Søren Pind (V) vil have, at Jens Rohde (V) skal trække sine afsløringer om regeringens Irak-løgne tilbage.
Med Venstres store interesse for ytringsfrihed får Søren Pind sikkert at vide, at han skal trække sit udsagn tilbage.
Søren Pind (V) vil have, at Jens Rohde (V) skal trække sine afsløringer om regeringens Irak-løgne tilbage.
Med Venstres store interesse for ytringsfrihed får Søren Pind sikkert at vide, at han skal trække sit udsagn tilbage.
Medierne rapporterer, at en kasse med ledninger og væske vitterligt var en bombe. Men jeg er ikke helt overbevist, og det er der nogle grunde til:
Politiet meddelte meget hurtigt til medierne, at de havde fundet en "ægte" bombe på trods af, at den på det tidspunkt slet ikke var blevet undersøgt endnu. På det tidspunkt, da Rullemarie blev sat ind, vidste man stadig ikke, om den indeholdt noget, der kunne sprænges.
Beskrivelsen af bomben - en trækasse med ledninger, fjedre, rør og væsker - lyder som en rigtig dårlig, stereotypiseret Hollywood-udgave af en bombe.
Modtageren, der var murer, kunne fortælle, at han havde åbnet kassen og klippet en snor over. Med mindre det skal forstås sådan, at der var bundet en snor rundt om kassen, som nødvendigvis skulle klippes over, for at kassen kunne åbnes, så er det en lidt underlig oplysning at give politiet. Mureren ville vel kun finde dén oplysning relevant, hvis han havde vurderet, at han nok skulle skynde sig at klippe "den røde ledning" for at undgå sprængning - hvilket så gør det lidt underligt, at han efterfølgende tog på arbejde og først alarmerede politiet, da han kom hjem. Politiet har tilsyneladende brugt forklaringen til at konkludere, at bomben var luremineret, så den ville sprænge, hvis nogen forsøgte at åbne den, hvilket (sjovt nok) ikke skete.
Der er fundet en bombe i Danmark, skriver Jyllands-Posten. Man er næsten fristet til at sige, at det også var på tide, at en bombealarm var andet end en false-negative, og at politi og terrorskræmte derfor langt om længe har noget at glæde sig over, men glæd jer nu ikke for tidligt.
Og som service for de lidt langsommere læsere: En moderne bombe - herunder en IED - ligner ikke noget fra en Hollywood-film, og de fleste bombemænd ville nok også vælge et sted, der udviste lidt mere indelukkede sprængningsforhold end et åbent gadehjørne. Men bevares, det kan da være, at jeg tager fejl, for der findes vel også tungnemme bombemænd.
Update: Politiken har givet historien et lidt mindre dramatisk spin, idet "bomben" omtales som en kasse med ledninger. Jyllands-Posten pisker derimod stadig op til terrorfrygt.
Vi mistede nogle af vore muslimske venner i dag. Jeg ved ikke, hvad der gik galt, for vi bød dem bare på en bid ristet brød, men så blev de pludselig meget sure og truede os, hvorpå de gik.
Vis mig din stemmeseddel, og jeg skal fortælle dig, hvor nemt du har ved at tisse i bukserne af skræk.
Et forsøg ved University of Nebraska har sammenholdt folks tendens til at blive skræmte med deres politiske holdninger. Resultatet er tydeligt: Jo mere konservativ, man er, desto lettere er man at skræmme.
Jeg har tidligere her på bloggen fortalt om et forsøg, der påviste, at mænd bliver mere krigsliderlige og interesserede i store biler, hvis de føler sig truet på deres maskulinitet, og at frygten for terror har fået folk til at stemme på Bush. Forsøget ved University of Nebraska tegner yderligere et billede af højrefløjen som drevet af frygt.
Bå det svenske og det danske politis ledelse undrer sig over, at en gruppe danske politifolk har deltaget i civil under en stor, venstreorienteret demonstration i Malmø. De gav udtryk for at være der i deres fritid, men helt ærligt: En halv snes politifolk i civil ved samme demonstration? Det er noget, de har planlagt.
Venstreorienterede retter med mellemrum anklager mod politiet om, at politiet virker mere end bare professionelt interesserede i at forhindre demonstrationer: Måske har de venstreorienterede ret i, at der findes elementer ved det danske politi, der har en helt personlig interesse i at undertrykke folk på venstrefløjen. Det kunne være interessant at se, om der er navnesammenfald mellem de pågældende betjentes - hvis deres navne altså offentliggøres - og nogen af de mange højreorienterede grupper.
Update: Det viser sig, at en af betjentene er et velkendt problembarn under venstrefløjens demonstrationer. Der er åbenbart tale om en betjent, der har så svært ved at adskille sine personlige holdninger imod venstrefløjen fra sit politiarbejde, at det i følge Politiken ligefrem har gjort ham forhadt blandt aktivisterne.
Påansk Folkepartis landsmøde i Herning fremhævede Pia Kjærsgaard pølsevognen som symbol på dansk kultur. Pølsevognen vil snart lade livet på grund af EU og muslimske indvandrere, mente hun. Historien melder ikke noget om, hvorvidt kristne indvandrere fra kulturer uden pølsevogne også udgør en trussel, men det gør de jo nok.
Men ser du, Pia, truslen kommer faktisk hverken fra EU eller fra de lande, der ligger længere væk. Den kommer indefra - ikke fra danskere, der stemmer på EU eller som har et minimum af humanistisk ansvarlighed, men fra danskere, der har en viden om, hvad de spiser.
Kurt Westergaard, der tegnede den mest kendte af de 12 Muhammed-tegninger (den med bomben i turbanen) holdt en 50 minutter lang tale ved Dansk Folkepartis årsmøde i Herning, hvor han blandt andet forsvarede ytringsfriheden og takkede Dansk Folkeparti for deres opbakning af ham.
Det skal han ikke høre et ondt ord for fra min side. Man kan ikke betænke manden, der har modtaget dødstrusler og måttet leve under politibeskyttelse, for at være glad for enhver opbakning, han måtte få.
Imidlertid betyder hans tale ved et politisk møde, at han dermed har gjort sagen og hans egen involvering i den politisk. Han vil ikke længere kunne fremstå som en politisk uafhængig figur. Det er formentlig også derfor, at Jyllands-Postens chefredaktør overvejer en skideballe. Det gør det nemlig svært for Jyllands-Posten tilsvarende at forsvare, at det bare var en sekulær og ikke politisk aktion, da avisen i sin tid valgte at trykke de 12 tegninger. (Som om der var nogen, der nogensinde troede noget andet.)
Kurt Westergaard har tidligere deltaget i en prisoverrækkelse ved Trykkefrihedsselskabet, hvilket medvirker til hans politiske deltagelse.
Hat tip til Allan.
Ekstra Bladet slår det op på forsiden af deres hjemmeside, øverst og med store bogstaver. Terrorister vil forgifte Danmark:
og:
Hvis man oprigtigt skal tage vrøvl på et message board seriøst, så må man også overveje at tage f.eks. ovennævnte forslag (og de hundreder af tilsvarende forslag, som dagligt bliver formulerede i Ekstra Bladets debatforum) til angreb på uskyldige mennesker seriøst.
Det skorter desværre på underholdning her på bloggen - det er således over to år siden, at Sæbekassen kunne fortælle om, hvordan man kan prøve at være ulandsbonde for en dag.
Til gengæld er her action for alle pengene i Darfur. Du vælger selv, om du vil være far Rahman på 30 eller mor Sittina på 26, eller en af deres børn: Pigerne Elham (14 år), Poni (13) og Abok (12), eller en af drengene Jaja (12), Mahdi (11) eller Deng (10).
Det er dødspændene i Darfur.
Teknologirådet anbefaler regeringen at indføre lovpligtigt PC-eftersyn. Eftersynet har i følge Teknologirådet:
De politiske partiers IT-ordførere er heldigvis skeptiske overfor forslaget, som i høj grad lægger op til overvågning af folks personlige data.
Den ellers blinde IT-høne Helge Sander fandt denne gang et korn, idet hans reaktion er, at man skaber falsk tryghed. Sikkerhed i IT-verdenen kommer ikke af teknologi, men ved at bruge sund fornuft:
Teknologirådets forslag er også kun nødvendigt for en bestemt gruppe mennesker, nemlig brugere af Windows-baserede PC'ere. For folk som mig, der bruger Linux, er der indtil videre ingen virus at være bange for, og på grund af Linux-arkitekturen er firewalls også langt mindre nødvendige end på Windows-arkitekturer. Endelig er Linux-programmer også typisk installereret via en "distribution", hvilket vil sige, at alle opdateringer af såvel operativsystemet som applikationerne foregår ét sted. Windows-programmer er kendetegnede ved, at man som bruger skal opdatere hvert program for sig, og det kan man nemt glemme, især hvis man ikke bruger det pågældende program så tit.
Windows-brugere, der måtte være interesserede i en gratis scanning af computeren, kan benytte sig af Trend Micros Housecall, som dog ikke checker firewall-opsætning og programmernes status.
Hvis du hører heavy metal, er du sikkert et velafbalanceret og følsomt menneske. Det er en af konklusionerne i en undersøgelse af musiksmag og personlighedstræk, som professor Adrian North fra Heriot-Watt University, Edinburg, har fortaget.
Undersøgelsen nævner ikke, hvad det er for mennesker, der hører f.eks. Richard Ragnwald, men det ved vi jo også godt allerede.
I P1 her til morgen blev en repræsentant for politiets efterforskningsenhed interviewet omkring de seneste konflikter mellem Hells Angels og indvandrere. Efterforskeren mente ikke, at der var tale om rockerkriminalitet.
Sammenhængen var øjensynligt sådan, at Hells Angels for nyligt har oprettet gruppen AK81 (hvor 8 og 1 står for hhv. H og A, som henviser til disse bogstavers placering i alfabetet). Denne gruppe er særlig kendt for personkriminalitet, dvs. vold.
Hells Angels har også tidligere været i konflikt med Bandidos, hvilket gav anledning til "rockerloven", der giver politiet særlige beføjelser overfor grupper, der er under mistanke for at udøve organiseret kriminalitet. Bandidos har på samme tidspunkt, som Hells Angels oprettede AK81, allieret sig med indvandrerbander.
Men selv om Hells Angels tidligere har været involveret i konflikter, og selv om Hells Angels selv har skabt en situation ved at benytte sig af AK-81, og selv om Bandidos nu benytter sig af indvandrere, så er det åbenbart ikke et rockerproblem denne gang, hvor to "underafdelinger" er i konflikt. Nu er der nemlig involveret indvandrere, og så er det jo et indvandrerproblem.
Hvad er det lige, jeg har overset her?
Hvis Ruth Evensen havde været muslim, ville BTs overskrift, "Træner børn til at dø" have siddet på samtlige højreekstreme bloggeres sider allerede nu.
Pointe: "Fjenden" er ikke noget, der kommer udefra.
Center for Vild Analyse spekulerer på, om Jyllands-Postens motivation for at trykke Muhammed-tegningerne trods mange advarsler om de optøjer, det kunne medføre, måske var første del af en kampagne, der skulle brande Jyllands-Posten som en avis, der tør, hvor andre tier.
Men der er da også andre muligheder, nu hvor Center for Vild Analyse har givet bolden op til spekulation.
Carsten Agger har beskrevet Jyllands-Postens historie, der bestemt får dens moderne fremtoning til at stå som et ekko af tidligere tider. Han har også begået en anmeldelse af bogen "Eurofascism", der dokumenterer, at selvsamme tidligere tiders fascisme lever i lige så bedste velgående, som Jyllands-Posten gør i det. Og begge parter har samme fokus.
I min ungdom gav en nu afdød skoleinspektør mig et tip til, hvordan man effektivt kan lukke munden på et brokkehovede.
Når Niels Krause således spørger, hvorfor Birthe Rønn Hornbech er minister, er hermed et bud på et svar: Det er for at få denne vigtige stemmesluger til at holde mund.