at det ville være synd at forspilde muligheden for at underholde de af mine kolleger, der er faste læsere af denne blog:

Kære kolleger.

Som I nok alle har hørt, har jeg fundet et nyt arbejde, og i dag er min sidste dag i firmaet. Jeg vil gerne benytte lej­lig­he­den til at sige tak til jer alle for de ud­for­drin­ger, I har givet mig.

Tidligere topembedsmænd kritiserer den borgerlige regerings udenrigspolitik. Til det siger Søren Pind (V) til Politiken:

Interessant vinkel, Søren Pind. Jeg vil bestemt håbe, at du trods din holdning alligevel vil forsøge at løse f.eks. stridighederne med Kina gennem samtale.

Under 2. Verdenskrig gik Venstres og de Konservatives såkaldte samarbejdspolitik ud på, at partierne anbefalede samarbejdet med en imperialistisk magt, der invaderede lande, som ikke var krigsførende. Der blev ikke set positivt på dem, der gennem sabotage og det, man i dag ville kalde for terroraktivitet, chikanerede besættelsesmagten.

Tiden var na­tur­lig­vis en anden dengang, og man kan ikke nød­ven­dig­vis klantre Venstre og de Kon­ser­va­ti­ve for, at de anså Tys­kland som en partner, man måske burde alliere sig med. Heller ikke selv om der var ri­ge­ligt med gode grunde til at være noget skep­tisk overfor den tyske mi­li­tær­magt al­le­re­de dengang.

Det burde være ganske nemt at gennemskue, at denne militærmagt i Irak-krigen nødvendigvis må være USA. Irak var ikke krigsførende nation, før USA med bl.a. dansk deltagelse invaderede landet trods FNs modstand. Danmark - med Venstre og de Konservative i spidsten - samarbejder igen med en invaderende, krigsførende magt. Ganske vist er USA ikke ligefrem ved at invadere Danmark militært, sådan som Tyskland gjorde det i 1939, men det er Irak altså heller ikke.

Derfor er det at vende historien fuldstændig på hovedet, når Anders Fogh Rasmussen hævder, at det er oppositionen, der fører samarbejdspolitik ved at kritisere hans regerings samarbejde med en krigsførende, invaderende militærmagt. Jeg bryder mig generelt ikke om at sammenligne nogen af parterne i Irakkrigen med parterne under 2 .Verdenskrig, men hvis nogen skal sammenlignes i konteksten af samarbejdspolitik, er der ingen tvivl om, at det må være Venstre og de Konservative.

Integrationsministeriet rapporterer, at der er sket en tilvækst af indvandrere og efterkommere af indvandrere på ca. 20.000 personer i 2007. Pr. 1. januar 2008 var der således ca. 500.000 mennesker i Danmark med anden etnicitet end dansk.

For den menneskelige hjerne, der fra naturens side stadig er indrettet efter stammesamfund med ca. 150 personer er dette et så stort antal, at det kan være svært at fatte, især hvis man ikke har en højere uddannelse og forståelse for grundlæggende statistik. Men måske er det lidt nemmere at sætte indvandringssituationen - og visse folks reaktion på den - i perspektiv, hvis man visualiserer det i forhold til landets samlede befolkningstal:

Menighedsrådet i Vordingborg har fyret en kirkegårdsleder, fordi han har haft en privat blog, som en af meninghedens gamle damer følte sig stødt over.

Det var hans sprog, de gamle puritanere havde et problem med. Og det var åbenbart så slemt, at formanden for menighedsrådet, Jette Gylle, ikke engang turde gentage nogen af ordene.

Ekstra Bladet bringer i artiklen et link til bloggen, og det er bestemt skrappe sager, hvis man er en formørket, fundamentalistisk nypuritanist. Et lignende sprog finder man først, hvis man tænder for børne-TV. Sproget og hentydningerne er helt oppe på samme niveau, som man f.eks. ser i børnefilmen "Vikaren". Uha, uha: Der bliver sagt både "Helvede", "patter" og "hængerøv". Han får endda afsløret, at han (gisp) drikker spiritus.

Jeg håber, at den fyrede Martin Skov sagsøger menighedsrådet langt ind i Helvede. For hvis man kan blive fyret for det, Martin Skov har skrevet på sin blog, er der ingen, der kan vide sig sikker for en fyring.

Enhver husmor/far ved det. Enhver, der i 1990 købte en harddisk på 40 Mbytes ved det. Enhver, der har børn ved det: En tom overflade bliver fyldt.

Sådan var det også med Ny Alliance.

Ny Alliance havde ikke nogen politik, men definerede sig selv udelukkende negativt (i filosofisk, ikke værdimæssig) forstand. At de definerede sig negativt betyder, at de havde noget, som de var imod, men ikke rigtig noget, de var for.

Det er der ikke noget galt i. Man kan sagtens definere sig selv ud fra en definition af, hvad man ikke er. Dette er f.eks. lykkedes for de kristne de sidste 2.000 år, hvor deres eksistensgrundlag var, at de var imod det onde, hvad det så i tidens løb har haft af skiftende ansigter.

Mange danskere kunne erklære sig imod Dansk Folkeparti, ligesom Ny Alliance gjorde, og heldigvis for det. Men denne enighed med Ny Alliance, som tiltrak en stor vælgergruppe, skulle hurtigt vise sig ikke at være identisk med en enighed i den positive (hvilket stadig skal forstås i filosofisk, ikke værdimåssig) definition - dvs. hvad partiet gik ind for.

Bemærk: Siden dette indlæg blev skrevet, har Forbrugerklaget givet mig medhold i min klage over Call Me, idet Call Me er blevet pålagt at refundere telefonens værdi.

Siden den 15. maj har jeg måttet leve uden mobiltelefon. Den var købt via Call Me (tidl. Debitel), som desværre viste sig at benytte Telecare som reparatør. Telecare står ikke just øverst på listen over firmaer med tilfredse kunder, hvis man søger på Google.

Efter at have rykket to gange, hvor Call Me kunne for­tæl­le, at de ikke kunne gøre noget, før Te­leca­re havde haft te­le­fo­nen i fire uger, fik jeg en mail om, at jeg kunne få en telefon til låns, for­ud­sat jeg ac­cep­te­re­de, at re­pa­ra­tion­s­ti­den ville udvides til seks uger. På det tids­punkt var det fem uger siden, jeg havde ind­le­ve­ret den til Call Me.

Samme dag kunne jeg dog se på Te­leca­res re­pa­ra­tions­log, at re­pa­ra­tio­nen netop var af­slut­tet, og at te­le­fo­nen var i fragt. Den 25. maj om aftenen - præcis seks uger efter fejl­mel­d­in­gen - modtog jeg endelig te­le­fo­nen.

Den var naturligvis så defekt, som lidt for mange kunders erfaringer med Telecare kunne give anledning til at forvente: Hvor telefonen tidligere ikke kunne tændes, kan den ganske vist tændes og benyttes nu, men den kan ikke lades op.

En af mine kolleger gjorde mig imidlertid opmærksom på forhold i Købeloven, som jeg ikke var opmærksom på. Disse forhold burde gøre det muligt for mig at få en ny telefon uden at skulle gennemgå endnu seks uger uden mobiltelefon. Forbrugerrådet har nemlig nogle bemærkninger omkring købeloven, hvor der direkte henvises til mobiltelefoner:

Med denne fremlæggelse af forholdene omkring mobiltelefoni bør jeg kunne henvise til, at jeg har været gennem ét langvarigt afhjælpningsforsøg, hvor jeg først sent i processen fik tilbude en lånetelefon. Samtidig bør jeg kunne gøre opmærksom på, at sælgeren ikke kan forsøge at vurdere, om det er nødvendigt at undersøge, om min defekte mobiltelefon skal byttes.

Update: Jeg har talt med Call Me, og her er jeg blevet gjort opmærksom på, at deres afdeling for reparation er blevet pålagt at følge processer, der ikke lever op til Købeloven. Call Me mener, at jeg skal indlevere telefonen til ny reparation på trods af, at jeg har ventet i langt længere tid end oplyst, på trods af, at Forbrugerklagenævnet tidligere har givet en kunde medhold i, at ét reparationsforsøg må være nok, og på trods af, at jeg ikke fik stillet en lånetelefon til rådighed. Jeg har skrevet en mail til en chef ved Call Me, som jeg fik oplyst email-adressen på, men forventer, at jeg i løbet af den næste uge vil være nødsaget til at gå via Forbrugerklagenævnet.

Det er beklageligt, at Call Me pr. procedure ikke ønsker at level op til Købeloven, og jeg må derfor som udgangspunkt advare nye kunder mod at benytte Call Me.

SF har kritiseret Helge Sander (V) for at reklamere for private virksomheder, men nu gør de de også selv.

Det er vel bare et tegn på, at SF er på vej til højre, som Enhedslisten har anklaget dem for.

Helmut Nyborg, hvis konklusioner omkring intelligens tidligere har været noget problematiske[1], har nu konstateret, at dumhed og religiøsitet korrelerer - det er simpelthen dobbeltkonfekt at sige "religiøst fjols".

For en hel­hjer­tet ateist som un­der­teg­ne­de er det na­tur­lig­vis en kærkom­men­ lej­lig­hed til at grine ond­skabs­fuldt og hånligt af de over­troi­ske idioter, men jeg er desvær­re ikke op­ti­mist nok til at tro, at en højere ud­dan­nel­se ville være i stand til at udrydde den men­ne­ske­li­ge svøbe, som re­li­gion udgør.

Lad os sige, at jeg be­nyt­te­de fir­ma­bi­len, fordi jeg skulle en tur på ho­spi­ta­let. Min ar­bejds­plads er vel ikke in­te­r­es­se­ret i, at jeg li­ge­frem falder om på ar­bej­det med et hjer­teslag (det koster jo penge at

have mig sy­ge­meldt). Al­li­ge­vel tror jeg nok, at min chef ville opfatte det som en ac­cep­ta­bel und­ta­gel­se fra reglen, der ville kræve en for­holds­vis god for­kla­ring, såsom at min bil var på værk­sted, hvis jeg tog fir­ma­bi­len til et ru­ti­ne­check­. Men Bendt Bendt­sen (K) kan godt tage den skat­te­fi­nan­ci­e­re­de bil til den slags, hvis man skal tro den for­kla­ring, som Bendt Bendt­sen kom med i fjer­n­sy­net for nyligt.

Eller lad os sige, at jeg havde været til koncert i Kø­ben­havn aftenen før jeg mødte på ar­bej­det i Aalborg. Hvis jeg havde taget fir­ma­bi­len til koncert, ville jeg nok se frem til mindst en formel ad­var­sel fra min ar­bejds­plads. Men den slags er ikke noget problem, mener folk som Lars Løkke Ras­mus­sen (V) åben­bart.

Hvis jeg endvidere udgav mig under falsk navn sådan som Lars Løkke Rasmussen gjorde, eller hvis mit administrative personale rettede i min kørebog, så mine private udflugter kom til at ligne erhvervsmæssig kørsel, ville jeg få en fyreseddel, eller måske endda en bortvisning.

Sankt Hans var op­rin­de­ligt en gammel, nordisk mid­som­mer­fest. Bålet menes at have haft til hensigt at skræmme hekse- og trold­folk, og havde ikke noget at gøre med de krist­nes hen­ret­tel­se af kæt­te­ri­mistænk­te "hekse".

Således efterlevende traditionen for at tilpasse den gamle båltradition efter behov valgte vi i selskab med nogle af vore venner som værter i 2007 at brænde noget passende troldtøj af med henvisning til alle de skader, der var begået i dets navn.

Efter opfordring fra Carsten Agger deltager jeg også lidt modstræbende i denne leg:

1. Ræk ud efter den nærmeste bog.
2. Slå op på side 123.
3. Find den femte sætning på denne side.
4. Læg denne og de følgende to sætninger ud på din weblog sammen med disse instruktioner.
5. Kommentér citatet.
6. Tag fem andre personer og kreditér den som taggede dig.

Det er tilføjelsen "kommenter den", som blev introduceret af Torben Sangild, der har fjernet min væsentligste modvilje mod den slags, der i modsat fald bedst kunne karakteriseres som drive-by tilføjelse af endnu mere ligegyldig information til Internettet. Ved at kommentere det fundne citat er der imidlertid en chance for, at man får bidraget med lidt lødighed.

Følgende kandidater nomineres hermed i alfabetisk rækkefølge for at fremhæve dem, der har været kloge nok til at navngive deres blogs på en måde, så de optræder tidligt i diverse oversigter:

• BørreBlog
• Center for Vild Analyse
• Hjernevasken
• Mogens Michaelsen
• Ondskab for fred

Mens vores hjem ikke stråler af nylig søndagsoprydning, er alle husets bøger for en gangs skyld i øjeblikket sat på plads i reolerne - lige bortset fra én, som jeg var blevet inspireret til at kigge i efter at have været til kampseminar i går: "Understand? Good, Play!" af Masaaki Hatsumi, som lå på stuebordet. (Altså bogen, ikke Hr. Hatsumi.)

Dansk Folkeparti fastholder, at de ønsker et forbud mod Hizb ut-Tahrir, selv om et sådant forbud vil være grundlovsstridigt. Partiets retsordfører Peter Skaarup skriver således:

Men hvis Hizb ut-Tahrir skal forbydes på baggrund af antidemokratiske udtalelser og opfordring til vold mod jøder, hvorfor er Dansk Folkeparti så ikke også ude med et ønske om at forbyde nazister?

Jeg tror, vi alle kender svaret.

Det viser også, at Dansk Folkeparti blot benytter henvisningen til antidemokratiske ytringer og voldsopfordringder mod jøder som en dårlig undskyldning.

Det er lykkedes for TV2 at overtale Anders Fogh Rasmussens kone til at deltage i "Vild med dans".

Hun er nok jaloux over, at Anders Fogh Rasmussen så længe har danset med Pia Kjærsgaard.

Venstre ønsker at kunne udlicitere stort set alle offentlige opgaver til den private sektor. Henrik Sass Larsen (S) mener, at Venstre dermed afslører sig som et parti, der ønsker at sætte landet til salg til private virksomheder, så de kan slippe helt af med den offentlige sektor:

Men det behøver Henrik Sass Larsen (S) behøver bestemt ikke "mistænke" dem for. Venstre har for lang tid siden selv indrømmet overfor Ugebrevet A4, at Venstres sociale ansigt blot var en midlertidig sminke, og at deres langsigtede plan var at støtte industrien.

Anders Fogh Rasmussen (V) udgav i 1993 bogen "Fra socialstat til minimalstat", hvor han med rige mængder metafysisk og mystisk argumentation plæderede for, at staten skal indskrænkes til fordel for markedet.

Han har lagt afstand til bogen "Fra socialstat til minimalstat", idet han siden udgivelsen har underspillet dens budskab ved at hævde, at den bare skulle "provokere" og "skabe debat".

Med Venstres udspil er det imidlertid tydeligt, at Anders Fogh Rasmussen aldrig har lagt afstand til bogen, og at Venstre bevidst arbejder frem mod den minimalstat, Anders Fogh Rasmussen ønskede i starten af 1990'erne.

En mand har stukket en anden mand med en kniv og slået ham med et bordben, efter at deres børn var kommet op at skændes.

Børnenes skænderi handlede vel om, hvis far der kunne banke den andens far.

Dansk Folkeparti vil nedsætte den kriminelle lavalder.

Så får de sikkert en masse stemmer fra de pædofile.