april 2006 Archives

Der var en gang en lille dreng, der hed Anders Rasmussen.

En dag, da Anders kom i skole, havde han taget en krysantemumbombe med, som han lagde på lærerens kateder. Det var en fuser, som han havde samlet op lige uden for skolen.

Læreren blev meget bange, og sagde til Anders: "Anders, hvad er dog det? Er det en krysantemumbombe?"

"Måske", sagde lille Anders.

"Hvad mener du med 'måske'?", spurgte læreren, "er det ikke en bombe? Har du taget en bombe med i skolen, som kan være farlig?"

"Det er svært at sige", sagde Anders. "Det kan vi jo først vide, når vi har alle de nødvendige oplysninger".

Læreren begyndte at blive nervøs. "Hvor har du fået den?", forlangte han svar på.

"Jeg fandt den uden for skolen. Det var en fuser, som bare lå der, og så samlede jeg den op".

"Vil det sige, at du har taget en fuser med i skolen? Hvordan kunne du dog tage såden en farlig ting op, og så tage den med her i skolen!?"

"Jamen nu ved vi jo ikke, om det egentlig er farlig. Det kommer jo an på så meget. Den kan jo godt være farlig, men den kan jo også godt være ufarlig af flere grunde. For eksempel kan det jo være, at krudtet er blevet vådt. Det kan også være, at nogen helt har fjernet krudtet, men det kan også være, at der bare ikke har været tryk nok inde i bomben til, at kammeret er sprængt. Der kan også være fabrikationsfejl, så den er helt harmløs bortset fra, at man måske kan brænde sig, eller den kan have taget skade under håndteringen. Men er er også en helt anden mulighed, som vi bestemt bør overveje, og det er at..."

Længere kom Anders ikke i sin forklaring, før bomben sprang. Anders stod i ly af katederet, så han kom ikke til skade, men læreren og tre elever blev dræbt på stedet, og mange af eleverne i klassen blev kvæstet og måtte tilbringe mange uger på hospitalet. Selve klasselokalet var også raseret, og væggene havde taget så meget skade, at der måtte bygges væsentligt om.

I de næste flere måneder blev skolens elever fragtet med bus til de omkringliggende skoler, mens skolen blev genopbygget. Firmaet bag genopbygningen var heldigvis ejet af en af Anders' fars venner, Mærsk Møller, som hurtigt kunne gå i gang med arbejdet. Financieringen kunne klares ved dels at give Møller et oliefelt, som var ejet af elevernes forældre, og dels ved at indgå en kontrakt med Møller om at financiere vedligeholdet af en stor bygning, som han havde bygget for en fond, som han havde oprettet for penge, han ellers skulle have betalt i skat.

Lidt før sommerferien stod skolen endelig færdig, og eleverne glædede sig til at se hinanden igen i de nye omgivelser. På hans første dag tilbage i skolen havde Anders' mor besluttet sig for at følge Anders i skole for at beskytte ham mod urimelig kritik fra andre forældre.

Og det var godt det samme, for de var kun lige kommet ind af døren, da en lærer skændte på Anders: "Nå, er det dig? Har du ikke lavet nok ulykker?"

"Jeg ved virkelig ikke, hvad du snakker om", forsvarede Anders' mor sin søn. "Se dig dog omkring! Skolen så ikke for godt ud i forvejen, men nu er klasseværelserne moderniserede, og der er nyt gulv og nye møbler. Der er nye søjler til det splinternye tag, og alt er nymalet..."

Læreren hvæsede ad Anders' mor: "Sig mig, har du slet ikke forstået? Der blev dræbt flere elever, og endnu flere blev sårede! Har du og din søn slet ikke dårlig samvittighed?"

"Nej, nu har jeg da lige...", sagde Anders' mor fornærmet, "Hvordan kan du dog påstå, at min søn skulle have ansvaret for, hvad der skete? Lad mig lige minde dig om, at der var et masseødelæggelsesvåben på skolen, og mens det kun var et spørgsmål om tid, før den sprang, var det Anders, der trædte til og heltemodigt tog ansvaret for at beskytte elevernes liv. Hvis ikke han havde gjort det, må guderne vide hvor mange, der så var blevet dræbt. Og jeg tror faktisk heller ikke, at nogen ville have forudset, at det kunne være så farligt at pille ved en eksplosiv genstand. Og endelig så tror jeg også, at skolen faktisk er bedre uden Lærer Vollsman, for han var altså ikke god ved eleverne..."

"Han var en rigtig dum diktator!", brød Anders ind. "Han fik bare, hvad han havde fortjent".

Både lærere og forældre skrev under på en erklæring om, at de ville have Anders udvist fra skolen, men skolebestyrelsen svarede sådan her:

"Vi har undersøgt forholdene i sagen, og er nået til den konklusion, at Anders Rasmussen har udvist usædvanligt mod og forudseenhed i de ulykkelige terrorangreb på vor skole. Vi ser derfor ikke nogen grund til at udvise Anders Rasmussen fra skolen".

Der var en del, der brokkede sig, fordi de syntes, at retfærdigheden ikke var sket fyldest, men efterhånden vendte alt tilbage til det normale.

I hvert fald indtil Anders en dag fandt en flaske med sarin på vej til skole, som han lagde på lærerens kateder.

Jeg er bestemt ikke typen, der går til lægen i tide og utide. En forvredet skulder, brækkede tæer, diverse forstuvninger, osv. har ikke lokket mig i konsultation. Sygdomme af forskellig art er bestemt ikke noget, der kræver indblanding fra en læge, men højst tålmodighed og eventuelt en smertestillende pille, hvis det går hårdt til. Forrige gang, jeg var til lægen, og måtte lede efter deres nye lokaler, var det fordi de var flyttet tre år tidligere. En eventuel diagnose som hypokonder kan nok udelukkes. Tilsvarende er jeg komplet ligeglad med, om jeg har et "godt, personligt forhold" til min læge. Jeg er faktisk ikke engang sikker på, hvad han hedder.

Så hvad får mig til at skifte læge? Måske følgende:

• Både "second opinion" og "third opinion" er enslydende, og modsiger min læges vurdering, der efter deres mening både er for optimistisk i diagnose og manglende indstilling til screening.
• De førnævnte andre vurderinger blev givet, efter at begge lægerne havde lavet tests på mig for at finde ud af, hvad der eventuelt kunne være galt. Min læge lyttede derimod blot til min uprofessionelle og utrænede beskrivelse af symptomerne, og stillede derefter med stor selvtillid en diagnose uden overhovedet at lave nogen form for tests.
• Behandlingen af problemet var, at jeg fik udstukket en folder uden vejledning. I parentes bør det måske bemærkes, at hvis førnævnte andre to læger har ret, kan den pågældende behandling være direkte skadelig.
• Jeg har ved de få konsultationer, jeg har været til, fået et klart indtryk af, at min læges primære fokus er muligheden for hurtigst muligt at kunne sige "næste!"
• Jeg har en vis tilbøjelighed til at betvivle folks dæmmekraft, hvis de har en næse med en svampethed, der tyder på et uforholdsvist stort og regelmæssigt alkoholforbrug.

Det kan godt være, at min læge har stillet den korrekte diagnose, hvilket jeg bestemt vil håbe. Men jeg er alt for bekymret for, at det i så fald er rent held.

En af mine bekendte, der er uddannet sygeplejerske, nævnte forresten for mig, at hun havde hørt læger fortælle, at de på grund af tidspres (læs: På grund af maksimering af økonomisk gevinst) gav patienter en sludder for en sladder, fordi de dermed hurtigt kunne sende patienterne hjem igen, og først behøvede bekymre sig om dem, hvis patienterne vendte tilbage.

Jyllands Posten, d. 22/4 2006 — Venstre vil genindføre spanskrøret som indlæringsmiddel i den danske Folkeskole. Det fremgår af et lovforslag, som forventes at blive vedtaget af regeringen i næste uge sammen med regeringspartneren Dansk Folkeparti og støttepartiet de Konservative.

Venstre vil genindføre spanskrøret som en dansk kulturtradition.

Bertel Haarder mener også, at spanskrøret vil fremme integrationen af nydanske elever. "Deres barbariske og primitive kultur har gjort, at det eneste, den slags børn forstår, er straf. Spanskrøret vil sikre, at de får lært noget. Det vil skille fårene fra bukkene, for så finder vi også hurtigt ud af, hvilke elever, der virkelig er interesserede i at lære noget om dansk kultur, og hvem der modarbejder os. Spanskrøret skal snart få vist, at der findes et dansk sprog, som de tosprogede elever kan forstå."

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er fortørnet over forslaget, og henviser til, at en lang række videnskabelige undersøgelser i såvel Danmark som udlandet advarer mod brugen af korporlig straf i skolen, og at elevernes motivation og glæde for indlæring er steget markant, siden den danske skole forbød spanskrøret og lignende midler.

Bertel Haarder er dog upåvirket af kritikken. "Det er muligt, at videnskaben siger sådan. Men det er jo bare deres holdning, og den skal de da have lov til at have. Jeg har selv gået i den gamle skole, og har en anden holdning, som kan være lige så god som faglig og vidensbaseret indsigt. Dengang lærte vi noget i stedet for at tale om tingene eller tænke over tingene, og vi forstod at gøre, som der blev sagt."

"Vi elsker jo vores børn. Derfor tugter vi dem, mens de er børn, så de ikke bliver kriminelle, når de vokser op og opdager, at der findes andre, humanistiske livssyn. Vi gør det for børnenes skyld. Den danske Folkekirke bygger på Luthersk-evangelsk protestantisme, og det er hans kristne næstekærlighed, vi skal føre videre i et land, der bygger på Luthers prostetantiske lære. Disse værdier har Venstre altid kæmpet for, og det skal vi også gøre i den danske Folkeskole", tilføjer Bertel Haarder.

På længere sigt vil regeringen også indføre spanskrøret på de højere læreanstalter. Her har regeringen længe strammet disciplinen med såkaldte stokkemetoder, hvor studerende f.eks. bliver straffet økonomisk, hvis ikke de gennemfører på normeret tid. "Det er kun rimeligt, at vi udviser konsekvens overfor en kulturelt forvirret ungdom og indfører spanskrør over hele linien", siger Bertel Haarder til Jyllands Posten.

DR, d. 20/4 2006 — Koranen opfordrer til terroraktioner, siger en indvandret imam.

Mens imamer i mange år har været uenige om de teologiske implikationer af terroraktiviet, har den nydanske imam Abu Laban nu fundet passager i Koranen, der kun kan opfattes som direkte opfordring til terror. Sådan siger Abu Laban i et eksklusivt interview med DRs udsendte medarbejder.

Det står direkte i Koranen, at rettroende muslimer skal flyve jetfly ind i skyskrabere.

Religionshistoriker Jeppe Sinding Jensen, der er ekspert i Islam, ærgrer sig over imamens udtalelser. "Som religionshistoriker er det mit arbejde at forklare folk, at kristendommen er forkert, og at de andre religioner er rigtige. Lige netop nu går vi Islams ærinde på vegne af venstrefløjen, og så er et meget ærgerligt, at der kommer en imam og siger så bramfrit, hvad det er, vi prøver at opnå", siger Jeppe Sinding Jensen. "Vi ønsker at ødelægge den danske kultur med relativistisk propaganda, og så gælder det om at undgå den slags rabiate udtalelser, lige meget hvor rigtige, de er. Vi går ikke sandhedens ærinde, men derimod de andre religioners."

Islamkritikerne glæder sig derimod, for Abu Labans afsløring underbygger de anklager, som kritikerne har fremført i mange år. Karen Jespersen fra Giordano Bruno-selskabet triumferer: "Hvad sagde vi! Det er kun et spørgsmål om tid, før vi også finder det sted i Koranen, hvor der står, at muhammedanerne skal udavle os og udnytte vores bistandssystem."

Karen Jespersen undskylder dog, at islamkritikerne ikke for længst har fundet bevis for de anklager, de længe har ført mod muslimerne. "Der er ikke nogen af os, der har villet tilsmudse vort smukke modersmål ved at lære arabisk, så vi har ikke kunnet læse deres tekster, og religionshistorikerne er jo uenige med os, så dem nytter det jo heller ikke at spørge. Hvordan skulle vi snart have kunnet finde beviserne?" forklarer hun.

Disintegrationsminister Bertel Haarder slår fast, at Abu Labans afsløring ikke vil ændre på regeringens politik, idet den allerede er så fjendtlig overfor muslimer og andre mindretal, der ikke tilhører den Luthersk-Evangeliske kirke, som den kan blive.

Det er på den ene side godt at høre, at Dansk Folkeparti taber terræn blandt vælgerne. Men på den anden sider er det lidt ligesom Kinas krigende stater: Uanset, om de vandt eller tabte, blev de på en eller anden møde ved med at være Kina. Dansk Folkepartis mærkesag (som for dette partis vedkommende tælles i ental) lever stadig usvækket videre i dansk politik.

Man kan vel nærmest sige, at regeringens betaling for tilbagetoget har været, at Venstre og Konservative i langt højere grad end før har overtaget DFs mærkesag og til dels retorik. Så hvis DF har tabt terræn, er det desværre kun fordi andre nu kæmper for at nå DFs mål.

Fra sæbekassens afdeling for analyse af spin lyder der et forsigtigt gæt på, at USA ikke har tænkt sig at angribe Iran med atomvåben.

Imidlertid er den enorme militære potens, som atomvåben udstråler, nok til at få højrefløjens tilhængere til at tisse i bukserne af bar befippelse, og tanken om at transformere den forhadte fremmedes hjemland til et glaskrater må nødvendigvis lyde som militærets svar på De Grå Sider. Højrefløjens støtte kan vindes med den slags "de stærkes ret"-retorik. Vi er trods alt et af Herren udpeget herskerfolk med en bedre kultur, husker vi nok. Det handler ikke bare om at vinde, men om at vinde stort.

De traditionelle modstandere er omvendt parate til at gå i panik ved tanken om atomvåben, uanset størrelsen af disse. Inden man ser sig om, er der kun én frygt, der opsluger alt: Angsten for, at Dommedag indtræder i form af 3. verdenskrig, er blevet meget nærværende igen.

Begge dele udgør en fælde, og det må afhænge af ens konspirationsteoretiske temperament at vurdere, hvorvidt fælden er sat op af dygtige propaganda-folk, eller om det blot er en fælde, som de menige observatører af USAs raslen med sablerne er i færd med at grave for sig selv.

For de krigsliderlige er fælden, at man næsten ikke kan få bedre porno end A-våben, og så er deres støtte vundet og fastholdt, også selv om USA skulle beslutte sig for at lade atomvåbnene vente til en anden god gang.

Den skræmte kan blive lige så forblændet. Med den startende angst i blog-verdenen over muligheden for brug af atomvåben i en invasionskrig forsvinder perspektivet. Sagen er nemlig den, at brugen af atomvåben til en invasion af Iran kun er marginalt mere vanvittig end brugen af konventionelle våben til en sådan invasion. Det er invasionen, der er vanvittig, ikke våbnene. Hvis denne del af observatørerne lader sig opskræmme af tanken om atomvåben, er de tilbøjelige til at ånde lettede op, hvis Bush-regeringen beslutter, at man i invasionen af Iran "bare" vil bruge konventionelle våben. I lyset af den forestående katastrofe er det nærmest acceptabelt, måske ligefrem anbefalelsesværdigt og til sammenligning rimeligt, at USA angriber Iran med konventionelle våben.

Glemt er, at hvis USA invaderer Iran på et lige så spinkelt grundlag, som USA m.fl. invaderede Irak, så er der næppe nogen - undtagen måske de allermest naive eller ideologisk forblændede støtter - der vil tro, at det var et "uheld". En invasion af Iran på et løst grundlag vil være et signal om, at USA metodisk angriber det ene land efter det andet i en ny domino-politik. Potentielle fremtidige invasionsmål kan ikke være i tvivl om, at USA kan forventes at angribe dem, alene fordi USA finder det strategisk nødvendigt.

Invasionsangreb på en større række lande må reelt kunne anses som begyndelsen på en 3. verdenskrig (det var trods alt sådan, de første to verdenskrige var karakteriseret), og jeg er desværre bange for, at de angrebne lande vil være parate til at bruge den desperate modstanders metoder, hvis først USA viser for stor interesse i at invadere andre lande. Uanset om USA bruger atomvåben eller ej.

Året er 1387. En enorm hær af tartarer samles på stepperne udenfor Ispahan i Iran.

Lederen, den tyrkiske feltherre Tamerlane, sender udsendinge ud for at annoncere hans ankomst, samt hans erklæring af krig den efterfølgende dag.

Ispahans borgmester, Muzaffar-I-Kashi modtager Tamerlanes udsendinge, og modtager krigserklæringen. Han spilder ikke tiden, og diskuterer mulighederne med sine ministre. De rige købmænd i byen er ikke stærke krigere. De har ikke modet, og de har ikke styrken til at møde tartarerne. Der må være en mindre farlig udvej. Muzaffar-I-Kashi afslår krigserklæringen, og tilbyder i stedet byens nøgler til Tamerlane, idet han håber, at Tamerlane vil vise sig nådig.

Ispahans indbyggere fortsætter ufortrødent deres daglige bedrifter, intetanende om den forestående katastrofe.

Tamerlane er veteran efter hundrede desperate kampe, og kan ikke føle nogen medlidenhed med mænd, der så kujonagtigt nægter at forsvare deres egne familier, by og ejendom. For hans agressive krigeretik er denne afvisning og underkastelse en fornærmelse og en skændsel. Tamerlane beordrer udslettelse af byens indbyggere. Hver enhed i hans hær skal samle et antal af fjendens hoveder til ham.

Rædslerne overgår Genghiz Khans horder fra det forrige århundrede. For hvor de vilde mongoler var simple vilde, var Tamerlane en højt kultiveret tyrk.

Ispahan bliver et kaos af tordnende klove, buede krumsabler lyner i den blændende arabiske sol, og skrig af rædsel og smerte blandes med den sødlige lugt af død.

Tamerlane forlanger, at der rejses en pyramide i flere etagers højde den næste dag. Den skal stå som monument over Ispahans rige, men kujonagtige indbyggere. Den skal bygges af 70.000 kranier af de mænd, kvinder og børn, der mistede livet denne uforglemmelige dag.

Med en høflig henvisning til Modspil, der muligvis dømmer for hurtigt, når han kalder folk for papnakker.

I disse ekstremist-tider er det værd at mindes de mange ritualer, der omgiver påsken. For mens vi ryster på hovedet af muslimer, der pisker sig selv til blods eller tager modstandere med i en sprængning, så skal vi ikke se længere end den danske nationaltro for at se lige så vanvittig adfærd. F.eks. er der jo de tilbagevendende korsfæstelser på Fillippinerne. Og mens man ryster på hovedet af den slags opførsel og husker, at det tydeligvis ikke er religionen, der sætter grænserne for, hvor vanvittig, man kan blive som troende, så har jeg nu alligevel en vist lyst til at deltage i festlighederne - klædt ud som romersk soldat.

Nok skal man ikke tro Ekstra Bladet blindt, og nok lyder det som en avisand, men man skal heller ikke underkende kristne amerikaneres muligheder for at få deres vilje gennemført (tlnk blot på en vis hr. Bush). Således også denne historie om, hvordan kristne føler sig forfulgt i USA.

Hvis det lyder vanvittigt, så tænk på, at også de danske racister, kristne og nationalister føler sig "forfulgt", når de ser, at flertallet ikke er lige så ekstreme som de, og derfor vælger at identificere sig med mærkater såsom "Giordano Bruno-selskab", "Uriaspost", "Kvinder for frihed", osv. Disse folk er den danske udgave af de vanvittige kristne amerikanere, som Ekstra Bladet bringer historier om.

Ekstra Bladet, d. 13/4 2006 — Fortrolige oplysninger fra Efterretningstjenesten dokumenterer i detaljer, at regeringen har nedsat adskillige udvalg til planlægning af en dansk indsats i den forestÃ¥ende krig mod Iran.

Allerede nu arbejder en gruppe clairvoyante med lokaliseringen af iranske faciliteter til fremstilling af beriget uran, idet sådanne faciliteter vil dokumentere, at Irans ministerpræsident har et nært samarbejde med Osama Bin Laden, Al Qaeda, Greenpeace og andre grupper, der er blevet identificeret som terrorister. I følge kilder ved Efterretningstjenesten sker dette for at undgå fadæsen fra Irak-krigen, hvor man måtte vente alt for længe på FNs inspektører, der på trods af den lange tidshorisont alligevel ikke havde fundet masseødelæggelsesvåbnene, der skulle bruges som argument for invasionen af landet.

Den præcise dato for invasionen af Iran er ikke fastlagt endnu, idet astrologerne i regeringens astrolog-gruppe er uenige om tolkningen af planeternes indbyrdes forhold. Mens astrologerne overvejende er enige om, at en ascendant i Jomfruen understreger en større bevægelse, mens 11. hus styres af Uranus, som i urhoroskopet modtager en sekstil fra Solen og en trigon fra Saturn i Vædderen, og at denne kombination, sammenholdt med en trigon fra Mars i Jomfruen i 6. hus, tyder på en vigtig begivenhed i oktober, er der stor uenighed om, hvorvidt dette varsler begyndelsen på en invasionskrig i Iran fra de etablerede baser i Irak, eller om Mary bliver gravid igen.

Numerologer har længe indgået et tæt samarbejde med grafologer, hvor de har nærlæst asylansøgninger for at identificere ansøgere, der skulle have afslag på asyl i Danmark. Dette team vil i nærmeste fremtid blive kaldt ind for at identificere udlændinge, hvorom det kan fastslås, at de vil få forbindelse til terrororganisationer.

Oplysningerne dokumenterer også, at regeringen vil støtte sig til andre anerkendte folkelige autoriteter for at sikre, at danske soldater forbliver i sikkerhed, idet analytikere vurderer, at faldne soldater vil være den største trussel mod et genvalg. Foreningen "Telekinetikere uden grænser" vil således stå for minerydningsarbejdet i samarbejde med gruppen af clairvoyante, så de danske soldater vil komme sikkert frem, og fjernhealere vil sikre, at eventuelle sårede soldater hurtigt vil komme på fode igen. Endelig har krystalhealere fundet frem til, at krystaller fundet i en afrikansk mine, hvor forsvarsminister Søren Gade har aktier, vil yde så stor beskyttelse af soldaterne, at der kan spares på den sædvanlige sikkerhed, ligesom de vil give soldaterne en aura-farve, der vil gøre brugen af dyrt camouflageudstyr helt unødvendigt. Skulle det værste ske, står en gruppe kristne præster parat til at forklare de efterladte, at deres mistede familiemedlemmer i virkeligheden stadig findes. Præsterne har endvidere tilbudt at velsigne de danske styrker.

De mange deltagere i regeringens planlægningsudvalg domineres af repræsentanter fra det danske erhvervsliv. En dansk deltagelse i krigen mod Iran har stor betydning for det danske erhvervsliv, der både kommer til at arbejde som leverandører til krigens parter og Irans befolkning, og som entrepreneurer, når landet efterfølgende skal genopbygges for de danske skatteborgeres penge. Som en del af krigsaftalen med USA indgår der endvidere adskillige letters of intent, hvor store amerikanske firmaer forpligter sig til at drage danske firmaer ind i eventuelle forretningsaftaler. "Det er således udenfor diskussion, at hele vores danske kultur afhænger af, at slyngelstaterne ikke kan true os med terror. Vi er nødt til at udføre denne humanitære indsats i Iran", siger Anders Fogh Rasmussen.

Forsvarsminister Søren Gade (V) forsikrer, at regeringens udvalg gør et langt grundigere arbejde for at bevise, at Iran bør invaderes, end man med rimelighed ville kunne forlange. "Det burde slet ikke være nødvendigt med så mange beviser. Man kan jo bare se på landets navn, der kun afviger fra ordet 'uran' med ét bogstav. Men oppositionen benytter sig nogen gange af noget, som de kalder 'dokumentation', og hvis det bare er det, der skal til, skal vi nok finde rigeligt af det. Regeringen har aldrig, og ville aldrig, vedtage invasionen af et land uden solide beviser", siger forsvarsministeren til Ekstra Bladet.

Eksperter har allerede kritiseret regeringen for at benytte sig af tvivlsom forskning og grundlag, men statsminister Anders Fogh Rasmussen afviser kritikken: "Det her er en alt for vigtig sag, til at vi kan overlade den til eksperter og andre smagsdommere. Hvis eksperterne vil komme til orde, må de fremvise økonomiske resultater", siger Anders Fogh Rasmussen til TV2 Nyhederne, og henviser til, at disse eksperter af samme årsag blev fyret kort efter regeringens indsættelse. "Vi går ikke op i metoder, men resultater, og her har vore udvalg allerede nu vist sig langt mere effektive end FN", fortsætter Anders Fogh Rasmussen.

For nyligt bragte adskillige medier en historie om en amerikansk forsker, der mente, at Jesus måske i virkeligheden havde gået på is, og at det skulle forklare Jesu gåtur på den lokale sø. Dette var åbenbart en så spændende hypotese, at den både skulle i gratisaviserne, morgenaviserne, TV avisen, m.m.

Historien, og særligt dens udbredelse, lægger op til mindst to spørgsmål: Hvorfor dette behov for efterrationalisering af kristne myter, og hvorfor denne store almene interesse, som berettiger en sådan medieeksponering?

Religiøs efterrationalisering

Lignende historier dukker op i medierne med mellemrum, så der er tydeligvis ikke tale om et unikt enkelttilfælde. Samme forsker er f.eks. også kommet med en "naturlig forklaring" på Noahs Ark, og tidligere er vi blevet præsenteret for den idé, at Jesu vandvandring skulle være foregået på bundgarnspæle. Fælles for denne slags historier er, at de efterrationaliserer overnaturlige dele af de kristne myter, så de kommer til at passe bedre med det naturvidenskabelige verdensbillede. I tillæg til ovenstående eksempler, så er den slags efterrationaliseringer også blevet brugt til at forklare Jesu evne til at opvække døde og helbrede syge, hans forvandling af vand til vin, hans forsvinden fra graven og meget andet.

Jeg vil godt gå højrefløjens islamofobers ærinde et øjeblik. Jeg mener nemlig ligesom dem, at Asmaa Abdol-Hamid bør fjernes fra fjernsynets sendeflade. Vi har ikke brug for religiøs propaganda fra TV'et.

Men lad os nu lige tage tingene i den rækkefølge, de kommer. Inden vi fjerner Asmaa Abdol-Hamid, hvilket vi selvfølgelig ikke et øjeblik skal glemme, så er der også lige nogle andre religiøse propagandører, der skal væk.

Jeg vil f.eks. godt have, at Bubber undlader at invitere de præster, som han så tit har inviteret til sine børneprogrammer. Medieluderen Sørine Godtfredsen skal også væk fra programmet "Smagsdommerne". Kristne folketingspolitikere og politikere, der bekender sig til kristne livssyn eller de kristne grundværdier (såsom dem, der henvises til i partiprogrammerne for Venstre, Konservative og DF) skal også fjernes fra sendefladen.

Det giver sig selv, at hele TV-programmer såsom "Før søndagen" skal afvikles hurtigst muligt. Tilsvarende skal alle sektioner i landets aviser, der omtaler kirkelige anliggender, forbydes. Nu vi er i gang, så vil jeg også gerne have forhindret, at mine skattekroner går til betaling af præsternes løn og teologernes SU.

Der er meget at tage fat på, før Asmaa Abdol-Hamid bliver fjernet. Men fjernes skal hun.

Dagbladet Arbejderen, d. 5/4 2006 — Kim Møller, der er den daglige bestyrer af informationssiden Uriasposten, er med øjeblikkelig virkning blevet ekskluderet af Dansk Front. Det meddeler bestyrelsen af Dansk Front efter et ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvor den seneste tids problemer med Kim Møllers loyalitet er blevet drøftet.

Blandt argumenterne fremhæver bestyrelsen, at Kim Møller ved flere lejligheder har undladt at hilse med løftet højre hånd, og i screeninger af eksisterende medlemmer, hvor der blev benyttet subliminale visninger af tilslørede kvinder under interviews med Mogens Camre, har Kim Møller ikke vist tegn på ubehag. Ved en enkelt lejlighed var Kim Møller endog kommet til at sammenligne en indvandrer med et menneske, og var kommet til at springe en linie over under afsyngningen af "Altid frejdig når du går". Kim Møller er også for nyligt blevet set af observatører uden T-shirt med hverken afbildning af Muhammed eller det danske flag.

Kim Møller står uforstående overfor hans eksklusion. "Jeg har altid udtrykt mig hadefuldt mod fejlfarver. Måske har jeg på det sidste haft lidt travlt med at læse afslag på mine jobansøgninger og været lidt uopmærksom en gang imellem, men jeg kan ikke se, at det skulle give anledning til tvivl. De ved også godt, at når jeg ikke ligeud kalder de sorte svin for det, de er, når jeg skriver på min blog, så er det fordi vi skal vende stemningen langsomt. Men det er jo kun et røgslør. Jeg opfordrer Dansk Fronts bestyrelse til at finde blot et eneste eksempel på, at jeg skulle have rettet kritik mod fundamentalistiske kristne eller hvide ekstremister - det kan de ikke, for det har jeg aldrig gjort, og det kunne jeg aldrig finde på."

Også mange af Kim Møllers venner i blogsfæren undrer sig over eksklusionen, og frygter for deres egen eksklusion.

"Kim er en rigtig mand, som kæmper mod feminiseringen af den danske kultur, som venstrefløjen har gjort bøsset og ulækker med alle deres perspektiveringer og krav om at skulle forstå. Jeg ville gifte mig med Kim til enhver tid. Hvis han må bøje sig, så står jeg bag ham", siger en af Kim Møllers faste støtter, der ønsker at forblive anonym.

Det er endnu uklart, om eksklusionen fra Dansk Front i kraft af organisationernes mange medlems- og ledelsessammenfald også vil føre til eksklusion fra søsterorganisationerne Dansk Folkeparti, Aarhus Mod Moskeen, Hjemmeværnet, Den Danske Forening, Stop Islamiseringen af Danmark, Tidehverv, samt AGF Fanklub.

For at motivere unge til at komme i gang med studierne skal deres SU sættes ned, hvis de starter senere, forlyder det fra den borgerlige regering.

Realiteterne kalder regeringen: Hvis man kommer i gang sent, har man generelt flere udgifter end de helt unge. Så motiverer en lavere SU bestemt kun til at undgå uddannelse. Hvis man har børn, har man endnu flere udgifter. Det hjælper ikke at give forældrene skattelettelser for at arbejde, som det aktuelle "tilbud" giver mulighed for, for man har altså ikke tid til at arbejde ved siden af studierne, hvis man også skal passe børn.

Føj for en menneskefjendsk og uddannelsesfjendsk regering, vi har.