august 2008 Archives

Carsten Agger har anmeldt bogen "Eurofascism" af Øyvind Strømmen, der dokumenterer, hvordan fascismen under og efter Anden Verdenskrig ikke døde ved krigens afslutning, men derimod lever i bedste velgående i dag, hvor fjenden ikke længere hedder "jøden", men derimod "muslimen". Imidlertid savnes der en forklaring på, hvordan det engang så vigtige jødehad kunne glemmes og erstattes med frygten for et nyt folk.

De til tider lidt for ofte brugte udtryk "fa­scis­me" eller "nazisme" er på ét punkt mis­vi­sen­de for den høj­re­ek­stre­mi­sti­ske drej­ning. Mens na­tio­na­lis­me, kvin­de­syn og voldsom retorik og diskri­mi­na­tion mod etniske min­dre­tal er fast­holdt, er målet for diskri­mi­na­tio­nen ændret væ­sent­ligt.

Den klas­si­ske nazisme byggede på en udbredt kon­spira­tions­te­o­ri om et jødisk ver­dens­her­re­døm­me, der li­ge­frem blev be­nyt­tet som det væ­sent­lig­ste ar­gu­ment for na­zi­stisk politik. Netop jø­de­ha­det blev en så in­te­gre­ret del af na­zis­men, at det er svært at fjerne jø­de­ha­det fra na­zis­men, uden at den bliver til noget andet - det kan li­ge­frem være mis­vi­sen­de at tale om nazisme eller fa­scis­me, hvis jø­de­ha­det mangler. I dag er der stadig na­zi­sti­ske grupper, der sa­m­ar­bej­der med is­la­mi­sti­ske grupper, for selv om de hader hi­n­an­den, hader de jøderne endnu mere.

I følge Politiken har et canadisk universitet foretaget en undersøgelse, der viser korrelation mellem ansigtets bredde og tendensen til aggressiv adfærd blandt mænd, idet hormoner, som forårsager aggression, også har indflydelse på ansigtets form.

Brock Universitys artikel kan findes her. Se i øvrigt også dette indlæg.

Birthe Rønn Hornbech (V) risikerer en næse for at have fortiet sandheden.

Hun har det ikke nemt. Sidst blev der klaget over, at hun sagde for meget.

Til glæde for de hårdt trængte forbrugere har Sæbekassen de seneste dage arbejdet hårdt med indgående test af forskellige typer brosten fra en række danske leverandører, og kan hermed bringe den første danske test af brosten til brug i gadebilledet.

"Sort indisk" til kr. 2150/ton, 13-15 cm, har en fin, velpudset overflade uden større urenheder, og giver derfor ikke anledning til hudafskrabninger på fingrene, når man griber efter dem i dyngen, ligesom den også ligger behageligt i hånden. Til gengæld betyder den lidt glatte overflade, at man nemt kan tabe dem. Materialet er tungt, og det betyder, at "sort indisk" ikke kan kastes lige så langt som fleste andre brosten. Til gengæld er den høje vægt af "sort indisk" og dens skarpere kanter medvirkende til, at "sort indisk" forårsager væsentlig større skade end andre brosten, og derfor vil kunne gennembryde et politiskjold af almindeligt plexiglas, hvis man rammer med kanten af brostenen. Den helt store svaghed er dog, at "sort indisk" er produceret via børneafbejde, og derfor kun kan bruges i absolut nødstilfælde. Med en pris, der ligger i den dyre ende får "sort indisk" trods sine øvrige styrker derfor kun 2 ud af 5 points.

"Grå porto" til kr. 1200/ton, 13-15 cm, er discountbrostenen for den autonome, der kommer i konflikt sidst på måneden og ikke har råd til brosten af høj kvalitet. For den lave pris må man acceptere en lav vægt og dårlig slibning med rundede kanter. Den ligger ikke godt i hånden, og man skal forvente nogle knækkede negle og hudafskrabninger, når man griber efter brostenene. Den lave vægt og de rundede kanter gør også "grå porto" til en brosten, der først og fremmest har signalværdi og afskrækkende værdi, for selv om den kan kastes langt, skal man være heldig, hvis den gør nogen væsentlig skade. Vi giver stenen 3 ud af 5 points, fordi den lave pris er vigtig.

"Rød indisk manga" til kr. 2100/ton, 13-15 cm, er vores helt klare favorit. Den er i den mellemtunge ende, og er glatslebet og føles næsten blød, så man ikke får ødelagt negle og hænder, når man griber efter den. Den er dog så ru, at den ikke glider ud af hånden, og dens røde farve har politisk signalværdi. Den har meget skarpe kanter, og sammen med en vægt i mellemklassen kan man være sikker på, at mange af brostenene vil forårsage person- og materielskade, selv på en vis afstand. Stenen er produceret efter internationale bestemmelser, og selv om den ligger i den dyre ende, er den et fund til prisen, og er den krævende autonomes valg. Vi giver den 4 ud af 5 points.

"Earl blue" til kr. 1500/ton, 9 cm, er lille, men så får du også over dobbelt så mange sten til prisen i forhold til de andre brosten, vi har testet, så den er dermed helt klart den billigste brosten i testen. Du kan regne med nogle ødelagte negle og nogle småsår på fingrene på grund af den meget ru overflade, men når du først har den i hånden, tigger den næsten efter at blive smidt. Den vejer meget mindre end alle de andre brosten i vores test, og er slet ikke tung nok til at kunne gennembryde f.eks. et politiskjold. Til gengæld har den meget skarpe kanter, og vil kunne anrette betydelige personskader, hvis du er god til at sigte. Du kan også kaste den meget længere end de andre brosten, og kan bruge dem taktisk til at indgyde politiet falsk tryghed, indtil de kommer tættere på, hvor du kan benytte tungere brosten. "Earl blue" er brostenen for den autonome, der endnu ikke har opbygget muskelstyrke gennem mange gadekampe. 3 ud af 5 points for denne hurtige og billige sten.

"Sort basalt" til kr. 1850/ton, 13-15 cm, var en stor skuffelse. Den er meget glat, så selv om du ikke behøver være bange for, at du skal rense dine fingre for små hudafskrabninger, så skal du til gengæld passe på fødderne, for den glider meget nemt ud af hænderne på dig. Den ligger i den mellemtunge klasse, og har skarpe kanter, men den går nemt i stykker, så den vil ikke forårsage den store skade. Du skal også regne med, at mange af dem vil gå i stykker, når de rammer jorden, så de ikke kan samles op og bruges igen, når du rykker frem. Når prisen oven i købet er over middel, er det en brosten, vi ikke vil anbefale på trods af dens pæne og lidt utraditionelle udseende. 1 ud af 5 points.

Sådan lyder Janette Lunds kommentar til et indlæg af Shansen.

Denne kommentar har to primære problemer, som er værd at fremhæve:

1. Race er ikke et bi­o­lo­gisk fænomen, men alene en men­ne­ske­lig de­fi­ni­tion: Nogle men­ne­sker har set, at folk har for­skel­li­ge træk, og har valgt et ord for det. "Race" er en "pa­raply­be­teg­nel­se" for en længere række af træk, der bi­o­lo­gisk set ikke har en ind­byr­des af­hæn­gig­hed, hvis spe­ci­fik­ke sam­men­sæt­ning har be­tyd­ning for in­di­vi­det: Hår­vækst, hud­far­ve, for­de­ling af mu­skel­mas­se, stør­rel­sen af læberne, øjnenes form osv. Man kunne ud fra samme princip have udvalgt f.eks. neg­le­form, næ­se­hår­svækst, højde, tendens til over­vægt samt stem­me­le­je, og kaldt denne kon­stel­la­tion af træk for race i stedet.

Da 2. Verdenskrig var overstået, stod det klart for nazisterne, at jødeudryddelserne var det element i den nazistiske ideologi, der ville stå som den største hindring for fremtidig accept af ideologien. Det var derfor nødvendigt at overbevise omverdenen om, at jødeudryddelserne aldrig havde fundet sted.

Umid­del­bart efter 2. Ver­denskrig be­gynd­te na­zi­ster­ne derfor at udsende pam­flet­ter, der re­de­gjor­de for, at kon­cen­tra­tions­lej­re­ne blot var ar­bejds­le­je­re og ikke de ud­ryd­del­ses­lej­re­, som resten af verden havde fået øjnene op for. Na­zis­men havde aldrig stået bag jø­de­ud­ryd­del­ser, for­kla­re­de na­zi­ster­ne.

Formanden fra dansk numerologforening mener, at Ny Alliance var et uheldigt navn.

Ja, de har været plaget af det nul, der står forrest.

Allan fra bloggen "En mavepuster til det officielle Danmark" kan dokumentere, at Kim Møller fra den ekstremt højreorienterede sump af racisme kaldet "Uriasposten" bekender sig til en særdeles velkendt opfattelse: Nemlig den, at et særligt degenereret folkeslag skulle forsøge at bekæmpe en mere egnet race.

Målmanden er en sådan blog, hvor du fremover vil kunne læse sandheden om fodbold. Navnet er valgt, fordi det er et upopulært erhverv, hvor man vil blive skældt ud og skudt efter - men i denne vigtige stund er det nødvendigt, at nogen stiller sig op og beskytter vores sidste bastion.

Fodboldsporten foreskriver særlig beklædning, herunder bl.a. overdækning af overkroppen med sportens symboler, samt hovedbeklædning og tørklæder.

Må­l­man­dens hold­ning til fold­bold er helt klar. Som ivrig hånd­bold­spil­ler, der kender til det gode og stærke sam­men­hold, og som finder glæ­der­ne i sporten på de små baner uden ek­stre­me vej­r­for­hold, kender Må­l­man­den alle glæ­der­ne ved en god sport. Det er blandt andet denne bag­grund, der sætter Må­l­man­den i stand til at forstå, hvorfor og hvordan fodbold er en de­struk­tiv sport, som har til formål at hen­sæt­te landet i en til­stand, hvor alle mu­lig­he­der for at komme fremad vil blive dømt offside af sort­klæd­te dommere.

Fodbold er nemlig ikke bare en sport, men en hel livs­stil, hvor dens ledere lang­somt men sikkert hjer­ne­va­sker deres med­lem­mer med an­vis­nin­ger om bestemt be­klæd­ning, og får dem til at de­ko­re­re deres hjem med bil­le­der af deres ledere og andre fod­bol­dud­s­myk­nin­ger, så det til sidst slet ikke ligner et or­dent­ligt, dansk hjem.

I 1990'erne var jeg en del af en lille, spon­tant opstået gruppe på seks-syv per­so­ner, der førte livlige dis­kus­sio­ner via email. En af grup­pens med­lem­mer var Peter Gilmore, der i dag er leder af gruppen Church of Satan, og jeg gætter på, at det er via ham, at Anton LaVey har bragt flere citater af mig i bogen "Satan Speaks!".

Hvis ikke højre-racisters voldelige adfærd var velkendt, kunne Urinalet med mellemrum være decideret morsom, fordi ejeren og kommentatorernes udgydelser er så dobbeltmoralske, at det er lige til at grine af.

Ejeren, Kim "7-tal" Møller, holder sig bestemt ikke tilbage, når der skal spredes had ud mod folk, han ikke kan lide, men åh hvor kan han tude over, at det netop af denne grund en gang i mellem kommer til at gå ud over ham selv.

Kims Kom­men­ta­tor-Klub (lad os bare for­kor­te det "KKK"), der straks hyler op, når man med usæd­van­lig god vilje kunne udlægge noget som volds­op­for­ding mod f.eks. Søren Krarup, skal na­tur­lig­vis ikke lade deres til lej­lig­he­den op­stå­e­de pa­ci­fis­me stå i vejen for at op­for­dre til vold mod Shansen (glemte de i øvrigt et øjeblik deres ønsker om højere straf for voldskri­mi­na­li­tet?), fordi hun citerer de op­lys­nin­ger, som Kim Møller selv har postet pÃ¥ sin egen hjem­mesi­de.

Case study 1: En 15-årig begår i en stof­på­vir­ket ag­gres­sions­rus uhyrlig vold mod en person med døden til følge, og mens stof­fer­ne stadig på­vir­ker hans hjerne sender han en vi­deo­op­ta­gel­se af det til sine venner i et miljø, hvor det er "in" at overgå hi­n­an­den i vild­skab. Først ved doms­af­si­gel­sen gik det op for ham, hvad han havde gjort.

Eksperter og forskere har forlængst konkluderet, at hårdere straffe ikke virker, men Peter Skaarup (DF) mener, at han ved bedre.

Så er det da ærgerligt, at dumhed ikke er strafbart.

Helge Sander (V) vil gøre bio­me­tri­ske fin­ge­r­af­tryk på bor­ger­kort til en af sine mær­kesa­ger, men eks­per­ter advarer mod sik­ker­he­den, skriver Com­pu­terWor­ld.

Og det er for­stå­e­ligt nok, for som sik­ker­heds­guru­en Bruce Sch­nei­er engang sagde: Hvis du tror, at tek­no­lo­gi vil løse dine sik­ker­heds­pro­ble­mer, så ved du ikke noget om tek­no­lo­gi, og du forstår ikke sik­ker­hed.

Sik­ker­hed­s­eks­per­ter­ne be­mær­ker, at ens fin­ge­r­af­tryk ikke kan skiftes ud, sådan som det er til­fæl­det med andre nøgler, der kunne ri­si­ke­re at blive ko­pi­e­ret. Hvis andre bliver i stand til at kom­pro­mit­te­re sik­ker­he­den ved at kopiere ens fin­ge­r­af­tryk, kan man ikke bare skifte fin­ge­r­af­tryk.

Og det er slet ikke svært at kopiere et fin­ge­r­af­tryk. Se blot klip som det her, hvor tyske hackere de­mon­stre­rer, hvordan enhver vil være i stand til at frem­stil­le en vel­fun­ge­ren­de kopi af et fin­ge­r­af­tryk:

I denne uge afholder danske homoseksuelle "Copenhagen Pride" med blandt andet optog for at gøre opmærksom på, at de findes og har krav på samme behandling som heteroseksuelle mennesker. Jeg håber, de slår en tur forbi en række kirker, for det er i høj grad religionerne, vi kan takke for fjendtligheden mod homoseksuelle.

Pøbelen skriger efter højere straf til den 16-årige, der i et usædvanligt groft overfald slog en mand ihjel. Det er åbenbart ikke tilstrækkeligt, at den 16-årige fik en straf, der svarer til 25% af hans nuværende levetid, eller til 20% af hans levetid, når straffen er udlevet.

1. Der er ri­ge­ligt med un­der­sø­gel­ser af ef­fek­ti­vi­te­ten af straf­for­hø­jel­ser, og de er en­ty­di­ge: Højere straf ned­brin­ger ikke kri­mi­na­li­te­ten.

Højere straf hjælper ikke med til at sætte en kri­mi­nel på ret kurs. Tvær­ti­mod: Højere straf har den mod­sat­te effekt. Det kan såvel dommere som fæng­sels­per­so­na­le tale med om. Højere straffe har heller ingen af­skræk­ken­de eller op­dra­gen­de effekt på per­so­ner, der kunne gå hen og blive kri­mi­nel­le. I øvrigt er det også do­ku­men­te­ret, at jo mindre per­skep­tiv, man har i en given sag, desto højere straf er man til­bø­je­lig til at vurdere.

2. Som Citizen Dane påpeger, så er dommen over den 16-årige volds­mand i Aalborg blevet afsagt delvist på bag­grund af et næv­nin­ge­ting, der består af "folket". De er faktisk villige til at lytte til for­mil­den­de om­stæn­dig­he­der, for­ment­lig som re­sul­tat af oven­stå­en­de forhold omkring per­spek­tiv og viden. Her­un­der ligger der ar­gu­men­ter for at gøre, hvad et sundt rets­sy­stem for­mo­des at gøre, nemlig at til­pas­se en dom til den enkelte kri­mi­nel­le, så den har den bedst mulige effekt in­den­for de rammer, der er afsat. De har sand­syn­lig­vis over­ve­jet, hvad der har fået den 16-årige til at opføre sig sådan, hvilket for­ment­lig ikke re­st­løst kan for­kla­res som den 16-åriges ejen­hæn­digt skabte ond­skabs­fuld­hed.

Det ser ud til, at Pia Kjærsgaard (DF) ikke fejler noget alvorligt, efter at hun blev indlagt på sygehuset på grund af en pludselig hovedpine.

Hendes hjerneskade er vel også opstået langt tidligere.

65.000 mennesker i sort. 30 graders varme i bagende sol afløst af spontane skybrud. Telte og fyrværkeri midt i en brandfælde. Horntegn, growl, dobbelte stortrommer, headbanging og crowdsurfing. Timelange køer ved betalingstoiletterne og stadigt mere urinstinkende plantehegn og grøfter.

Gen­for­e­nin­ger­nes tid, hvor Carcass og At The Gates kunne vise alle opkom­lin­ge­ne, hvordan man får pu­bli­kum med på ideen. Chil­dren of Bodom, som er li­ge­gyl­di­ge i stu­di­e­ver­sio­ner­ne, men gode live. Et brøl fra pu­bli­kum - lai lai hei! - med En­si­fe­rum, der havde sat tempoet lige præcis så meget op, at der var kon­stant kul på.

Nig­h­twish, som jeg måtte forlade ho­ved­ry­sten­de efter at have erkendt, at deres nye for­san­ger har samme vokale spænd­vid­de som Kylie Minogue, hvilket for et band som Nig­h­twish er et van­vit­tigt valg af ny for­san­ger. Men sam­ti­dig in­tro­duk­tio­nen til Leaves' Eyes, som er alt det, som Nig­h­twish ikke længere kan blive. Opeth, som vist nok le­ve­re­de det, deres fans fo­re­træk­ker, selv om deres for­san­ger klagede over tøm­mer­mænd.

Dirigenten ved Corvus Corax, der næsten græd af glæde over sit orkesters indsats, alt mens "Teufel" præsenterede band'et iklædt slåbrok og horn. Gorgoroth, som er så selvhøjtidelige i deres brug af dyrehoveder og korsfæstede, nøgne mennesker på scenen, at det er komisk.

Fantastiske mennesker i SnakeNets lejr og "dome"-telt. Et ukendt, men højt antal øl. En grusom mulighed for specialøl i ølteltet, som var særligt fremkommeligt, mens Iron Maiden spillede for det formentlig største publikum i deres historie.

Hold kæft, hvor var det fedt igen at være det sted, som Sam Dunn i "Metal: A Headbanger's Journey" kalder for mekka for heavy metal. Et sted, hvor man i tre intense dage lever under metal sharia under kraniet med de mandshøje flammer over scenerne.